Hvad er skimmelsvamp
Generelt om skimmelsvamp
Skimmelsvamp er meget små svampe, som findes overalt i naturen og i utallige arter. Skimmelsvampe er en stor gruppe af svampe, der tilsammen kan nedbryde de fleste stoffer i naturen. Tidligere regnedes skimmelsvampe for at være en plante, men i dag har skimmelsvampe fået deres eget rige, som kaldes ”funga”.
Skimmelsvampene formerer sig ved hjælp af talrige kolonier. Formeringen foregår, ved at der dannes særlige celler, kolonier (Kolonierne er ofte farvede, grønlige, blålige, gule, brune eller sorte, og er med til at gøre svampeovertræk synlige, fx grønligt overtræk på gammelt rugbrød, sort på fugtige vægge), som også benævnes ”sporer”, som er en slags frø.
Spredningen sker gennem luften og er meget effektiv. Spredningen sker ved, at sporerne blæser rundt i luften, hvorefter sporerne sætter sig på organiske materialer, hvor de spirer, hvis fugtigheden er tilstrækkelig stor. Hvis de rette forhold er til stede, begynder sporerne at vokse og sprede nye sporer.
Årsagen til skimmelsvamp
Generelt
Årsagerne til skimmelsvamp kan være mange. Fælles for årsagerne er, at de relaterer sig til mængden af organisk materiale og fugtigheden, da disse er skimmelsvampens mad og drikke. Organisk materiale findes overalt i vores bygninger, eksempelvis træ, tæpper, tapet og ganske almindeligt støv, og derfor er det altafgørende for, om der forekommer skimmelvækst, om der er en høj fugtighed i boligen eller konstruktionen. Skimmelsvampene kræver normalt mindst 75 % relativ luftfugtighed på en given overflade for at vokse(vækste) . Deres væksthastighed afhænger af fugtigheden på/i materialet.
1. Nutidens byggeskik og gamle vandskader
For høj en luftfugtighed i boligen kan skyldes konstruktionsmæssige forhold, vandskader eller uhensigtsmæssig brug af ejendommen.
Mange ældre boliger har skimmelsvampe på grund af fugt fra tidligere vandskader, eksempelvis utæt tag, eller vandrør. Men skimmelsvampen kan også skyldes, at de ældre boliger er dårligt isolerede, og at der derved dannes kondens på væggene. Også nyere, tætte og velisolerede boliger har problemer med skimmelsvamp. Årsagen hertil er eksempelvis dårlig udluftning.
2. En aktiv skadeårsag
konstruktioner som med tiden kan udvikle sig til skimmelsvamp og andre svampeskader. Desværre bliver man normalt først bekendt med sådanne skader efter skaden er sket og følgeskaderne bliver synlige eventuelt i form af misfavninger. Herefter skal årsagen findes og laves. Efterfølgende skal der vurderes på omfanget af følgeskaderne (fugt og skimmelsvamp), så der kan ligges en plan for hvordan fugt og skimmelsvamp fjernes.
3. Brugeradfærd
Fugt fra eksempelvis badning, madlavning og tørring af tøj kan blive til mange liter vand i løbet af en dag. Bliver denne luftfugtighed ikke ventileret korrekt ud via manuel udluftning, emhætte og ventilatorer, kan fugten sætte sig på overflader og derefter udvikle sig til skimmelsvamp.
Daglig og almindelige gøremål og din egen sved gør, at en familie på fire afgiver 10 liter vand om dagen. Vandet skal lukkes ud af huset, ellers suger vægge og interiør den op med problemer til følge – for eksempel skimmelsvamp. En undersøgelse af cirka 500 huset fortaget af DTU byg viser, at næsten seks ud af ti huse har for ringe et luftskifte og dermed et for højt fugt niveau.
3. Byggefugt
Boliger bliver i dag bygget hurtigere end aldrig før! Fra bart jordlag til færdigt hus, i dag kan et typehusfirma på blot 3-4 måneder opføre et normalt parcelhus på 100-250m2. Forår, sommer eller vinter, årstiden og vejret er ikke en forhindring og forsinkelser er en sjældenhed! Hastværk har alle dage været lastværk og i nybyggerier afspejler hastværks sig ofte i fugt og skimmelsvamp, som desværre ofte først kommer til syne efter indflytning. Mange typehuse firmaer foretager ikke og stiller ikke krav til de nødvendige fugtstrategier eller fugtmålinger under byggeriet og afslutningsvist ved nybyg. Dette resulterer, i stigende grad, i fugt og skimmelsvampe skader som de nye ejere ofte må kæmpe med at få udbedret. Det kan være både en hård, opslidende og dyr opgave at påvise overfor byggefirmaet og eventuelle entreprenør, at der er begået en fejl fra deres side ved opførelse. Det er derfor en god ide, at alliere sig med en uvildig fagperson fra starten af byggeprocessen for således at undgå uheldige overraskelser efter indflytning
6. Opstigende grundfugt
Opstigende og indtrængende grundfugt er ofte kun et problem for ældre huse og boliger med kælder. Ved ældre boliger kan fugten være et problem i vægge og gulve som følge af datidens byggeskikke. Først I slut 1980 fik man rigtig godt styr på fugtspærre og fugtbremser i vægge og gulve, således at opstigende og indtrængende grundfugt nu er en sjældenhed.
Kælder er ofte problematiske hvad angår fugt. Der vil altid være et fugtpres udefra og fremtidens vejrprognoser ser ud til at øge risikoen for fugt og vand i kældre. De mange skybrud og mængden af nedbør mætter jordlaget og hæver grundvandsspejlet, hvilket øger fugtpresset på vores kældere vægge.
