Energimæssig betydning af tæthed
Fordele ved tæthed
1. Sikkerhedsmargin
Er byggeriet utæt vil infiltration medføre indtrængen af koldt luft i boligen, og som kræver opvarmning fra husets almindelige varmekilder. Hvis disse i forvejen er projekteret med en for lille sikkerhedsmargin, vil en øget infiltration, i forhold til forudsætningen i beregningerne, hurtigt kunne medføre problemer med opvarmning af boligen.
2. Eksempel
For at illustrere denne problematik beregnes energibehovet for en 149,6 m² bolig opført efter energibestemmelserne som lavenergibygning 2015 med ekstra tæthed svarende til bygningsklasse 2020.
3. Beregn energibehov
Dernæst sammenlignes samme hus opført med samme klimaskærm, men udført med en tæthed, hvor utæthederne giver et dobbelt så stort luftskifte ved trykprøvning, og endelig beregnes energibehovet i samme hus men med utætheder svarende til et 3 gange så stort luftskifte ved trykprøvning. Det svarer til kravet for huset opført efter BR 10. Den eneste parameter, der varieres i beregningen, er således infiltrationen i vinterperioden (dvs. opvarmningssæsonen).
4. Figuren
Resultatet er vist i figuren. Her fremgår det, hvor vigtig tætheden af boligen er, når energibehovet beregnes. Er huset utæt med høj infiltration, vil det hurtigt kunne mærkes på energiregningen til opvarmning. På figuren er medtaget infiltration for samme hus med 3 tæthedsniveauer.
5. Årlig besparelse
Forbedringen af tætheden resulterer i en årlig besparelse på 4,4 kWh/m² pr. år med bygningsklasse 2020 tæthed i forhold til BR 10 kravet.
Tidligere er der i mange boliger målt luftskifter, der er 6 gange højere end kravet til bygningsklasse 2020. Det betyder så et ekstra energiforbrug på mere end 8 kWh/m².