VidencenterTrykprøvningPriserKontakt
Byggeteknisk viden til tæthed
Huse med trækonstruktioner
1. Dampspærer
En dampspærre bruges til at opnå tæthed i loftskonstruktioner og i træskeletvægge. Traditionelt udfører man dampspærrer med klemte samlinger. Det er imidlertid ikke nok til at sikre en lufttæt konstruktion, og derfor anbefaler det tyske Passiv Haus Institut og det svenske forsknings- og prøvningsinstitut (SP), at samlinger tapes.
2. Træhusbyggeri
Danske erfaringer med tæthedsafprøvning af huse bygget med klemte samlinger understøtter de udenlandske anbefalinger. Det vurderes, at det ikke er muligt at lave et træhusbyggeri med klemte samlinger, der kan klare kravene til lufttæthed. Det er vigtigt, at man undersøger, om tape og dampspærre kan fungere sammen, og om limen har en tilstrækkelig holdbarhed.
3. Sikre tæthed
I træskeletvægge er der flere muligheder for at sikre tætheden. Her kan man fx placere dampspærren inde i isoleringen, uden at det giver arbejdsmiljøproblemer.Let ydervæg med to lag gipsplader, lægter med isolering imellem, føringsmulighed for elkabler, dampspærre/ dampbremse med tapede overlæg, som er placeret inde i konstruktionen, så man kan trække elkabler uden at ødelægge tætheden.
4. Lækage
Lækage ved fodrem er et typisk problem, der giver fodkulde og træk. Det kan løses som vist på skitsen: Fundamentsdetalje ved fodrem. Membranen føres fra fodremmen ned langs fundamentet og ud på gulvet, hvor den klæbes fast.
Dampspærrer/dampbremser i loftkonstruktioner
1. Tæthed i loftkonstruktion
Det kan være ubehageligt at arbejde med isolering over hovedhøjde. Der for er det bedst at vælge løsninger, der ikke indebærer isolering.
Det er fx muligt at placere loftsdåser og trækning af kabler under dampspærren/dampbremsen, hvis man vælger en loftsopbygning, der nedefra består af 2 x 13 mm gipsplader og 25 mm spredt forskalling, dampspærre/dampbremse og spærkonstruktion med isolering mellem og over spærfødder.
Tæthed ved skunkvægge
Lodret snit på tværs af huset ved skunkvægge.
1. Tilstrækkelig tæthed ved skunken
I bygninger med udnyttet taget er det ofte kompliceret at opnå en tilstrækkelig tæthed nederst ved skunkvæggen, hvor skunk og loftskonstruktion mødes. Selv med tape er det vanskeligt at opnå en god tætning ved spærfoden.
Tegningen viser en løsning, hvor der er placeret færdig tilskårne plader mellem spærfødderne som underlag for tætningen.
Vinduers tæthed
1. Dansk vindues verifikation
En række producenter der er tilsluttet Dansk Vindues Verifikation baserer tætheden af deres vinduer på erfaringer med placering af tæthedslister. Er firmaet tilsluttet Dansk Vindues Verifikation bliver der foretaget uvildige kontrolbesøg, hvor en kontrol af vinduernes tæthed indgår, men der må ikke angives en tæthedsklasse, med mindre den er dokumenteret ved en typeprøvning.
2. Den europæiske standard
Den europæiske standard for vinduer indebærer, at vinduesproducenter fremover enten kan deklarere tætheden på grundlag af en typeprøvning eller oplyse, at egenskaben ikke er bestemt. Det er herefter op til bygherren at sikre sig, at eventuelle mangler bliver udbedret, hvis det viser sig, at et vindue uden deklaration er for utæt.
3. Produktstandarten
Eventuelle krav til vinduers tæthed og klassifikation bør vurderes i forhold til den konkrete anvendelse og bygningens geografiske beliggenhed. Er der tale om et byggeri, hvor der stilles skrappe krav til tæthed, fx til et bygningsklasse 2020 byggeri, kan det være relevant at stille krav om tætningsklasse 4 jf. produktstandarden for vinduer DS/EN 14351-1.
4. Nødvendig ventilation
Nye eller renoverede vinduer kan gøre en bygning meget tæt. Det er derfor vigtigt også at se på, om den nødvendige ventilation kan opnås på rimelig måde, eller der skal findes en egnet løsning her på.