Det er altid en god ide, at inddrage en fagkyndig person inden man igangsætter en modernisering eller renovering af sin kælder. Her er det specielt vigtigt at få forventningsafstemt i forhold til budget og kælderens tilstand.
Forebyggelse af skimmelsvamp
1. Tre råd til forebyggelse
Tre vigtige elementer for at forebygge mod skimmelsvamp er udluftning, indretning og rumtemperatur. Udluftning er en væsentlig del af forebyggelsen mod skimmelsvamp, men det skal dog bemærkes, at skimmelsvamp ikke alene kan forhindres herved. Eksempelvis i tilfælde med byggefugt, der er lukket inde bag tapet eller en tæt gulvbelægning, er det ikke tilstrækkeligt at lufte ud. I stedet skal kilden til fugten fjernes, dvs. de våde byggematerialer skal tørres, inden de anvendes.
2. Udluftning
I det daglige skal man lufte kortvarigt ud ved gennemtræk 2-3 gange om dagen (5 til 10 minutter). Derudover bør man undgå at tørre tøj inden døre, lægge låg på gryderne, tørre kondensvand op i vinduerne samt tørre op efter badning. I forhold til renovering af eksisterende byggerier er spørgsmålet om forebyggelse af skimmelsvamp relevant.
3. Skarper krav til nye bygninger
De mange skærpede krav til bygningers tæthed og isolering ved renovering, øger risikoen for skimmelsvamp. Eksempelvis når ældre vinduer skiftes ud med nye og tætte vinduer uden etablering af ventilation, formindskes boligens naturlige udluftning, hvilket giver en øget luftfugtighed og dermed risiko for skimmelangreb. Efterisolering af tagkonstruktioner og krybekældre øger risikoen for skimmelvækst, når ventilationerne ikke optimeres
4. Vandskade i boliger
I langt de fleste boliger sker der på et eller andet tidspunkt en vandskade, hvor materialerne bliver opfugtede i kortere eller længere tid. Eksempler på en vandskade kan være lækager på vandrør eller skybrud. Hvis den relative luftfugtighed overstiger 75 % i en periode på 1-2 uger, opstår der en risiko for skimmelvækst. Det er i denne situation vigtigt at være opmærksom på den skjulte fugtige overflade, som også bør udtørres. ved restfugt i konstruktionerne, vokser skimmelsvampene.
5. Skjult skimmelsvamp
Skimmelsvampene kan både vokse på synlige og skjulte overflader i bygningen. Skimmelsvampeangreb på skjulte overflader opdages oftest som ved lugtgener, fordi de fleste skimmelsvampe i vækst afgiver lugt. Lugten sætter sig i tøj, møbler og i bygningens materialer. Hvis man lukker døre, vinduer og ventilationskanaler i ét døgn, må der ikke opstå en ”kælder”- eller ”sommerhusagtig” lugt. Hvis boligen lugter muggent, kan det være tegn på, at der er aktivt voksende skimmesvampe, eller at der har været det indenfor det sidste halve år.
Behandling af skimmelsvamp skader
1. Konstateret skimmelsvamp
Hvis der er konstateret skimmelsvampe i en bolig, bør der foretages undersøgelse af årsager og skadesomfang og ud fra dette kan der udføres en effektiv behandling. Skimmelvæksten kan fjernes på tre måder; afvaskning og desinfektion, udskiftning af skimmelangrebne materialer og kemisk behandling eller tørdamp. Hvilken af løsningerne, der bør vælges, afhænger bl.a. af hvor skadens er sket og dens omfang.
2. Helbredsmæssige gener
Der kan være mange helbredsmæssige gener forbundet med skimmelsvamp. Om hvorvidt en person er påvirket af skimmelsvampen eller ej afhænger til dels af skimmelsvampens art og personens overfølsomhed. Der findes som nævnt utallige arter af skimmelsvamp, og nogle er mere sundhedsskadelige end andre. Nogle arter fremkalder kraftige reaktioner, mens andre er forbundet med mildere reaktioner. For nogle arter er det sporerne, der er farlige, mens andre udskiller kemiske stoffer til luften, som er giftige. Nogle særligt kritiske arter kan derfor give anledning til alvorlige helbredsmæssige problemer – også selvom at der er tale om en gammel og udtørret skade. Størrelsen af skimmelangrebet har også betydning, fordi et større skimmelangreb giver flere gener.
3. Allergi
Svampekolonier kan give anledning til allergier, og derfor varsles om luftbårne svampe, men allergiudbrud fremkaldes dog oftest i rum med mange fugtskader og dermed svampevækst, fx af Cladosporium og Alternaria. Børn og folk med høfeber og astma er mest følsomme over for skimmelsvamp. De helbredsmæssige gener opstår som regel efter nogen tid med påvirkningen, men de kan også opstå akut. Hvis en person oplever en markant bedring, når denne forlader bygningen, og symptomerne vender tilbage, når personen igen opholder sig i bygningen, kan det være en indikator for skimmelrelaterede symptomer.
4. Uenighed vedrørende gener
Der er uenighed mellem medicinere om de helbredsmæssige gener, der kan opstå hos personer, som opholder sig i en skimmelplaget bolig. Nogle medicinere mener, at alvorlige skimmelangreb kan være kræftfremkaldende, hvilket Sundhedsstyrelsen ikke kan finde belæg for at konkludere i deres anbefalinger, og Sundhedsstyrelsen afviser derfor denne påstand.
5. Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Sundhedsstyrelsen beskriver i sine anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning vedrørende fugt og skimmelsvamp de typiske gener af skimmelvækst (”Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp”). Disse gener er slimhindeirritation, astma, vejrtrækningsproblemer, hovedpine, udslæt og gentagne forkølelser. I de mere alvorlige tilfælde kan skimmelangreb medføre kronisk bronkitis, hukommelsessvigt, ledsmerter og næseblod. Det er forskelligt, hvordan personer reagerer på skimmelangreb, men forskerne ved endnu ikke, hvor meget der skal til, før det giver helbredsgener, da der ikke kan foretages præcise målinger heraf.
Relevante artikler
Generelt om skimmelsvampe
Skimmelsvampe er meget små svampe, som findes overalt i naturen og i utallige arter. Sammen med fugt trænedbrydende svamp kan skimmelsvampe er en stor gruppe af svampe, der tilsammen kan nedbryde de fleste stoffer i naturen.
Tidligere regnedes skimmelsvampe for at være en plante, men i dag har skimmelsvampe fået deres eget rige, som kaldes ”funga”.
Skimmelsvampene formerer sig ved hjælp af talrige konidier. Formeringen foregår, ved at der dannes særlige celler, konidier (skimmelsvamp kolonier har ofte farvede, grønlige, blålige, gule, brune eller sorte, og er med til at gøre svampeovertræk synlige, fx grønligt overtræk på gammelt rugbrød, sort på fugtige vægge), som også benævnes ”sporer”, som er en slags frø.
Og kan skimmelsvampe kan deles i to grupper, De gode skimmelsvampe og de skadelige skimmelsvampe.
De gode skimmelsvampe
De fleste arter af skimmelsvampe er gavnlige i naturen, fordi skimmelsvampe sammen med andre organismer nedbryder og omsætter organisk materiale til simple kemiske stoffer, som kan genbruges af planter og dyr. Også indenfor industrien er skimmelsvampe nyttige, f.eks. til fremstilling af skimmeloste eller Bagegær.
De skadelige skimmelsvampe
Er skimmelsvampe sundhedsfarlige?
Sundhedsfare er ikke et veldefineret lægeligt begreb, og bedømmelse af sundhedsfare ved bygninger kræver en fælles byggeteknisk og sundhedsfaglig vurdering. Skimmelsvampe vurderes ikke til at være akut skadelige, og der er normalt ingen risiko ved i en kortere periode at færdes i en bygning med skimmelvækst.
Skimmelsvamp og fugt vurderes under et. Sundhedsstyrelsen vurderer helbredspåvirkninger fra fugt og skimmelsvampe under ét, da det næsten er umuligt at dokumentere hver for sig.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at hvis man opholder sig i bygninger med skimmelsvamp over længere tid, kan det give sig udslag i de såkaldte indeklimasymptomer som irriterede slimhinder, hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær.
Om hvorvidt en person er påvirket af skimmelsvampen eller ej afhænger til dels af skimmelsvampens art og personens overfølsomhed. Følsomheden over for skimmelsvamp rammer børn og voksne, der i forvejen har astma, høfeber eller allergi.
Nogle skimmelsvamp arter kan fremkalder kraftige reaktioner, mens andre er forbundet med mildere reaktioner. For nogle arter er det skimmelsvamp sporerne, der er farlige, mens andre skimmelsvampe udskiller kemiske stoffer til luften, som er giftige.
Nogle særligt kritiske skimmelsvamp arter kan derfor give anledning til helbredsmæssige problemer – også selvom at der er tale om en gammel og udtørret skade. Størrelsen af skimmelangrebet har også betydning, fordi et større skimmelangreb giver flere gener.
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT – har i SBI 205 (side 35) udarbejdet et vurderings skala til at vurdere risikoen ved ophold i bygninger hvor der forekommer skimmelsvamp. Ved forekomst af skimmelsvampe arterne Stachybotrys, Chaetomium eller Trichoderma bør der straks gennemføres en renovering og berørte rum evakueres.
Spredning af skimmelsvampe
Skimmelsvamp spore spredes gennem luften og er meget effektiv. Skimmelsvamp spore spredes sker ved, at sporerne blæser rundt i luften, hvorefter skimmelsvamp sporerne sætter sig på organiske materialer, hvor skimmelsvamp sporene spirer, hvis de rette temperatur samt fugtighed er tilstede.
Når de rette forhold er til stede, begynder skimmelsvamp sporerne at vokse og sprede nye sporer. Skimmelsvamp sporerne er 2-10 mikrometer store og kan derfor ikke ses med øjet. På det tidspunkt, hvor skimmelsvampene er synlige, er der dannet og spredt så mange sporer, at de fremstår som belægning i hvide, grønne, blå eller sorte farver.
Faktorer som fugt, mængden af næringsstoffer, temperatur og pH-værdi er afgørende for væksten af skimmelsvampe. Skimmelsvampe vokser allerede ved en relativ fugtighed (RF) på 75 % og dermed også på materialer og flader, der ikke er synligt våde. Alt hvad der kræves er, at der er tilstrækkelig fugt på overfladen.
Skimmelsvamp vækst afhænger af fugtigheden på materialeoverfladen, og den relative fugtighed midt i et rum er uden betydning. Derfor ses skimmelvækst ofte på flader, hvor der eksempelvis er en kuldebro, selvom fugtigheden midt i rummet er lav.
