Menu

Diverse artikler

Skimmelsvamp i hus

Radon

Radon er en radioaktiv luftart, der findes i den danske undergrund større eller mindre grad.

Radon siver op gennem husets fundament og kældervægge hvis der er sprækker eller revner, igennem inhalationer der ikke er før tætsluttende gennem f.eks. sokkelen eller kældergulvet.

Radon er medvirkende årsag til et stort antal tilfælde af lungekræft om året, og rygere har op til 25 gange større risiko for lungekræft, som følge af radon i boligen.

Isolerings materialer

Hvorfor efterisolere?

Formålet med at efterisolere er at mindske husets behov for opvarmning og forbedre indeklimaet.

Et energiforbedret hus får et mindre varmebehov, og bliver dermed billigere at bo i, og når det bliver nemmere at holde en behagelig temperatur, og når gener fra træk og kuldenedfald fra kolde konstruktioner forsvinder øges komforten betydeligt.

Ligeledes øger man også boligens værdi på boligmarkedet i takt med at energimærket bliver bedre.

Gør Det Selv

Gør det selv

Spar penge ved at gøre det selv.

Danskerne har haft ry for at for at gerne vil gør det selv både for at spare penge, og mærke tilfredsheden ved at gøre det selv.

4. CB Group

Hvorfor vælge CB Group?

CB Group er først og fremmest 100% uvildige – Vi har ikke interesse i at yde andet en god og korrekt rådgivning til dig.

Virksomhed bruger mange økonomiske ressourcer for at uddanne vores folk til at udføre produkterne som reglerne foreskriver, og deltager aktivt i branchedage.

Der er stor fokus på kvaliteten af energimærkerne for tiden. Der er afsløret mange fejl i energimærkerne, som kan have alvorlige konsekvenser for det endelige resultat af mærket, og dermed direkte påvirke boligens værdi.

Virksomhedens vurderingsgrundlag

CB Groups ApS vurderinger og anbefalinger baseres på medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund og på mange års egne erfaringer inden for området. De udøvende teknikere er alle uddannet/efteruddannet inden for byggebranchen, som f.eks. Energiteknolog.

CB Group (tidligere Termo-Service I/S) har siden 2009 været på inspektion i +1000 bygninger i Danmark, og har fået et bredt indblik i de byggetekniske skikke i dansk byggeri, samt tidstypiske konstruktionsproblematikker og faldgruber i de enkelte bygningstyper.

Danske Bygningskonsulenter – CB Group er medlem og aktiv i brancheforeningen Danske Bygningskonsulenter som er en samlende organisation for virksomheder der beskæftiges med konsulentydelser og rådgivning omkring byggeri og bygninger.

Foreningen Klimaskærm – CB Group er medlem af Foreningen Klimaskærm som er en non-profit brancheforening for fagfolk, der arbejder med tæthedsmåling, bygningstermografi og tætning af bygninger. Foreningen formidler information om tæthedsmåling, termografi og bygningers tæthed.

Byg-ERFA – CB Group er medlem af BYG-ERFA, der er en fond hvis formål det er at samle byggetekniske erfaringer fra byggeriets praksis. Erfaringerne formidles i kortfattede erfaringsblade med bygbare løsninger til nybyggeri og bygningsfornyelse – så svigt og skader forebygges eller udbedres mest hensigtsmæssigt.

Dansk Standard – Vores bemanding inkluderer en uddannet Dansk Standard certificeret indeklimakonsulent (DS3033), som medvirker til at gøre det muligt at sætte karakter på kvaliteten af indeklimaet i boliger, skoler, børneinstitutioner og kontorer samt skimmel og fugtproblematikker • Energimærkning af enfamiliehuse og flerfamiliehuse m.v. • BedreBolig Fase 1 & Fase II

Byggeriets Kvalitetskontrol – CB Group er ISO 9001 certificeret af Byggeriets Kvalitetskontrol og arbejder med certificeret kvalitetsstyringssystem inden for følgende ydelser. Kopier af alle certifikater kan fremsendes ved forespørgsel:

  • Energimærkning af enfamiliehuse og flerfamiliehuse m.v.
  • BedreBolig Fase 1 & Fase II
  • Udførelse af termografiinspektion af bygninger – Level 1 & Level II Certificeret
  • Udførelse af tæthedsmåling af bygninger.
  • Udførelse af Skimmel og Fugtmålinger

Radon Gas

Kilde

Relevante artikler

VidencenterSkimmelsvampPrisKontakt

Hvad du behøver at vide om radon

Radon er en usynlig lugtfri giftig gasart der kommer fra nedbrydning af uran i jord, sten og vand. Radon gas findes over hele verden, I Danmark har Sundhedsstyrelses udarbejdet et kort over Danmark med koncentrationer af Radon i vores undergrund.

