Skimmelsvamp i Kælder og krybekælder
Krybekælder
1. Løsning
Der synes at være en stigende tendens til, at der opstår fugt og skimmelsvamp i ventilerede krybekældre. Den bedste men mest radikale løsning ved skimmelsvampe angreb i krybekældre, er at fjerne gulvet til krybekælderen og fjerne fugt og skimmelsvamp her. Udtørring af kælderen betyder, at skimmelvæksten går i stå.
2. 1960’erne
I 1960’erne blev en krybekældertype med meget lidt ventilation introduceret, krybekældergulvet kunne være sand dækket med en plastikfolie. Krybekældre har i mange år været anset for at være en fugtteknisk god løsning. Netop for at begrænse varmetabet fra de traditionelle krybekældre, er man begyndt at øge isoleringen mellem bolig og krybekælder, eller begrænse ventilationen i kælderen.
3. Nye problemer
Det betyder dels, at temperaturen i krybekælderen falder, dels at fugt fra jorden ikke ventileres bort. Begge forhold betyder, at fugtniveauet i krybekælderen stiger. Resultatet har været, at man ser flere og flere krybekældre, der før fungerede fugtteknisk hensigtsmæssigt om end med et betydeligt varmetab, som nu får reduceret varmetabet, men fugtteknisk ikke længere fungerer.
Resultatet ses oftest som kondensdannelse på undersiden af isoleringslagt og træværk, specielt langs kælderydervægge og/eller ved ventilationsriste.
I enkelte tilfælde oplever man også, at der er isoleret ned over ventilationsriste, således at de er blokkeret af isoleringen og derved fratages den naturlige ventilation af krybekælderen.
4. Højt fugtniveau
Det kan ved høje fugtniveauer resultere i råd i trækonstruktioner over krybekælderen, og ved lavere fugtniveauer i at der dannes skimmelsvampe i kælderen. Blot at øge ventilationen for at bortventilere mere fugt vil sjældent være en løsning, da mere ventilation, især om sommeren, kan være med til at øge fugtbelastningen på de kolde overflader mod undergrunden.
5. Planlægning
Fjernelse af skimmelsvamp kan imidlertid være meget vanskeligt og betyde en række følgeudgifter. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at udskyde en renovering til et tidspunkt, hvor der alligevel skal ske forandringer. Prisen herfor kan være en øget energiudgift i den mellemliggende periode.
6. Affugtning
En mulig løsning kunne være at etablere affugtning i kælderen i de perioder hvor fugtniveauet er for højt og samtidig sikre et konstant undertryk i kælderen, således at gasser og biologisk materiale fra skimmelvæksten i krybekælderen ikke spredes til husets beboede område.
7. Konstruktiv svigt
Ved et højt fugtindhold i en krybekælder kan der opstå træødelæggende svamp i den træbaserede konstruktion, der danner loft i krybekælderen og dermed gulv i husets beboede del. Det kan medføre konstruktivt svigt, der gør det nødvendigt at udbedre fejlen med det samme. Ved lidt lavere fugtniveauer kan der opstå skimmelsvamp, i modsætning til træødelæggende svampe nedbryder skimmelsvampe ikke konstruktionen, og den konstruktive sikkerhed er derfor ikke påvirket.
8. Om skimmel
Skimmelsvampe lever af organisk materiale, men også små mængder, fx forurening eller smuds er nok til at der kan opstå skimmelvækst. Derfor kan der, hvis forholdene ellers fremmer skimmelvækst, ses skimmel på uorganiske materialer som fx beton. Men der kommer lettere udbredt skimmel på fx træ, men generelt ses det at hvis fugtniveauet holdes under 75 % RF sker der ingen vækst af skimmelsvamp uanset temperatur, nærings-forhold og tid.
Fugt i krybekælder:
Tidligere blev fugtige kældre accepteret, fordi kældrene kun blev benyttet til opbevarings- og vaskerum.
I dag anvendes kældre til meget andet, og i forbindelse med gennemgribende renovering af ejendomme ønskes ofte mere tørre og varme rum der kan benyttes som en del af boligens beboende areal.