Skimmelsvampe trives bedst ved temperaturer mellem 20° C og 30° C. Ved lavere temperaturer vokser svampene langsomt, og væksten går normalt i stå, når temperaturen kommer under cirka 5 °C. – Skimmelsvampe kræver ikke lys til væksten.
Når der er skimmelsvamp vækst på uorganiske materialer skyldes det ofte at der er støv og på uorganiske materialer, taper, tapetklister og visse typer maling tilbyder gode vækstforhold for skimmelsvamp.
Overflade strukturen kan også have betydning mulighed for skimmelsvamp vækst, da ru eller noprede overflader har større risiko for ophobning af støv/snavs end glatte overflader.
Vækst af skimmelsvamp kan opstå under byggeprocessen, hvis ikke byggematerialerne håndteres, så fugtpåvirkningerne holdes nede, f.eks. gennem passende afskærmning mod nedbør og udtørring af byggefugt. Skimmelsvamp kan ligeledes forårsage grimme misfarvninger på de angrebne materialer og samt være ildelugtende.
PH-værdien også indflydelse på risikoen for angreb. Det optimale vækstområde ligger ved 5–7, de fleste svampe vokser dog allerede i området 3–9. Svampene vokser som regel ikke i alkaliske områder.
Selv om skimmelsvampe er forskellige, og nogle foretrækker en pH-værdi, som andre ikke kan tåle, gælder det for de fleste skimmelsvampe, der ses i byggeri, at ekstreme pH-værdier virker hæmmende. For eksempel har frisk beton en så høj pH-værdi (>12), at kun få skimmelsvampe kan gro her.
Når beton udsættes for atmosfærisk luft, vil der ske en vis udtørring. Herefter vil luftens CO2 trænge ind i betonens overfladelag. Denne proces betyder, at pH-værdien i betonen falder fra 12-14 til typisk 7-9.Ved en relativ fugtighed over 90 procent kan skimmelsvampene også gro på uorganiske materialer som beton, puds og glas, hvis der materialerne er støv på overfladen.
Undgå skimmelsvamp
- Undgå skimmelsvamp – ved at mål luftfugtigheden i boligen. Vinter under 400, Sommer under 650
- Undgå skimmelsvamp – det anbefales, at lufte ud med gennemtræk 3 gange dagligt af 5-10 min.
- Undgå skimmelsvamp – ved at bruge emhætten når du laver mad.
- Undgå skimmelsvamp – ved at lægge låg på gryderne
- Undgå skimmelsvamp – ved at undgå at tørre tøj indendørs
- Undgå skimmelsvamp – ved at tørre kondensvand op i vinduerne
- Undgå skimmelsvamp – ved at tørre op efter badning
- Undgå skimmelsvamp – ved at opvarm alle rum i huset. Det anbefales, at holde temperaturen på mindst 170
- Undgå skimmelsvamp – ved at undersøge boligen for kuldebroer. (få CB Group til at foretage en termografi) link til rapport
Skimmelsvampe i en bolig
Hvis der er konstateret skimmelsvamp i din bolig, bør der foretages byggeteknisk gennemgang for at undersøge årsager og skadesomfang til skimmelsvamp angrebet, og ud fra dette kan der udføres en handleplan for boligen.
Hvis der lugter muggent eller jordslået i boligen, kan det være et tegn på, at der er skjult vækst af skimmelsvampe. Hvis du har mistanke om skjult skimmelsvamp i din bolig, bør du kontakte en fugt og skimmelsvamp konsulent. CB Group har certificerede fugt og skimmelsvamp medarbejdere til din rådighed.
Når årsagen til skimmelsvamp angrebet kan der foretages en renovering af de skimmelsvamp angrebet områder. Skimmelsvamp kan fjernes på flere måder alt efter sted og materialet skimmelsvampen skal fjernes. Der kan benyttes, kemisk afrensning, udskiftning af skimmelangrebne materialer og mekanisk afrensning f.eks. med Tørdamp. Hvilken af løsningerne, der bør vælges, afhænger bl.a. af hvor skadens er sket og dens omfang.
Skal skimmelsvamp fjernes?
Statens Byggeforskningsinstitut anbefaler, at skimmelsvamp vækst som udgangspunkt fjernes. Der kan dog være situationer, hvor der kun er meget lidt skimmelvækst, og hvor årsagerne ikke længere er til stede, men hvor fjernelsen af svampene vil være teknisk meget indviklet og urimeligt dyr. I de tilfælde bør det sikres, at de døde og udtørrede skimmelsvampe ikke kan genere beboerne. Døde skimmelsvampe spore udgør samme sundheds risiko som levnende skimmelsvampe. Ved skimmelsvamp og fugtskader tager CB Group udgangspunkt i SBI’s anbefalinger ved fugt og skimmelsvamp skader.
Lugter Skimmelsvamp
Aktive – Skimmelsvamp lugter muggen
Aktivt voksende skimmelsvampe afgasser flygtige stoffer der lugter grimt (MVOC’er) og giver en ubehagelige muglugt og kan således virke generende. Desuden vil nogle skimmelsvampe producere giftige stoffet mycotoxiner. Ved indånding af større mængder skimmelsvampe sporer kan disse stoffer medføre helbredsmæssige gener.
Når den relative fugtighed i boligen i længere tid overstiger 75 % vil der være vækstbetingelser for skimmelsvampvækst som kan bevirke at din bolig kommer til at lugte muggen. De fleste skimmelsvampe vokser bedst ved 15-280 C. Nogle typer kan vokse ved lave temperaturer (5-100 C) mens andre kan vokse ved høje temperaturer (500 C).