Radongas bliver en sundhedsfare, når den akkumuleres indendørs og indåndes. Radon er en radioaktiv og farveløs gas der kan ikke ses, lugtes, høres, smages eller føles. Radongassen er farlige i større koncentrationer, når de indåndes, bestråles beskadiger vores lunger.
Ifølge WHO er indånding af radon den næst vigtigste årsag til udvikling af lungekræft hos mennesker efter rygning. Sundhedsstyrelsen vurderer, at radon er årsag til 9 % af de nye lungekræfttilfælde i Danmark.

Risikoen for at få skader af radon er op til 25 gange større for rygere end for personer, som aldrig har røget. Risikoen ved eksponering for høje doser af radon er stadig betydelig for ikke-rygere. Videnskabelige studier har også vist, at der muligvis er en øget forekomst af akut lymfatisk leukæmi hos børn, som har boet i boliger med et højt indhold af radon i indeluften (Raaschou-Nielsen et al, 2007).

Bygningsreglementet

Bygningsreglementets seneste bestemmelser om indeklima har ført til skærpet opmærksomhed på radonindholdet i bygningers indeluft. Bygningsreglement 2010. De skærpede krav til radonindholdet i indeluften medfører, at bygherrer, projekterende og udførende skal fokusere mere på klimaskærmens opbygning og tætning mod indtrængning af jordluft.

Bygninger skal udføres, så det sikres, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m3.

Der findes ikke en dokumenteret grænse for, hvornår radonindholdet ikke udgør en sundhedsrisiko (World Health Organization, 2009). Man skal derfor altid tilstræbe et så lavt radonindhold som muligt.

Radons virkning på menneskers sundhed

Radon er en radioaktiv gas, der dannes naturligt, når Uran238 henfalder. Radongas henfalder igen til radondøtre. Radondøtre er radioaktive metalatomer, som optages i vores luftveje ved indånding. Når dette henfald sker, afgives stråling fra radondøtrene, som kan skade cellerne i vores luftveje og lunger. I værste fald kan det forårsage kræft.

Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark med over 4000 nye tilfælde om året (www.cancer.dk). Risikoen for at få skader af radon er op til 25 gange større for rygere end for personer, som aldrig har røget. Men risikoen ved eksponering for høje doser af radon har stadig stor betydelig for ikke-rygers helbred.

Radon rygning
Radon rygning

Risiko for udvikling af radonrelateret lungekræft hos mennesker frem til 75-års alderen

Der er ingen nedre grænse, hvor radon ikke er sundhedsskadelig (World Health Organization, 2009). Beregninger viser, at selv små reduktioner kan give store sundhedsmæssige fordele, hvis fokus ligger på befolkningens samlede bestråling og sundhed.
Videnskabelige studier har vist, at der muligvis er en øget forekomst af akut lymfatisk leukæmi hos børn, som har boet i boliger med et højt indhold af radon i indeluften (Raaschou-Nielsen et al, 2007).

Tre typer stråling

Radon og radondøtre udsender tre typer stråling, Alfastråling, Betastråling og Gammastråling. Strålingsdosis fra radon er primært alfastråling.

Alfastråling har lille rækkevidde, omtrent 50 mm i luft og 50 μm i vand og stoppes næsten helt af hudens yderste lag, som består af døde celler. Alfastråling kan derfor kun påvirke levende celler, hvis kroppen eksponeres indefra. Det er tilfældet, hvis radon eller radondøtre henfalder i luftveje og lunger.

Betastråling har længere rækkevidde end alfastråling, men kortere end gammastråling. Betastråling påvirker den menneskelige organisme mest, hvis strålingen kommer inde fra kroppen.

Gammastråling har kort bølgelængde og høj energi. Gammastråling har lang rækkevidde og kan udbredes i et par hundrede meter i luft eller ca. 300 mm i sten eller beton med en densitet på 2300 kg/m3. Rammes kroppen udefra med gammastråling, påvirkes levende celler i hele den menneskelige organisme.

