Videncenter For Termografi


Hus termografi

Hvad er termografi og er det pengene værd?
Bor du i et hus, som er opført før år 2000 og oplever du trækgener, kolde vægge eller misfarvninger på loftet? Så kunne en termografisk undersøgelse med undertryk være noget for dig! Vi lokaliserer utæthederne og leverer ikke blot en billedkollage, men en fyldestgørende rapport med en prioriteringsliste til udbedring af fundne fejl og mangler.

Bedre indeklima kan gavne både trivsel og økonomi

Emner på denne side

Termografi – hvad er termografi

Termografikamera

Termografi er en varmeteknisk målemetode af huse, som viser temperaturforskellen mellem ude og inde. Et termografi billede visualiserer temperaturforskellen i form af farver. Farverne i det termografiske billede afslører, hvor varmen slipper ud af huset, og hvor kulden trænger ind. Termografi undersøgelsen kan dermed give et klart billede af, hvor varmen præcist går til spilde i din bolig.

Undersøgelsen foregår ved brug af et avanceret termografi kamera, som er temperaturfølsomt og hvor termografi kameraet registrerer infrarød stråling.

Termografi, Termofoto, Termisk foto og Varmefoto dækker over det samme begreb. Rent teknisk består et termografi foto af en grafisk gengivning af et emnes infrarøde udstråling. Termografi – Infrarød stråling (IR) er elektromagnetisk stråling som har længere bølgelængde end synligt lys, men kortere end mikrobølgestråling. Infrarød betyder “under rød”.

Temperaturerne på det termografiske billede vil afhænge af formålet med undersøgelsen, den valgte farveskala (pallette) og de indsamlede data. (Se eksempel på  rapporter her)

Er der risiko ved termografi?

Nej, strålerne termografi kameraet modtager ved en termografisk undersøgelse, er ikke farlige. Så man kan roligt få foretaget en termografi. En termografisk undersøgelse er en helt risikofri undersøgelse, det har ingen lighed med f.eks. røntgenstråler.

Termografi – Anvendelse

Termografi anvendes desuden til bestemmelse af overfladetemperatur med hensyn til risiko for kondens og skimmel. Ved termografi ses der også en del eksempler på, hvor kuldebroer forveksles med utætheder i klimaskærmen. Ved at kombinere termografi med etablering af et Undertryk i bygningen øges mulighederne for korrekt vurdering af bygningens tilstand ved hjælp af termografi billederne.

Her afslører termografi kameraet temperaturen på husets overflader. Der hvor overflade temperaturen er koldest, viser termografi billedet farverne som grøn eller blå, og der, hvor termografi billedet viser de varmeste, er farverne rød eller gul. Et termografi billede kan vise meget små afvigelser i temperaturforskelle, alt efter hvor godt termografi kameraets opløsning er. CB Groups termografi kamera opfylder DS’s krav til termografi kamera.

Ved at benytte termografi, fjerner du al tvivlen om, hvorvidt der er varmetab eller ej. Det gør, at du kan spare mange håndværkertimer, da det termografiske billede indsnævrer problemstillingerne, og termografi billedet vil være med til at kortlægge de udbedringer, dit hus kræver.

Termografi kameraet visualiserer det, som vi normalt ikke kan anskue med det blotte øje, hvorfor en termografisk undersøgelse af dit hus, er det første skridt på vej mod overvejelser omkring eventuelle energiforbedringer.

Termografi – Tolkning af det termografiske billede

Sådan tydes et termografisk billede
Sådan tydes et termografisk billede

For at tolke et termografi billede kræves der stor erfaring for at tolke billederne fra termograferingen. Det termografiske billede kan vise falske kolde eller varme områder, da fx vinduesrudernes genskin eller sne på bygningen kan give misvisende målinger. Derfor kan det være en god hjælp at have en erfaren termografør med, som også vil kunne fortælle dig, om der reelt set er brug for energiforbedringer eller ej. Desuden kan en professionel rådgiver også fortælle, om det kan betale sig at få efterisoleret, tætnet eller andet.

Termografi kan udføres, når der er ca. 10 graders forskel på temperaturen inde i huset og udenfor. I Danmark betyder det i praksis, at termografering kun kan udføres fra november til april, medmindre du sætter ekstra meget varme på indenfor og dermed får en større temperaturforskel.

Termografi skal desuden helst udføres i overskyet vejr, da husets overflader bliver varmet op af solen og giver dermed ukorrekte målinger. Når solen varmer husets overflader op, så er det næsten umuligt at se, hvor varmen trænger ud af huset. Det er også vigtigt, at det er vindmæssigt stille vejr, da blæst og vind kan forstyrre termografi billedet. Derfor er det vigtigt, at det er en erfaren termografør der udfører den termografiske undersøgelse, så det termografiske billede bliver tolket korrekt.