Aktivt voksende skimmelsvampe afgasser flygtige stoffer der lugter grimt.
MVOC’er
Microbiel Volatile Organic Compounds (MVOC’ er) er en gruppe af giftstoffer, som produceres af forskellige skimmelsvampe. En forskergruppe har fundet Mykotoksiner i 72 % af huse som er angrebet af skimmelsvampe.
Mykotoksiner (MVOC’er) er årsagen til at skimmelsvampe lugter – muglugt – lugten af fugtigt sommerhus – lugter af fugtig kælder – jordslået. En lugt som skimmelsvampe danner under deres vækst. En lugt der er generende og bidrager negativt til indeklimaet i boligen.
Mykotoksiner vurderes til at være nogle af de mest aggressive giftstoffer i naturen. Mykotoksiner påvirker vævsopbygningen i vores celler, giver betændelse og kan være kræftfremkaldende.
Hvordan ser skimmelsvamp ud
Aktive Skimmelsvamp lugter muggen
Skimmelsvampe er bittesmå svampe, som spreder sig gennem luften ved hjælp af sporer. Skimmelsvampsporer findes overalt i naturen og i indeklimaet. Er der fugtigt, kan skimmelsvampene begynde at vokse på fx fugtige byggematerialer og brede sig og frigive flere sporer og når skimmelsvampe vokser afgiver de samtidig flygtige stoffer (MVOC’er) der lugter grimt. Der findes flere former for skimmelsvampe med forskellige farver, fx hvide, gullige, grønlige, rødlige, grålige eller sorte, skimmelsvampene ses ofte med en lodden overflade.
Skimmelsvamp har normalt en muggen lugt. Der kan være lidt forskel på hvor meget skimmelsvampe lugter, men fælles for de fleste er, at jo mere skimmelsvamp vækst der er, jo mere massiv bliver skimmelsvamp lugten. (MVOC’ er) som er årsagen til at skimmelsvampe lugter.
Lugten af skimmelsvamp kan minde om en fugtig kælder lugt eller som et fugtigt sommerhus der ikke har stået uden varme vinteren over. Selvom der ikke er synlige tegn på skimmelsvamp, kan skimmelsvampen lugten indikere at der kan være skjult skimmelsvamp i konstruktionen, fx. Bag en fortsatvæg, over et nedsænket loft, i en etageadskillelse. Har I kraftig lugt af skimmelsvamp, bør boligen undersøges nærmere.
Hvor lever der skimmelsvamp
Aktive Skimmelsvamp lugter muggen
Skimmelsvamp lever af organisk materiale og trives derfor på bl.a. træ, spånplader, krydsfiner, gipsplader, tapet, lim, maling og i støv. Skimmelsvamp kan dog også gro på uorganisk materiale som fx mineraluld, hvis det er fugtigt, og der fx ligger støv med organisk materiale i.
Skimmelsvampe tilhører en gruppe af svampe der ikke er trænedbrydende. Skimmelsvampe er mistænkte for at kunne give helbreds gener, ved at afgive skimmelsvampe sporer samt at skimmelsvampen producere Mykotoksiner. Yderligere kan de udsende lugtstoffer (MVOC’er), som kan registreres som mug lugt. Vækst af skimmelsvampe vil opstå på alle organiske materialer (træ, tapet, lim, etc.), som får tilført fugt.
Eksempler på nogle af de skimmelsvampe der kan afgive en skimmelsvamp lugt –
Aktive Skimmelsvamp lugter muggen
Aspergillus versicolor
Forekommer på celluloseholdige materialer der er våde. Den afgiver en skimlet lugt som irriterer slimhinder i hals, næse og øjne. Svampen udvikler en række giftige stoffer. Aspergillus versicolor afgiver en karakteristisk lugt. Høre til gruppen af vandskadesvampe og særligt giftige svampe.
Chaetomium globosum
Findes i jord, luft, planteaffald, gødning, halm, papir, fuglefjer, og frø. Chaetomium globosum findes på tapet, madrester, tæpper, træ og pap og vægpaneler. Hyppig årsag til angreb af Chaetomium globosum er Lækage af tag, opstigende grundfugt og defekte VVS-installationer. Derfor ses den ofte i badeværelser og køkkener. Chaetomium globosum lugter ubehageligt og giver indeklimasyge. Høre til gruppen af vandskadesvampe og særligt giftige svampe.
Scopulariopsis brevicaulis
Almindelig både ude og inde. Er kendt fra tobaksindustrien, hvor den giver ”tobaksarbejderlunge”. Vokser gerne på materialer der indeholder et højt niveau af protein så som kød og ost. Den nedbryder bomuld, tekstiler og papirvare og maling. Scopulariopsis brevicaulis kan angribe negle og hud på mennesker og dyr. Scopulariopsis brevicaulis afgiver arsengas der kan opleves som hvidløgsagtig lugt.
Streptomyces spp.
Streptomyces spp. er ikke en skimmelsvamp, men en gruppe af bakterier, der primært findes i jord, hvor de udskiller stoffer, der giver den karakteristiske jordslåede lugt. Streptomyces spp. ses hyppigt i forbindelse med fugt i gulvkonstruktioner og klaplag, men kan også finde vej til støvet via udendørs kontaminering, f.eks. fra hunde eller katte, der bringer jord ind i boligen. Streptomyces spp. er i stand til at producere en lang række organiske forbindelser, der lugter ubehageligt, og hvoraf nogle kan forværre indeklimaet og give gener.