Fugt i krybekælder
I krybekældre kan fugt medføre alvorlige fugt skader. Ved dyberegående bygningsundersøgelser blotlægges og undersøges mistænkte trædele for fugtindhold og tegn på skimmelsvamp samt svampeangreb.
Fugt i kælderens kryberum kan se intakte ud og alligevel være så styrkemæssigt svækkede på grund af indtrængende fugt i kælderen.
Fugt i krybekældrene skyldes ofte manglende ventilation på grund af manglende eller tildækkede ventilationsriste. Fugt i kælderen skyldes et fugtige terrændæk på grund af manglende eller dårlig fungerende kapillarbrydende lag mod terrænet. Ligeledes kan der ske en opfugtning på grund af kondens.
Generelt er kælderen en bygningsdel, som er meget kompliceret at sikre mod fugtpåvirkning. Dette skyldes, at kælderens gulv og vægge bliver påvirket af flere forskellige fugtkilder både udefra og indefra, og at varierende temperatur hen over året i dels den omkringliggende jord og dels også i selve kælderens indeklima kan forårsage yderligere fugtpåvirkning.
1. Udluftning af krybekælder
Figur 1: Fugtforhold i en trationelt ventileret kælder. Om vinteren opvarmes udeluften fra f.eks. 0 grader til 5 grader, hvilket sænker fugtigheden fra 90% til omkring 60% RF, om sommeren er forholdene omvendt. Udeluften er ca. 18 grader, men afkøles til 15 grader, hvorved fugten stiger fra omkring 75% til 90 % RF.
2. Opvarmning og nedkøling af luft
Når udeluften bringes ind i en krybekælder vil udeluften om vinteren blive varmet op (RF falder hermed) mens luften om sommeren vil blive nedkølet, ikke mindst pga. den kolde krybekælder bund. Det betyder at RF hæves om sommeren. Forholdene er vist på figur 6. Kraftig ventilering om sommeren kan således få uheldige følger, ikke alene stiger RF, men temperaturen er også i et område hvor skimmel vækst er mulig.
Kilde SBi 224
Indvendig checkliste der kan bevirke Fugt i krybekælder:
- Kan skyldes Fugt i krybekælder – Hvis der er muglugt eller synlige tegn på vandindtrængen
- Kan skyldes Fugt i krybekælder – Hvis der er fugtig i bunden i krybekælderen
- Kan bevirke Fugt i krybekælder – Hvis der er tegn på biologiske skader
- Kan bevirke Fugt i krybekælder – Hvis der er opfugtet træværk
- Kan bevirke Fugt i krybekælder – Hvis der ikke fri passage for ventilationsluft
- Kan skyldes Fugt i krybekælder – Hvis der er tegn på opfugtning af trægulve i rum over terrændæk
- Kan skyldes Fugt i krybekælder – Hvis der er sætninger i bjælkelag
- Kan skyldes Fugt i krybekælder – Hvis der er varierer afstanden mellem fodpanel og gulv
- Kan skyldes Fugt i krybekælder – Overisolering af gulv mod krybekælder, hvorved varmen oppefra fratages og luftfugtigheden i krybekælderen stiger.
- Kan skyldes Fugt i krybekælder – Ny tæt gulvbelægning oven på eksisterende. Eventuelt ved modernisering af gammelt eksisterende parketgulv, hvorpå man monterer ny tæt gulvbelægning såsom vinyl eller laminat.
Udvendig checkliste der kan bevirke Fugt i krybekælder:
- Kan bevirke Fugt i krybekælder – Hvis der er revner i fundaments overfladen ved overgangen til terræn
- Kan bevirke Fugt i krybekælder – Hvis ikke terrænet fald væk fra bygningen (mindst 1:50)
- Kan bevirke Fugt i krybekælder – Hvis ikke tagnedløb og -rensebrønde er velfungerende
- Kan bevirke Fugt i krybekælder – Hvis ventilationsåbningerne til krybekældre ikke virksomme eller placeret mindst 100 mm over terræn
- Kan bevirke Fugt i krybekælder – Hvis ikke ventilationsriste i krybekældre holdt fri for blade etc.