Samling mellem væg og loft i tungt byggeri
1. Mangelfuld udførsel
Samlingen mellem tung bagmur og loft er ofte mangelfuldt projekteret, og derfor også mangelfuldt udført. Det kan medføre en betydelig lækage.
Tegningen viser hvordan man kan udføre en tæt samling. Dampspærren/ dampbremsen klæbes ovenpå bagvæggen, bukkes op og tapes på dampspærren/ dampbremsen i loftskonstruktionen.
Utæthed ved væg/sokkel i tungt byggeri
1. Membraner
En stiv membran er vanskelig at have med at gøre, da den vanskeligt kan bøjes ved døre m.m. Man kan udføre en tilpasning omkring spring ved døråbninger, vinduespartier og hjørner i soklen med asfalt eller anden flydende membran. Husk at tage højde for tørre- og hærde tid. Et alternativ kan være en flydende membran, der påføres betondæk og fundamentets inderside. Pt. er der ingen erfaringer med denne løsning.
2. Radonsikring
Afhængig af radonsikringens placering kan der optræde en luftlækage ved fundament/væg. En løsning er at anvende en membran, der svejses på fundamentet.
Kilder
Eksempelsamling om Energi BR2015
Relevante artikler
VidencenterTrykprøvningPriserKontakt
Gør det selv-Tætheds guides
Sådan tjekker du om huset vinduer og døre er tætte.
Tjek fuger mellem mur og vinduer eller yderdøre
Tjek udefra, om der er sprækker og utætheder i fugerne mellem mur og vinduer eller yderdøre. Du kan se sprækkerne med det blotte øje.
Tætheds test med papir.
Åbn vinduet, stik et stykke papir halvt ud, og luk igen. Hvis der ikke er stor modstand, når du trækker papiret til dig, er vinduet utæt. Utætheden kan være i alle 4 sider af vinduet eller døren.
Tætheds test med et stearinlys eller fugtig hud.
Fugt huden på oversiden af hånden – så bliver den mere følsom over for træk – og mærk efter, om det trækker langs vinduer og døres rammer. Det er bedst at gøre en dag, hvor det blæser.
Du kan også teste med flammen fra et stearinlys eller en lighter, er der utætheder vil flammen blafre. Også denne test er bedst at gøre en dag, hvor det blæser.
Monter tætningslister
Du kan selv forbedre utætte døre og vinduer med tætningslister. Byggemarkederne har som regel et bredt udvalg af tætningslister til små priser.
Tætningslister
Sådan tjekker boligens loft- og kælderlemme.
Fugt huden på oversiden af hånden – så bliver den mere følsom over for træk – og mærk efter, om det trækker langs boligens loft- og kælderlemme. Det er bedst at gøre en dag, hvor det blæser.
Du kan tætne loft- og kælderlemme med tætningslister og isolere dem på bagsiden. Du kan også købe nye, isolerede lemme, der lukker tæt.
Sådan tjekker boligens kattelem
Sørg for at have en type kattelem der både er godt isoleret og slutter tæt, når den er lukket. Du må dog altid regne med en vis mængde varmetab gennem en kattelem.
Hvis du har en kattelem, du ikke bruger, bør du få lukket og isoleret hullet – eller skifte til en ny dør.
Gør det selv-guides
Sådan tjekker boligens pejs og brændeovn
Pejs og brændeovn
Fugt huden på oversiden af hånden – så bliver den mere følsom over for træk – og hold hånden hen til din pejs eller brændeovn. Du kan også teste med flammen fra et stearinlys eller en lighter og se, om flammen blafrer. Begge dele er bedst at gøre det en dag, hvor det blæser.
Sådan forbedrer du
Sørg for, at spjældene er lukkede, når pejs eller brændeovn ikke er i brug, og at samlingen mellem pejs eller brændeovn og loftet er tæt. Hvis du ikke længere bruger din pejs eller brændeovn, bør du få den fjernet og få lukket rørgennemføringer.
En pejs bør være forsynet med pejseindsats for at minimere varmetabet.