Sanering af skimmelsvamp lugt
Skimmelsvampe kan være årsag til dårlig lugt i boligen. Men der også kan være andre årsager til dårlig lugt i boligen. Den dårlige lugt kan skyldes bakterier eller lugten fra afgasninger fra byggematerialer, møbler. Lugte kan være helt uskadelige, men hvis man opholder sig i lokaler med dårlig lugt, kan man blive påvirket fysiologisk og psykisk. Hvornår lugt opleves ubehagelig og kan fornemmes af vores næser, afhænger af koncentrationen og i høj grad af rumtemperaturen. Jo højere rumtemperatur jo mere føler vi ubehaget ved lugten.
Lugt af ”Kælder” i din bolig kan være et faresignal skimmelsvamp i boligen
Dårlig lugt.
Mange skimmelsvampe afgiver en karakteristisk lugt, som de fleste kender fra kældre og sommerhuse. Den mugne lugt kan også afsløre skjulte skimmelsvampe, som ellers kan være svære at opdage fx i hulrum i vægge, undergulve og i lukkede tagrum. Hvis man lukker døre, vinduer og ventilation et døgns tid inden gennemgangen, bliver lugten lettere at opdage. Brug næsen og læg mærke til, om der lugter muggent. Ved at lugte i skabe, paneler, ved stikkontakter og rørgennemføringer kan I måske opdage skjult skimmevækst.
Skimmelsvamp i/på uorganiske materialer og analysemetoder.
Faktorer som fugt, mængden af næringsstoffer, temperatur og pH-værdi er afgørende for væksten af skimmelsvampe. Skimmelsvampe vokser allerede ved en relativ fugtighed (RF) på 75 % og dermed også på materialer og flader, der ikke er synligt våde. Alt hvad der kræves er, at der er tilstrækkelig fugt på overfladen.
Skimmelsvampe trives bedst ved temperaturer mellem 20° C og 30° C. Ved lavere temperaturer vokser svampene langsomt, og væksten går normalt i stå, når temperaturen kommer under cirka 5 °C. – Skimmelsvampe kræver ikke lys til væksten.
Når der er forekommer vækst på uorganiske materialer skyldes det ofte at der er støv og på uorganiske materialer, tapet, tapetklister og visse typer maling tilbyder gode vækstforhold for skimmelsvamp. Overflade strukturen kan også have betydning, da ru eller noprede overflader har større risiko for vækst end glatte overflader.
Vækst af skimmelsvamp kan opstå under byggeprocessen, hvis ikke byggematerialerne håndteres, så fugtpåvirkningerne holdes nede, f.eks. gennem passende afskærmning mod nedbør og udtørring af byggefugt.
PH-værdien også indflydelse på risikoen for angreb. Det optimale vækstområde ligger ved 5–7, de fleste svampe vokser dog allerede i området 3–9. Svampene vokser som regel ikke i alkaliske områder.
Selv om skimmelsvampe er forskellige, og nogle foretrækker en pH-værdi, som andre ikke kan tåle, gælder det for de fleste skimmelsvampe, der ses i byggeri, at ekstreme pH-værdier virker hæmmende. For eksempel har frisk beton en så høj pH-værdi (>12), at kun få skimmelsvampe kan gro her.
Når beton udsættes for atmosfærisk luft, vil der ske en vis udtørring. Herefter vil luftens CO2 trænge ind i betonens overfladelag. Denne proces betyder, at pH-værdien i betonen falder fra 12-14 til typisk 7-9.
Skimmelsvamp test af porøse materialer.
Med MycoMeter Surface metoden kan CB Group teste porøse materialer for skimmelsvamp. Porøse materialer kan være Isoleringsmaterialer, Mørtel, Beton og andre cementholdige materialer.
Normalt vil uorganiske materialer ikke være angrebet af skimmelvækst, medmindre de er fugtige og beskidte.
Skimmelsvamp test i Isoleringsmaterialer
De fleste isoleringsmaterialer består af uorganiske fibre, og da Isoleringen indeholder organiske materialer i form af de bindemidler der skal til for at holde fibrene sammen. Ligeledes vil der over tid samles støv med organisk der kan være grobund for skimmelsvamp vækst. Det betyder i praksis at hvis isolering opfugtes kan der være vækst af skimmelsvamp i isoleringsmaterialet.
Hvis der er konstateret skimmelsvamp i porøse materialer, f.eks. puds, gipsplader, isolering, spånplader og tæpper, kan det være vanskeligt at foretage en skimmelsanering af disse og CB Group vil anbefale disse materialer bortskaffes og erstattes af nye materialer.
Efterfølgende vil det ofte være nødvendigt at foretage en skimmelsvamp afrensning bag/under de fjernede materialer. Da der kan være skjulte skimmelsvampe i den under- eller bagvedliggende konstruktion.
Skimmelsvamp analyse af puds og beton
Mycometer Surface test giver mulighed for at måle skimmelsvamp i puds og beton.
Formålet med materialeprøver af puds er, at afgøre om pudset skal afrenses på overfladen, eller om det bør fjernes. Hvis pudset skal fjernes, er det ligeledes relevant at kunne afgrænse skimmelskaden.
Skimmelsvamp kan vokse inde i puds og beton. Der er fundet vækst af skimmelsvamp i puds, der var hårdt, og hvor det ikke så ud til at fejle noget. Porestørrelsen i puds/beton er altså tilstrækkelig stor til, at hyfer kan trænge igennem og inficere pudset.