Rodon stråler
Radon stråler

De tre strålingstyper har forskellig rækkevidde. Alfastrålerne bliver stanset af papir,
mens Betastrålerne først bliver stanset af en tyk træplade. Gammastrålerne bliver
stanset af en tyk blyplade eller betonvæg.

Radon fra jord

Den radonmæssige betydning i indeluften i bygninger placeret på de jordarter der er kortlagt i en undersøgelse fra 2001.

Radon kort
Radon kort

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Undersøgelsen viser, at moræneler, smeltevandsgrus og morænesand giver mest radon i enfamiliehuse, mens flyvesand, saltvandssand og ferskvandstørv giver mindst.

Målinger af radonindholdet i jordluft i Danmark har vist, at der er store forskelle mellem forskellige egne, men lokalt kan der også forekomme store variationer. I alle rum med jordkontakt er der risiko for, at radon trænger ind med jordluft gennem revner og sprækker i konstruktionen eller ved diffusion gennem byggematerialerne, se tegning. Radon fra jorden kan give et meget højt radonindhold i indeluften.

Transport af radon gennem jorden sker ved diffusion eller sammen med jordluft, som drives af trykforskelle og grundvand i bevægelse. Radonindholdet aftager med afstanden til radonkilden, men afhænger også af de materialer, som radon passerer.

Transport af radon gennem jord begrænses af jordens tæthed og fugtighed. Strømning af jordluft gennem revner og kanaler, fx sprækker i fedt ler og langs rørledninger, øger udbredelsen af radon. Da radon har en begrænset levetid, er der grænser for udbredelsen via diffusion. I vandmættet jord kan radon diffundere et par centimeter, og i tør jord kan det bevæge sig et par meter.

Lufttrykket inde i dit hjem er normalt lavere end trykket i jorden omkring dit hjem fundament. Når radon gas er til stede i jorden, fungerer dit hus som et vakuum og trækker radon ind gennem revner og andre åbninger.

Radon kommer ind i dit hjem gennem:

  • Revner i bygningskonstruktionen under jord niveau.
  • Sprækker i gulve.
  • Sprækker i vægge.
  • Revner omkring serviceledninger.
  • Hulrum inde i vægge.
  • Din vandforsyning.
Radon i boligen
Radon i boligen

Tegning: Iindtrængning af jordluft med radon
gennem revner og sprækker i dæk og kældervæg mod jord, virkningen
forstærkes af det vakuum der dannes af f.eks. vindpåvirkningen hen over/omkring boligen,
samt temperatur forskellen mellem boligens rum og ude temperaturen.

Radonindhold i indeluften

Radonindholdet i indeluften vil variere hen over døgnet, og vil ligeledes være påvirket af årstiden, samt den måde vi bruger boligen på.

Variationen kan være stor og være afhæng af følgende forhold:

Variation i ventilationen.

Ventilationen afhænger af bygningens brug. Er en bolig ubeboet, vil den normale ventilation være lav, hvilket vil give et forhøjet radonindhold i indeluften. Om morgenen, om eftermiddagen og om aftenen er der som regel aktivitet i et hus. Aktivitet indebærer normalt åbning og lukning af vinduer og døre, hvorved ventilationen øges og indeluftens indhold af radon mindskes. I bygninger til kontorer, produktion eller fritidsaktiviteter vil andre brugsmønstre have indflydelse på ventilationen. Tilsvarende vil åbning og lukning af vinduer og døre variere med

Årstiden.

Temperaturforskelle mellem inde og ude. Temperaturforskellene kan påvirke trykforskellen mellem ude og inde og derved påvirke ventilationen. Påvirkningen afhænger af bygningens lufttæthed.

Inde temperaturen er nogenlunde konstant, mens udetemperaturen typisk varierer betydeligt mere over døgnet. Temperaturforskellen resulterer i en naturlig luftvandring, også kaldet skorstenseffekt. Denne forstærkes ved vindpåvirkning af luftaftrækssystemet. Skorstenseffekten er anvendt i mange bygninger til at skabe ventilation, typisk fra baderum og køkken.

Det er ikke muligt at opdage forhøjet radonindhold på andre måder end ved måling, da gassen hverken kan lugtes, høres, smages, føles eller ses. Man kan kun delvis vurdere, om en bygning er specielt eksponeret for radon på baggrund af dens geografiske placering, da der kan være store lokale variationer i radonindholdet i jorden. Derfor kan der være behov for at måle radonindholdet i alle bygninger, som har opholdsrum med umiddelbar kontakt til jorden.