Gør det selv-guides
Sådan tjekker du paneler og hjørner i boligen
Fugt huden på oversiden af hånden – så bliver den mere følsom over for træk – og hold hånden hen til paneler og hjørner. Du kan også teste med flammen fra et stearinlys eller en lighter og se, om flammen blafrer. Begge dele er bedst at gøre det en dag, hvor det blæser.
Sådan forbedrer du
Den mest effektive løsning på træk fra paneler og hjørner er at tage gulvet op og lægge en ny dampspærre ud. Før dampspærren op ad ydervæggen og tætnes med tape eller klemt samling skjult bag fodpanelet.
Hvis du ikke vil tage gulvet op, kan du i stedet fjerne panelerne og fuge mellem gulv og ydervæg med en egnet fugemasse.
Sådan tjekker du om vinduer og døre.
Vinduer og døre
Utætte vinduer og døre giver kulden fri adgang til din bolig og det koster på varmeregningen.
Tjek vinduer og døre, det koster kun din arbejdstid og måske et par tætningslister, men den investering er hurtigt tjent hjem. Utætte vinduer og døre kan nemt øge varmeregningen med op til 20 %.
Tjek om det trækker ind mellem vinduesrammer og karm. Fugt huden på oversiden af hånden – så bliver den mere følsom over for træk – og mærk efter, om det trækker langs vinduer og døres rammer. Det er bedst at gøre en dag, hvor det blæser.
Du kan også tjekke om vinduet lukker ordentligt til ved at sætte et stykke papir fast i vinduet og lukke til. Hvis der ikke er stor modstand, når du trækker papiret til dig, er vinduet utæt. Utætheden kan være i alle 4 sider.
Tjek hængsler og beslag. Er hængslerne meget skæve, bør du rette disse, eller overveje, om det bedre kan betale sig at udskifte vinduet helt. Hvis hængslerne er løse, vil vinduet lukke skævt og dermed være utæt.
Tjek om der råd i vinduer og døre. Nedbrudt træværk kan være årsag til utætheder. Du kan tjekke træets tilstand ved forsigtigt at stikke en kniv eller syl ind i vinduesrammen. Går kniven mere end 2-5 mm ind i træet, ved et forsigtigt tryk, viser vinduet tegn på at være fugtigt og råddent. Fugt og råd i vinduet vil ofte medføre skimmelsvamp samt trænedbrydende svampe.
Tjek fugen der sidder mellem vindue/dør og murværket, har den funktion, at den skal udfylde mellemrummet mellem selve vinduet eller yderdøren og væggen, så der ikke kommer fugt eller vindtræk ind. Fugen her skal være tætsluttende og fast, i modsat fald trænger fugt og vind ind i konstruktionen og vild nedbryde træværket, og tillade vindindtræk i boligen.
Den udvendige fuge skal være diffusionsåben.
Den indvendige fuge bør være en diffusionstæt fuge.
Tjek tætningslisterne, disse kan være elastiske og tætsluttende. Kontrollér at disse ikke er håre, møre, overmalede eller helt manglende, i alle tilfælde vil det medføre vindindtræk i boligen.
Tjek om termoruden punkteret. Er termoruden dugget eller ser “kalket” ud, og du ikke kan pudse det væk, så er termoruden sandsynligvis punkteret. Når du kan se dug eller “kalk” mellem glassene, så har ruden allerede været punkteret i et stykke tid, og den gas der er inde i ruden, er derfor væk, og ruden bør udskiftes.
Oplever du, at der dannes dug på ydersiden af ruden, er det et sundhedstegn og fortæller, at din rude isolerer rigtig godt.
Udskift vindue eller dør
Hvis dine døre og vinduer er meget skæve, og tætningslister derfor ikke løser problemet, må du få dem repareret eller udskiftet boligens vinduer og døre.
Gør det selv-guides
Her får du hjælp til at tjekke din rørisolering.
Sådan tjekker.
Hvis din bolig har varmerør i uopvarmede rum som f.eks. loft, bryggers, skunk og kælder har mindre end 30 mm isolering, bør du efterisolere dem. Så taber du ikke varme gennem systemet.
Tjek isoleringstykkelsen.
Hvis der ikke er en uisoleret ende af røret, hvor du kan måle isoleringen, så lav en lille åbning i isoleringen. Stik en tynd pind ind, til den rammer røret. Tag den ud, og mål med en lineal, hvor langt den var inde.