Cement baserede materialer har en naturlig beskyttelse
Materialer som puds og beton der indeholder cement, har ofte en naturlig beskyttelse mod vækst af skimmelsvamp p.g.a. høj alkalinitet (pH 11.5-12.5). Men over tid sker der en forsuring p.g.a. carbonatisering, hvor cementens Ca(OH)2 reagerer med luftens CO2 og danner CaCO3, hvorved pH over tid ender på pH 7-8. Denne proces accelereres af tilstedeværelse fugt. Når pH er under ca. 9 begynder der at kunne vokse skimmelsvamp inde i materialerne. Der kan undertiden være store mængder skimmelsvamp inde i disse materialer.
Kan ikke renses
Porøse materialer, fx puds, gipsplader, isolering, spånplader og tæpper, er vanskelige/umulige at rense for skimmelsvamp. Derfor vil disse materialer typisk blive bortskaffet. Pak materialerne godt ind og fjern dem, så skimmelsvampen ikke spredes til andre dele af boligen.
Efterfølgende vil det ofte være nødvendigt at rense bag/under de fjernede materialer. Der kan nemlig sagtens gemme sig skimmelsvamp i den under- eller bagvedliggende konstruktion.
Skimmelsvampe i en bolig
Hvis der er konstateret skimmelsvamp i din bolig, bør der foretages byggeteknisk gennemgang for at undersøge årsager og skadesomfang til skimmelsvamp angrebet, og ud fra dette kan der udføres en handleplan for boligen.
Hvis der lugter muggent eller jordslået i boligen, kan det være et tegn på, at der er skjult vækst af skimmelsvampe. Hvis du har mistanke om skjult skimmelsvamp i din bolig, bør du kontakte en fugt og skimmelsvamp konsulent. CB Group har certificerede fugt og skimmelsvamp medarbejdere til din rådighed.
Når årsagen til skimmelsvamp angrebet kan der foretages en renovering af de skimmelsvamp angrebet områder. Skimmelsvamp kan fjernes på flere måder alt efter sted og materialet skimmelsvampen skal fjernes. Der kan benyttes, kemisk afrensning, udskiftning af skimmelangrebne materialer og mekanisk afrensning f.eks. med Tørdamp. Hvilken af løsningerne, der bør vælges, afhænger bl.a. af hvor skadens er sket og dens omfang.
Skal skimmelsvamp fjernes?
Statens Byggeforskningsinstitut anbefaler, at skimmelsvamp vækst som udgangspunkt fjernes. Der kan dog være situationer, hvor der kun er meget lidt skimmelvækst, og hvor årsagerne ikke længere er til stede, men hvor fjernelsen af svampene vil være teknisk meget indviklet og urimeligt dyr. I de tilfælde bør det sikres, at de døde og udtørrede skimmelsvampe ikke kan genere beboerne. Døde skimmelsvampe spore udgør samme sundheds risiko som levnende skimmelsvampe. Ved skimmelsvamp og fugtskader tager CB Group udgangspunkt i SBI’s anbefalinger ved fugt og skimmelsvamp skader.
Skimmelsvamp afrensningsmetoder
Kemisk afrensning
Den mest anvendte metode til afrensning for skimmelsvampe er den kemiske metode f.eks. Protox skimmel. Inden en kemisk afvaskning vil der normalt ske en mekanisk afrensning, hvor materialer der ikke lader sig renses fjernes, og efter følgen støvsuges der med støvsuger der har monteret et Hepa Filter.
Mekanisk afrensning af skimmelsvamp
Mekanisk afrensning kan være, afslibning, fræsning, sandblæsning, nedhugning af puds, is afrensning, højtryksrensning med hed vand osv.
Skimmelsvampe vokser normalt ikke ind i faste materialer. Et skimmelangreb vil derfor kun ligge i det øverste lag af materialet.
Det betyder, at der kan foretages en afrensning ved at fjerne den angrebne overflade. Det er det, der normalt forstås ved en mekanisk eller fysisk nedrensning.
Ofte er det nødvendigt at supplere denne type afrensninger med en kemisk afrensning, for at nå et godt resultat.
Skimmelsvamp afrensning med tøris
Ved denne form for afrensning, der kun sjældent finder anvendelse i beboelsesrum, blæses små perler af tøris ind på den angrebne overflade. Metoden minder om sandblæsning og er dermed en form for mekanisk afrensning.
Skimmelsvamp afrensning med tørdamp
Dette benævnes ofte som MicroClean-metoden og er en af de mest effektive afrensningsmetoder. Men metoden, er også en af de dyreste.
Afrensningen foregår ved, at overophedet vanddamp under tryk frigives direkte på de overflader, der er angrebet med skimmelsvamp. Sporerne fra skimmelsvamp skoldes på den måde ihjel med ca. 150 oC varm damp. Samtidig fjernes belægninger, plamager osv.
Denne form for afrensnings kan ikke udføres med en almindelig tapetafrenser og må kun udføres af certificerede firmaer. Der benyttes ingen former for kemikalier ved tørdampafrensning.
Skimmelsvamp afrensning med ild
Afrensning med ild, f.eks. ukrudtsbrænder, er en effektiv metode til at fjerne skimmelsvamp på ikke brandbare materialer. Metoden medfører en risiko for antændelse af øvrige bygningskonstruktioner.
Slutrengøring
Ved større saneringer er der i reglen tale om rengøring både inden og umiddelbart efter saneringen, samt en slutrengøring inden bygningen tages i brug.