- Kan bevirke Fugt i krybekælder – Hvis der mindre en 6 meter afstand mellem ventilationsåbninger til ældre krybekældre, og der ikke er åbninger i alle hjørner.
Skimmelsvamp videnscenterPrisKontakt
Fugt i kælder
Ældre ejendomme er i Danmark almindeligvis opført med kælder vægge i beton eller murværk på fundament af kampesten, murværk eller beton. Behovet for reduktion af kælder fugt i ældre ejendomme med murede fundamenter. Kælder ydervægge fremkommer løbende ved ændringer i kælderens anvendelse.
Kælderen tilføres fugt ved, kondens/opvarmning, manglende udluftningen eller den måde kælderen benyttes på af bygningsejerens/brugernes.
Kældre er fugtteknisk set meget komplicerede, bl.a. fordi der er stor forskel på fugt i kælderen og kælderens temperaturforhold i forhold til de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn.
Fugt i kældre:
Kældergulve vil i fugtteknisk henseende fungere som terrændæk i kælderen. Kælder vægge over terræn vil fugtteknisk fungere som ydervægge. Kælder vægge under terræn udsættes for fugtpåvirkninger både indefra og udefra, og desuden er temperaturforholdene under jorden anderledes end over jorden.
Disse fugt tekniske forhold kan have indflydelse på fugtforholdene i kælderens konstruktion, herunder hvordan og i hvilken retning fugten vil transporteres.
I en kælder væg, hvor der tilføres fugt nedefra, vil fugten opsuges i kælderens murværk og, afhængigt af fugt mængden og kælder væggens konstruktion/materialevalg. I nogle tilfælde vil fugt mængden være et problem for anvendelse af bygningen og holdbarheden af konstruktionerne.
Fugt i kælder 2:
Er der fugt i kælderen vil der ofte være en muggen kælderlugt, som ofte skyldes at der i kælen er skimmelsvampe i kælder konstruktionerne på grund fugtforholdene i kælderen. Ligeledes ses der ofte saltudtrækninger på kælder væggene, samt at pudset på kælder væggene ofte falder af på grund af fugt påvirkningen fra omgivelserne.
Fugt i kælder:
Fugt i kælderen:
Fugtproblemer i kældre kan skyldes:
- At der er benyttet en diffusionstæt overfladebehandling, fx malebehandling eller beklædninger, som medfører at fugten ophobes inde i væggen.
- Indtrængende fugt gennem vægge og gulv
- At ændringerne af anvendelsen af kælderen, ikke er udført med tilstrækkelig hensyntagen til kælderens oprindelige opbygning og fugtforhold.
- At murede kældervægge er opført uden en fugtspærre mellem sokkel og murværket.
- Opstigende grundfugt
- Byggefugt
- Nedsivende regnvand
- Kondens og utilstrækkelig ventilation.
Fugt i kælder med forsatsvægge
Indvendig isolering af kælder ydervægge.
Indvendig varmeisolering af kælderydervægge frarådes generelt, da den kan medføre opfugtning af den oprindelige indvendige klædes vægoverflader.
I nogle tilfælde kan det være den eneste mulighed, men fugt forholdene bør altid først undersøges, samt om det er teknisk muligt at fugtisolere og isolere væggen udefra.
Indvendig isolering af kælderen, vil i praksis ofte blive udført som en isoleret forsatsvæg foran den egentlige kælder ydervæg. Isoleringen medfører, at temperaturen af den egentlige kælder ydervæg bliver lav.
Der vil her være risiko for kondensation af fugtig rumluft på overfladen af den oprindelige kælder væg, hvis den isolerende forsatsvæg ikke er damptæt. Hvis kælderens forsatsvæg ikke er lufttæt, vil der være risiko for konvektion i væggen med kondensdannelse til følge.