Erfaring

Et godt termografikamera er ikke nok til at undersøge bygningers tæthed og isoleringstilstand, der kræves stor erfaring for at tolke og rådgive korrekt.

En termografisk gennemgang, der hurtigt giver dig besparelser, og samtidig øger det ikke mindst boligens komfortzone, samt klimaet i boligen forbedres.

Termografi – Betingelser for termografi

For at sikre brugbare målinger bør termograføren forholde sig til vejrforhold og omgivelser.

Før den termografiske gennemgang påbegyndes er det vigtigt at kontrollere om vejrforholdene og de omkringliggende omgivelser lever op til de vejledende værdier angivet DS/EN 13187.

Termografi – Udvendig termografisk undersøgelse

Udvendig bolig termografi
Udvendig bolig termografi

Termografi af din bolig udendørs, giver et detaljeret billede af husets evne til at holde på den varme, som trænger ud gennem murværk, eventuelle kuldebroer, ved vinduer og døre. En udendørs termografisk undersøgelse kan vise, hvor din bolig trænger til at blive tætnet eller efterisoleret, så der ikke slipper varme ud. Her vil det termografiske billede vises med rødlige nuancer der hvor der er varmetab.

Termografi – Kuldebro

En kuldebro kan defineres som et område i bygnings konstruktionen, hvor kulden har særlig let ved at trænge igennem. En kuldebro dokumenteres nemt med termografi.

Kuldebroer kan overordnet inddeles i:

Kuldebroer kan primært føre til følgende indeklimaproblemer:

Termografi – Vinduer / døre

Ved termografi af et vindue – og dørpartier vil der nemt kunne opstå fejllæsninger af det termografiske billede, og der skal her tages hensyn til refleksioner fra glasset, eller om vinduer og døre har været åbnet inden den termografiske undersøgelse blev foretaget.

Der ses typisk kuldebro omkring døre og vinduer. Det skyldes ofte at den afsluttende mursten op til et vindue er sat på tværs mellem ydervæg og indervæg. Her vil det termografiske billede vises med rødlige nuancer, der hvor der er varmetab.

Termografi – Manglende isolering

Med termografering af bygningens ydermure vil du kunne se på termografi billedet, om der er manglende eller sammensunket isoleringsmateriale i husets hulmure. Her vil håndværkeren kunne bruge det termografiske billede til at vurdere hvor der skal sættes ind med mere isolering.

Termografi – Indvendig termografisk undersøgelse

Indvendig Bolig Termografi
Indvendig Bolig Termografi

En termografisk gennemgang af bygninger indendørs, giver et detaljeret termografisk billede af bygningens fejl eller manglende isoleringen. Ligeledes vil den termografiske gennemgang kunne spore træk fra vinduer, døre, elinstallationer, gulve og lofter.

Sammenholdt med de udvendige termografiske billeder er det muligt at vurdere manglende, eller sammensunken hulmursisolering.

Termografi med undertryk

En termografisk undersøgelse med undertryk foretages med en såkaldt Blowerdoor dør. En sådan termografisk undersøgelse vil vise hvor dit hus er utæt, og derved taber varme – især når det vindpåvirkes. Træk i boligen giver ligeledes et dårligt indeklima, så det er ikke kun varmetab, men er også med til at udvide komfortzonen

Termografi – bygningsundersøgelse

Termografi er i forbindelse med bygningsundersøgelser et godt værktøj til at undersøge uregelmæssigheder i bygningskonstruktioner fx utætheder, opfugtning, kolde overflader. Termografi kan anvendes til fx at dokumentere luftgennemstrømning, træk, kuldebroer, manglende isolering, fugt- og vandskader mv.

Termografi – Utæthed

En utæthed i boligen er en uønsket luftstrøm gennem konstruktionen, forårsaget af et utæt tætningslag samt en trykforskel mellem ude og inde. Tætningslaget er den del af klimaskærmen som gør konstruktionen vind- og damptæt.

Termografi – Røg

Termografi, blowerdoor og røg kan anvendes til at lokalisere utætheder i boligen. Den mest anvendte metode til lokalisering af utætheder vha. røg er ved at anvende en Røgpind eller ”røgkanon”.

Fælles for dem er, at de genererer røg, som kan bruges til at spore utætheder med. Ved hjælp af en blowerdoor sættes bygningen under over eller undertryk, og er der utætheder, vil røgen således komme ud / ind gennem klimaskærmens utætheder. CB Group bruger ved termografi begge metoder til at dokumentere utæthederne.

 Termografi – analyse

Analyse og fortolkning af de termografiske billeder, kan være vanskelig og give anledning til fejldisponeringer. CB Groups termografører hjemtager altid det termografiske materiale for nærmere analyse og tolkning. Ved analyse af et termografisk billede i forbindelse med den termografiske gennemgang udarbejdes der en termografi rapport med en beskrivelse af gennemgangen samt forbedringsforslag.