Tjek rørtykkelsen, så du ved, hvilken størrelse isolering du skal købe.
Eksempel: Rørets omkreds er 88 mm. Del med 3,14, og du får en diameter på 28 mm.
Gør det selv-guides
Sådan sætter du mere isolering på
Sådan isolerer.
Du bør efterisolere, så der ender med at være 40 mm i alt.
Du kan godt isolere uden på den isolering, der allerede sidder på rørene, så du slipper for at pille isolering af først. Så skal du bare vælge rørisolering med en stor indvendig diameter, så den passer rundt om den gamle isolering.
Sørg for, at der også er isolering i bøjningerne. Du kan få særlige formstykker, der er beregnet til ventiler osv.
Du kan købe rørisolering i forskellige tykkelser i byggemarkedet. Isoler med mineraluld eller skum – der er ikke den store forskel på isoleringsevnen. Det vigtigste er, at isoleringen slutter tæt om røret.
Isoleringens varmeledningsevne (λ-værdien) bør være så lav som muligt. Hvis der er plads nok, kan du dog få lige så god isolering med produkter med højere varmeledningsevne – der skal bare et tykkere lag til.
Læs mere om rør isolering (teknisk isolering) her
Gør det selv-guides
Tjek, om radiatorer og termostater er placeret optimalt
Sådan tjekker du radiatorer og termostater.
Tjek, at ingen af dine radiatorer er overdækkede eller står bag f.eks. møbler, radiatorskjulere og gardiner. Det forhindrer nemlig varmen i at komme ud i rummet.
Tjek også, at temperaturføleren ikke er tildækket, for så kan den ikke måle rummets temperatur. Føleren sidder typisk i termostaten eller hænger i en metaltråd i ud fra radiatoren.
Tjek, om du har termostater på alle dine radiatorer.
Sådan forbedrer du.
Få sat termostater på de radiatorer, der evt. mangler. Termostater holder temperaturen stabil i alle rum og afstemmer temperaturen efter den varme, der kommer fra f.eks. elektronik, sol og beboere.
Sæt termostaterne ens på alle radiatorer i samme rum, så udnytter du varmen bedst. Der kan gå nogle timer, før temperaturen stabiliserer sig, når du har ændret på termostaterne.
Gør det selv-guides
Tjek temperaturen
Sådan tjekker du.
En tændt radiator skal helst være varm foroven og kold forneden. Jo koldere vandet er, når det løber ud, jo bedre har du udnyttet varmen.
Er den varm forneden, kan det være fordi, radiatorerne ikke er indstillet korrekt på termostaten. Det kan også skyldes en for høj fremløbstemperatur, eller at din radiator ikke er stor nok.
Sådan forbedrer du.
Prøv at løse problemet ved at regulere termostaterne eller fremløbstemperaturen på varmeanlægget. Hvis det ikke hjælper, må du kontakte din vvs’er.
Gør det selv-guides
Tjek din varmtvandsbeholder
Vandtemperatur.
Den optimale temperatur i en varmtvandsbeholder er 55 °C. Ved den temperatur er vandet varmt nok til at slå legionella-bakterier ihjel og til at vaske op i. I mange beholdere er temperaturen dog langt højere. Så udskiller varmtvandsbeholderen kalk.
Hold temperaturen.
Den optimale temperatur i en varmtvandsbeholder er 55 °C. Det svarer typisk til, at vandet er ca. 50 °C, når det kommer ud af hanerne, er temperaturen højere, bruger man unødigt meget energi. Der udskilles også mere kalk, hvilket kan gå ud over beholderens levetid.
Tjek temperaturen.
Vælg en vandhane, som sidder et godt stykke væk fra varmtvandsbeholderen.
Lad vandet løbe, indtil det er varmt.
Fyld en kop med varmt vand, så koppen bliver varmet op. Tøm koppen igen.
Sæt et termometer i den varme kop, og fyld den igen med varmt vand fra hanen.
Temperaturen skal være mindst 50 °C.
Gør det selv-guides
Tjek på cirkulationspumpen
Find pumpen
Mange huse har 2 cirkulationspumper, 1 til varme (radiatorer og/eller gulvvarme) og 1 til varmt vand. I ældre huse kan varmesystemet være bygget sådan, at en cirkulationspumpe ikke er nødvendig.
