Menu
Tæthedstest

VidencenterTermografiPrisKontakt

Brudt dampspærre


Hvad er en dampspærre

1. Folie eller membran

En dampspærre er en folie eller membran, der forhindrer dampen i den varme luft i at trænge (diffundere) ud i konstruktionen. På den måde undgår du, at der samler sig fugt i materialerne, hvilket ellers kan medføre råd- og svampeangreb. Materialet er typisk polyethylenfolie (plastik) med en tykkelse på 0,15 mm – 0,20 mm. I de fleste tilfælde er det nødvendigt at bygge en dampspærre ind i konstruktionen, når der efterisoleres.


Hvilken relevans har en dampspærre i forbindelse med efterisolering?

1. Tæthed

I huse med ikke-isolerede og utætte konstruktioner kan fugtig luft uhindret trænge ud i det fri gennem konstruktionerne, som fx ydervægge og tag, og det tager materialerne ikke skade af. Til gengæld giver det et stort varmetab. Vælger du at efterisolere ydervæggen eller tagkonstruktionen, vil den fugtige luft indefra fortsat kunne trænge ud i den nu isolerede konstruktion.

2. Kondens

Men i modsætning til tidligere vil den varme luft indefra kondensere og danne dråber som dem, vi kender fra indersiden af vores vinduer, når der ikke er blevet luftet ud. Når vanddampen kondenserer inde i konstruktionen og i isoleringslaget, medfører det, at isoleringen bliver våd, og isolerings-evnen dermed nedsættes.

3. Skimmel dannelse

Men det betyder også, at fugten kan danne god grobund for råd og svamp. Det er derfor meget vigtigt, at der monteres en dampspærre de steder, hvor der er den mindste risiko for, at fugt (damp) i luften kan trænge ud i konstruktionerne. Dampspærren skal altid anbringes på den varme side af isoleringen.

4. Vigtigt

Dvs. den side, som vender ind mod det opvarmede rum, da den varme luft ikke må komme ud i den “kolde del” af konstruktionen, hvor den vil kondensere. Dampspærren skal placeres korrekt og monteres med stor omhu, da den skal være helt tæt.

5. Fugtskader

Huller i dampspærren og utætte samlinger medfører stor risiko for fugtskader, da den varme luft nærmest vil blive suget ud i konstruktionen de steder, der er utætheder. Dampspærren bør derfor behandles som en stor ballon, man pakker sin bolig ind i.


Ved hvilke former for efterisolering skal du overveje at bruge dampspærre

1. Fugtigt luft

De konstruktioner, der typisk skal have en dampspærre, er dem, hvor der er risiko for, at fugtig luft kan trænge ud i konstruktionen og forårsage skader. I de følgende konstruktioner skal du som tommelfingerregel anbringe en dampspærre, når du efterisolerer:
 

2. Efter isolerings forslag

Tagkonstruktioner
Lofter
Skunkvægge
Skråvægge

3. Papirisolering

Ydervægge og vægge mod kolde rum, der efterisoleres på den indvendige side. Beton, murværk og pudsede overflader, der efterisoleres udvendigt, behøver ikke en dampspærre. Desuden vil det ikke altid være nødvendigt at anvende dampspærre, hvis du anvender isolerings-materialer af cellulose (papirisolering).

Kan man se damspærren med termografi

1. Sporing af brud

Ved en termofotografering af boligens indvendige gennemføringer og installationer, såsom el-kontakter og lampeudtag, vil der kunne afsløres eventuelt manglende, eller brud på boligens dampspærre, og dermed fri passage for luftgennemstrømning.

2. Eksempel indsæt billede

Se nedenstående eksempel, hvor temperatur forskellen på loftets overflade og loftet ved lampeudtaget er 6,8 grader. Dette viser at der er træk i etageadskillelsen, i dette tilfælde.


Kilder

Bolius

Relevante artikler

VidencenterTermografiPrisKontakt

Copyright © 2020 CB Group, CVR: 38978039. Website af Web-Sites ApS, hostet hos Internet 123