Ved bygningsundersøgelsen er det vigtigt, at man sikrer sig, at den der foretager termografien og den efterfølgende analyse af det termografiske materiale, har de nødvendige forudsætninger for både byggeteknisk og termografisk at kunne vurdere årsagen til uregelmæssighederne på det termografiske billede. (Se eksempel på  rapporter her)

Bolig eftersyn med termografi

Termografi kulde indtræk
Termografi kulde indtræk

1 og 5 års boligeftersyn er typisk noget der aftales mellem entreprenør og bygherre ved større byggeprojekter, som f.eks. boligblokke eller andelsbolig byggeri. Men i princippet kan det altid aftales, også ved private bygherre, at der laves en termografisk gennemgang af byggeriet efter 1 år og 5 år.

Gennemgangen med termografi skal konstatere eventuelle mangler ved byggeriet, så som isoleringsfejl, utætheder osv., som ikke er opdaget ved afleveringen af det færdige byggeri. I forbindelse med et byggeri vil det ofte i byggekontrakten være aftalt, at byggeriet skal gennemgås for mangler et og fem år efter at det er blevet afleveret til bygherren – såkaldt 1- og 5-års-gennemgang (eftersyn).

Er byggeriet f.eks. opført efter 2006, er der krav til en vis tæthed og U-værdier, og her kan CB Group bistå med dokumentation. I en byggekontrakt er der ofte aftalt 1- og 5-års-gennemgang af byggeriet.

Mistanke om byggesjusk.

Få hjælp til en termografisk gennemgang.

Hos CB Group tilbyder vi at hjælpe med termografisk gennemgang af byggeriet. Er du privat bygherre, kan det være svært at gennemskue hvor der kan være fejl og mangler, men her kan vi gå ind og tilbyde professionel assistance.

Termografi er et godt værktøj til at opdage byggesjusk i boligens klimaskærm.

Har du mistanke om byggesjusk i din bygnings klimaskærm (utæt bolig og manglende isolering), kan du kontakte CB Group ApS, således vi kan aflægge dig et besøg og gennemgå opgaven. Med termografi kan vi ofte meget tydeligt dokumentere fejl og mangler i sådanne sager. (link til rapport)

Gulvvarme – termografi

Termografi Gulvvarmeslanger
Termografi Gulvvarmeslanger

Kortlægning af rørføringer / gulvvarme med termografi

Ved brug af termografi er det muligt at lokalisere alle former for gulvvarme i forbindelse med ombygning eller f.eks. udskiftning af toilet. Med termografi kan vi ofte kortlægge gulvvarmens føring i gulvene. Med stor nøjagtigt kan vi se hvor i gulvet der kan bores uden risiko for beskadigelse af eksisterende gulvvarme.

Utætheder i gulvvarmeføringen ses med termografi

Termografi giver et visuelt billede af utætte rør i vægge eller i gulve. Hvis der er et utæt vand- eller varmerør i en væg eller i et gulv, vil der blive en temperaturforskel på det sted hvor vandet løber ud i forhold til resten af fladen. Ved hjælp af et termografi kamera, der kan vi “se” temperaturforskelle (termografien kræver at der er temperaturforskelle) og dermed også utætheden. (link til rapport)

El-gulvvarmen –  termografi

Brud på el-gulvvarmen kan også spores, her benytter vi termografi til sporing af brud på el-gulvvarme. Metoden forebygger unødvendige ødelæggelser i gulvet, da termografi er en hurtig og enkel måde at lokalisere bruddet med stor nøjagtighed. (link til rapport)

Om termografi

1. Hvad er termografi?

Termofoto, Termisk foto og Varmefoto dækker over det samme begreb. Rent teknisk består et termisk foto af en grafisk gengivning af et emnes infrarøde udstråling. Infrarød stråling (IR) er elektromagnetisk stråling som har længere bølgelængde end synligt lys, men kortere end mikrobølgestråling. Infrarød betyder “under rød”.

2. Anvendelse

Termografi anvendes desuden til bestemmelse af overfladetemperatur med hensyn til risiko for kondens og skimmel. Der er set en del eksempler på, at kuldebroer forveksles med utætheder i klimaskærmen. Ved at kombinere den termografiske undersøgelse med etablering af Undertryk i bygningen, øges mulighederne for korrekt vurdering af bygningens tilstand. 