Cirkulationspumpe findes ofte i kælderen, eller i bryggers eller i et teknikskab.
Er pumpen overflødig?
Din cirkulationspumpe til det varme brugsvand kan være overflødig, hvis der er kort afstand fra varmtvandsbeholderen til vandhanen.
Tjek det ved at slukke for cirkulationspumpen til det varme vand og dernæst tænde for det varme vand.
Hvis det ikke tager meget længere tid end før for det varme vand at nå til hanen, kan du lade pumpen være slukket. Du kan også få en vvs’er til at installere et tidsur på den, så den slukker om natten og evt. i dagtimerne.
Er pumpen forældet?
Hvis du har en cirkulationspumpe, er det en god idé at tjekke, om den er forældet, da gamle cirkulationspumper bruger meget strøm. Hvis pumpen er forældet, bør du udskifte den med en ny, energieffektiv model.
Hvis du er i tvivl om elforbruget eller alderen på din pumpe, så ring til din vvs’er.
Gør det selv-guides:
Her får du hjælp til selv at tjekke isoleringen i dine gulve og
overblik over, om du trænger til at få efterisoleret.
Gulv over uopvarmet kælder.
Sådan tjekker du.
Isoleringen over en uopvarmet kælder er som regel skjult, men hvis dit hus er energimærket, kan du måske se i mærkningen, hvor meget gulvet er isoleret. Ellers kan du se det i tegninger af huset.
Ellers kan du fjerne et lille stykke loftbeklædning i kælderen og måle isoleringen med en tommestok. Er der mindre end 100 mm, bør du undersøge, om det kan betale sig at efterisolere.
Sådan isolerer du.
Du bør få efterisoleret gulvene nedefra med mindst 200 mm i alt. Det er vigtigt, at kælderen ikke er fugtig eller har skimmelsvamp, hvis du skal isolere.
Det tager typisk 1-2 uger for en håndværker at isolere gulvene.
Læs mere om isolering af kælder her
http://www.byggeriogenergi.dk/media/1661/efterisolering-af-gulv-over-uopvarmet-k-lder-ok.pdf
Efterisolering af kolde ventilerede krybekældre
Efterisolering af kolde ventilerede krybekældre frarådes helt. Baggrund for dette er fugttekniske hensyn: Efterisolering mindsker varmetilskud til krybekælderen, hvilket har et temperaturfald og en tilsvarende stigning i den relative luftfugtighed til følge. Samtidig er eksisterende etagedæk som regel ikke luft- og damptætte.
Dette indebærer yderligere risici i forhold til dugpunkt og kondensdannelse inde i etagedækkets konstruktion. Ved vurdering af konkrete etagedæks egnethed for efterisolering skal der derfor foretages en særskilt analyse af kondensproblematikken fra gang til gang.
Hvis din krybekælder er kold, er det en bedre løsning at nedlægge krybekælderen og etablere et velisoleret terrændæk.
Hvis du ønsker professionel hjælp til at løse ovenstående problematikker vil CB Group gerne være behjælpelig.
Da det dejser om varmeoptimering af din bolig vil vi foreslå en termografisk gennemgang af din bolig for at finde eventuelle til besparelser og samt være med til at forbedre dit indeklima. Du kan se et eksempel på en termografi rapport har
https://cbgroup.dk/wp-content/uploads/2016/03/DEMO-2016-med-tryk.pdf
Hvorfor vælge CB Group?
CB Group er først og fremmest 100% uvildige – Vi har ikke interesse i at yde andet en god og korrekt rådgivning til dig.
Virksomhed bruger mange økonomiske ressourcer for at uddanne vores folk til at udføre produkterne som reglerne foreskriver, og deltager aktivt i branchedage.
Der er stor fokus på kvaliteten af energimærkerne for tiden. Der er afsløret mange fejl i energimærkerne, som kan have alvorlige konsekvenser for det endelige resultat af mærket, og dermed direkte påvirke boligens værdi.
Vi gør vores yderste for at sikre at energimærket er gennemarbejdet og kontrolleret, så vi sikre at resultatet er korrekt og fyldestgørende.
Vi er ikke altid de billigste, men vi går til gengæld heller aldrig på kompromis med kvaliteten i vores arbejde.