Den del af kælder ydervæggen, der ligger under terræn, vil tillige være i fugtligevægt med den omgivende jord, hvilket medfører risiko for opfugtning af forsatsvæggen på grund af fugtpåvirkning udefra.
Fugt i kælder ved efterisolering:
Skal kælder væggene efterisoleres, bør der kun anvendes uorganiske materialer, og dampspærre undlades i den del, der ligger under jorden, så eventuel indtrængende fugt kan fordampe indad fra kælder væggene.
Fugt forholdene i kælderen kan i et vist omfang forbedres ved at etablere mulighed for fordampning udad mod jorden. Det forudsætter, at væggens yderside er diffusionsåben – men stadig vandtæt.
Eventuel asfaltering eller andre diffusionstætte lag må altså fjernes. Hvis vanddamptrykket i kælderen er højere end i jorden udenfor, vil vægfugten fordampe ud gennem isoleringen og kondensere i jorden. Kælder væggene beskyttes mod vandtryk (jordfugt) ved et drænlag, som fører (nedsivende) vand til et omfangsdræn.
Fugt i kældergulv
Der er ofte fugt i kældre, fordi ydervægge og gulv udsættes for fugtpåvirkning både udefra og indefra. Fugt i kælderen skyldes ofte opsugning af grundfugt samt overfladevand der trænger ind soklen – fugt i kælder ses især i ældre kældre uden fugtspærre i konstruktion.
Fugt i kælder kan ofte skyldes at der fugt på bagsiden af paneler og gulve, hvor der vil være et godt miljø for bygningsrelaterede svampe samt skimmelsvamp. Har man en fugtig kælder med indvendig isolering, er der stor risiko for fugt i vægkonstruktionen.
Der bør være stor opmærksomhed på gulvbelægninger som kan være opfugtede og skjule svampeangreb og skimmelvækst i kældervægge og på kældergulve. Fugt i kælder kan også påvirke bærende bjælker, indmurede overliggere i kælderdæk.
Normalt vil CB Group fraråde at foretage en indvendig isolering af klæder ydervægge.
Fugt i kælder og skimmel
Hvis der er opfugtning / svampevækst på fundamenter og kældergulve bør der foretages en fugt teknisk undersøges af om overflade vandet bliver ledt væk, er tagnedløbet intakt, er der brud på dræn og kloaker.
Undersøgelse, udbedring og forebyggelse af fugtskader i ældre kældre gennemgås detaljeret i af CB Groups fugtteknikkere, som vil udarbejde en fyldestgørende fugt rapport.
Udvendig checkliste der kan medføre fugt i kælderen:
- Kan bevirke Fugt i kælder –afløbsledninger
- Kan bevirke Fugt i kælder – Utætte reparationer
- Kan bevirke Fugt i kælder – Er der ikke er udført omfangsdræn
- Kan bevirke Fugt i kælder – Defekte tagnedløb og -rensebrønde
- Kan bevirke Fugt i kælder – Hvis der er revner i kældervæggens overflader
- Kan bevirke Fugt i kælder – ikke fungerende afløb fra eventuelle lyskasser
- Kan bevirke Fugt i kælder – manglende membran Kapillarbrydende lag i terrændæk
- Kan bevirke Fugt i kælder – Ingen terrænet fald væk fra bygningen (mindst 1:50)
- Kan bevirke Fugt i kælder –revner og sprækker i kældervægge eller sokkel
Indvendig checkliste der kan medføre fugt i kælderen:
- Kan skyldes Fugt i kælder – Hvis der er ”kælderlugt”
- Kan bevirke Fugt i kælder – Er kælderen uopvarmet
- Kan bevirke Fugt i kælder – Hvis der er mangelfuld ventilation af kælderen
- Kan skyldes Fugt i kælder – Hvis der er fugtskjolder eller opfugtet træværk og afskalninger af puds
- Kan bevirke Fugt i kælder – Er der er opstigende grundfugt, fx i murede kældervægge
- Kan bevirke Fugt i kælder – Hvis indvendige vægoverflader er behandlet med diffusionstætte materialer, fx oliemaling, eller forsynet med beklædning, fx træpaneler.