3. Varmeteknisk målemetode

Termografi er en varmeteknisk målemetode af huse, som viser temperaturforskellen mellem ude og inde, vha. visuelle præsentationer i form af farver. Farverne afslører, hvor varmen slipper ud af huset, og hvor kulden trænger ind. Undersøgelsen kan dermed give et klart billede af, hvor varmen præcist går til spilde i din bolig. Undersøgelsen foregår ved brug af et avanceret infrarødt kamera, som er temperaturfølsomt, og hvor kameraet registrerer infrarød stråling.

4. Termogrammer

Her afslører kameraet temperaturen på husets overflader. Der hvor overfladen er koldest, er farven grøn eller blå, og der, hvor den er varmest, er farven rød eller gul. Der dannes altså billeder (termogrammer), som kan identificere selv små detaljer, der har betydning for boligens tæthed, varmetab og varmespild.

5. Farven på kulde

Den visuelle repræsentation afslører det, som vi normalt ikke kan anskue med det blotte øje, hvorfor en termografisk undersøgelse af dit hus, er første skridt på vej mod overvejelser omkring eventuelle energiforbedringer. På et indendørs termografisk billede, vil de blå og grønne farver vise, hvor kulden kommer ind i huset.

6. Måling af varmetab

Ved at benytte en termografisk måling, fjerner du al tvivlen om, hvorvidt der er varmetab eller ej. Det gør, at du kan spare mange håndværkertimer, da den termografiske måling kan indsnævre problemstillingerne og være med til at kortlægge de udbedringer, dit hus kræver.

7. Fordelen ved en professionel

I princippet kan du selv udføre undersøgelsen, hvis du  kan låne et termografikamera eller leje et. Det er en fordel at få en professionel termograf til at stå for undersøgelsen, da vedkommende ud fra erfaring typisk kan udpege utætheder, kuldebroer og mangelfuld isolering i huse af den pågældende type og alder.

8. Tolkning af billeder kræver ekspertise

Det kræver en del erfaring, at tolke billederne fra termograferingen. Nogle billeder kan nemlig vise falske kolde eller varme områder, da fx vinduesrudernes genskin, eller sne på bygningen, kan give misvisende målinger. Derfor kan det være en god hjælp at have en erfaren rådgiver med, som også vil kunne fortælle dig, om der reelt set er brug for energiforbedringer eller ej. Desuden kan en professionel rådgiver også fortælle, om det kan betale sig at få efterisoleret, tætnet eller andet.

9. Termografi sæson

En termografering kan udføres, når der er minimum 12 graders forskel på temperaturen inde i huset og udenfor. I Danmark betyder det i praksis, at termografering kun kan udføres fra november til april, medmindre du sætter ekstra meget varme på indenfor og dermed får en større temperaturforskel.

10. Optimale omstændigheder

Termograferingen skal desuden helst udføres i overskyet vejr, da husets overflader bliver varmet op af solen og dermed giver ukorrekte målinger. Når solen varmer husets overflader op, så er det næsten umuligt at se, hvor varmen trænger ud af huset. Det er også vigtigt, at det er stille vejr, da blæst kan forstyrre kameraet.

11. Temp. difference

Man kan vælge at foretage termograferingen indefra, så man ikke helt så bundet af vejret (regn m.v.), men temperaturforskellen skal stadig være mindst 10 grader. Foretager man fotograferingen indefra, så kan man måske ikke få sokkel og det øverste af væggen med.

Termografi artikler

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er termografi?
En overfladevisning af temperatur i farver

Hvem kan udføre en termografisk undersøgelse?
Det kan CB Group og andre professionelle virksomheder

Hvad kan du bruge en termografisk undersøgelse til?
Få kortlagt din boligs lækager og kuldebroer

Hvad koster en termografi?
Mellem 2000 og 6000 kr afhængig af omfanget

Hvornår på året kan en termografering udføres?
I vinterhalvåret, når temperaturen ude er under 10 grader

Kan termografering udføres på alle huse?
Ja, alle bygninger kan i princippet termograferes

5 gode råd

  1. Få termograferet med undertryk, så du kan se hvor det trækker
  2. Få termograferet af en professionel certificeret termografør
  3. Få altid gennemgået boligen indvendigt, da 60-70 % ses her.
  4. Sørg for at termokameraet bliver klimatiseret, inden brug
  5. Vejret skal være overskyet når din termografering foretages

Spar energi med termografi

Termografi er en varmeteknisk undersøgelse, som kan afsløre de steder, hvor varme slipper ud eller kulde kommer ind, såkaldte kuldebroer. Det er bedst at få opgaven udført af en specialist, da der skal tolkes på billederne. Her kan du se, hvad termografi kan fortælle om dit hus.

Relevante artikler

Bolius: Se hvor varmen slipper ud
Wiki: Hvad er termografi

Relevante links

E-learningskurset i termografi: Rohde Consulting
Kursus i termografi: Rohde Consulting
Hvad er termografi: Termo-Service
Leverandør af kameraer: Fluke