Måling af radonindhold

Radonindholdet i indeluften kan variere meget, både over døgnet og over året. Derfor er det mest hensigtsmæssigt at måle over en længere periode på mindst to, helst tre måneder i fyringssæsonen. Herved kan resultatet benyttes til vurdering af en årsmiddelværdi. Dette gælder især, hvis målingen skal danne baggrund for en vurdering af behovet for foranstaltninger til nedbringelse af radonindholdet i bygningens indeluft.

Ønsker man som boligejer at få målt det generelle radonindhold i indeluften, er den bedste og enkleste måde at foretage en integrerende måling med et dosimeter. Dosimeteret sendes med posten fra et målelaboratorium, hvorefter det opstilles i boligen. Rradonen kan måles med en sporfilmsmetode og er den enkleste og bedste målemetode for sådanne langtidsmålinger. Sporfilmene (radon-dosimetrene) sendes normalt ud med brevpost fra et målelaboratorium og placeres i de pågældende rum. Efter måleperiodens afslutning returneres sporfilmen med post til målelaboratoriet for analyse og rapportering tilbage til rekvirenten.

Radon sbi 232
Radon sbi 232

(Tegning SBI 232 Radon)

Placering af Radon måleudstyr

Måleudstyret skal placeres, så målingerne giver et repræsentativt billede af brugernes radon eksponering. I en bolig bør radonindholdet måles i to opholdsrum, som benyttes flere timer dagligt (www.sst.dk) og (Hagberg et al., 2009). Det kan med fordel være et soveværelse og en stue, men helst ikke et køkken. Ved målinger i bygninger med flere etager, bør der måles på samtlige etager. I bygninger med kun et enkelt rum er ét målepunkt tilstrækkelig.

Lokalisering af radonindtrængning

Øget forekomst af radondatterhenfald på specifikke steder i et rum kan være tegn på, at jordluft med radon kan trænge gennem konstruktionen, fx gennem revner, utætte samlinger eller utætte rørgennemføringer. Derfor kan det være ønskeligt at udføre en her-og-nu-måling, der kan være med til at lokalisere eventuelle utætheder i konstruktionen.

Målingen kan for eksempel foretages med måleudstyr, som benytter alfaspektrometri.
Det kan ved brug af denne metode være en fordel at øge undertrykket i huset for derved at skabe en større indtrængning af luft fra jorden. Herved føres også større mængder radonholdig jordluft ind, hvilket giver et større udslag i målingerne. Resultatet giver dog ikke nødvendigvis et klart billede af, hvor den egentlige lækage findes.

Der kan opstå aflæsningsvanskeligheder, fx ved gulv- eller vægbeklædning, hvor lækagen vil kunne blive registreret ved revner i beklædningen, frem for revner i den bagvedliggende konstruktion, hvor det egentlige problem findes, se figur 11. Derfor skal man kende de konstruktive og bygningstekniske forhold, før indikationen af radioaktive henfald i et givet punkt bliver brugbar i forbindelse med lokalisering af betydende lækager med indtrængning af jordluft. Kilde: SBi-anvisning 232

Eksempler på sampler til test for Radon

Ved for højt radonniveau

Hvis radonniveauet er under 100 Bq/m³, er det ikke nødvendigt at gennemføre radonforanstaltninger, men det er nødvendigt hvis der måles et radonniveau på mellem 100 Bq/m³ og 200 Bq/m³:

Energistyrelsen anbefaler, at du laver forbedringer i din bolig, så radonniveauet bringes under under et niveau på 100 Bq/m³.

Radonniveauet kan nedbringes ved at forbedre ventilationen, tætne revner i fundamentet, utætheder ved rørsammenføringer eller lignende steder hvor radon kan trænge ind i boligen.

Hvis radonniveauet er over 200 Bq/m³:

Hvis radonniveauet i dit hus er højere end 200 Bq/m³, kan det være nødvendigt med mere omfattende tiltag, som eksempelvis at etablere et radonsug, det vil sige et særligt ventilationssystem under bygningen.

Eksempler på mulige radonsug løsninger

Radon bekæmpelse
Radon bekæmpelse
Copyright © 2019 CB Group, CVR: 38978039. Website af Web-Sites ApS, hostet hos Internet 123