Efter fugtmåling og kontrolmåling af skimmelsvamp på de tidligere angrebne områder samt godkendelse fra den ansvarlige, afsluttes saneringsarbejdet med en slutrengøring og en generel kvalitetssikring, inden boligen tages i brug.
En slutrengøring kan omfatte:
- Inventar afvaskes med grundrengøring
- Gulve, vægge og loft afvaskes
- Gardiner vaskes
- Polstrede møbler støvsuges/lugtsaneres/kasseres
- Bøger støvsuges
- Lugtsanering
- Kontrol
- 2 gange rengøring med 48 timers mellemrum
Kvalitetskontrol ved skimmelsvamp sanering.
Det er vigtigt at der foretages en Kvalitetskontrol efter en skimmelsvamp sanering, for at sikre at boligen kan benyttes uden risiko for skimmelsvamp i miljøet.
Der er overordnede kriterier for at en renovering kan siges at være færdig og velgennemført.
- Fugtkilde samt eventuel årsag til skimmelsvamp og -vækst er fjernet.
- Konstruktionerne er tørre.
- Skimmelsvampene er reduceret til et niveau, der kan karakteriseres som normalt.
- Slutrengøring
- Sker ved udtagning af prøver efter slutrengøring er afsluttet
Skimmelsvamp analysemetoder
CB Group arbejder med følgende analysemetoder, og en del af dem kan udføres som Gør-Det- Selv test.
Overflade test (Mycometer Surface metoden)
OBS: Denne prøvetagning, kan bestilles som “gør-det-selv”
For at bestemme koncentrationen af skimmelsvamp, kan der benyttes en Mycometer Surface Skimmelsvamp test på overfladen. En overfladetest måler mængden af skimmelsvamp på en overflade, og kan derfor tages på flader hvor skimmelsvampen er synlig, eller steder hvor man har mistanke om skimmelsvamp på overflader.
En overfladetest kan bruges til at indikere, hvor stort problemet med skimmelsvamp spore er. Med Mycometer Surface testen måles niveauet skimmelsvampe, men der artsbestemmes ikke med denne metode. Mycometer Surface testen måler kun niveauet af skimmelsvamp på det område hvor testen er taget. Mycometer Surface testen måler både levende og døde skimmelsvampespore. Det vigtigt at der også måles på døde spore da de er lige så skadelige som levende skimmelsvampe spore.
Det anbefales at overfladetesten suppleres med en Mycometer Ari-test, Agar-test eller en DNA-test.
Som den eneste metode for måling af skimmelsvampe i bygninger, er Mycometer Surface testen videnskabeligt dokumenteret, – metoden giver i klare og forståelige resultater.
Skimmelsvamp Lufttest (Mycometer Air metoden)
OBS: Denne prøvetagning, kræver besøg af tekniker.
Denne test siger noget om skimmelsvamp i den luft man indånder. Mycometer Air testen er også god til at spore skimmelsvampe som ikke kan ses, f.eks. fra skjulte konstruktioner, men som stadig sender sundhedsskadelige sporer ud i luften. Med Mycometer Air testen måles niveauet skimmelsvampe, men der artsbestemmes ikke med denne metode.
Ens bolig kan derfor godt være ramt af skimmelsvamp, selvom det ikke kan ses med det blotte øje. Det kan f.eks. være, hvis skimmelsvampen sidder inde i væggen, bag tapetet eller i et skab osv.
En lufttest kan hjælpe med at finde frem til det inficerede område, så man kan komme skimmelsvampen til livs. Få derfor foretaget en Skimmelsvamp Mycometer test. Lufttesten udføres ved en kontrolleret luftmåling (af tekniker), som efterfølgende analyseres, for at afgøre om der er sporer af skimmelsvamp i de luftpartikler man indånder. Mycometer Air testen er en standardiseret metode.
Mycometer Air testen måler både levende og døde skimmelsvampespore. Det vigtigt at der også måles på døde spore da de er lige så skadelige som levende skimmelsvampe spore.
Aftryksplade (AGAR plade)
OBS: Denne prøvetagning, kan bestilles som “gør-det-selv”
Agar skimmelsvamp testen, tester for levende skimmelsvampe. De anvendte dyrkningsplader indeholder et skimmelsvampemedium (V8-agar tilsat antibiotika). Væksten på pladerne vurderes ud fra antallet af skimmelsvampe kolonier (cfu) på den enkelte plade. Agar testen måler kun niveauet af skimmelsvamp på det område hvor testen er taget. Med denne metode testes der ikke for døde skimmelsvampespore.
På baggrund af analyseresultater opgøres henholdsvis antal kolonier, antallet af de typiske bygningsrelaterede ”vandskadesvampe” og antallet af de “særligt biologisk aktive skimmelsvampe”. Aftrykspladerne dyrkes i ca. 5 dage.
DNA test metoden
OBS: Denne prøvetagning, kan bestilles som “gør-det-selv”
DNA-testen, er en analyse, der ud fra en støvprøve kan afgøre om der er skimmelsvamp spore i den pågældende bygning, hvor er taget. DNA-analysen kan også bidrage til opsporing af skjult skimmelsvamp, da forskellige arter skimmelsvamp har forskellige foretrukne voksesteder. Herved begrænses de destruktive indgreb i boligen.
Analysen foregår ved, at en støvprøve opsamles i bygningen ved hjælp af en speciel vatpind, og indsendes til laboratoriet. Her analyseres prøven for indhold af skimmelsvamp. DNA-molekylet er en bestanddel af alle levende organismer og kan anvendes til at identificere og skelne mellem skimmelsvampe arterne, alle skimmelsvampe har en unik DNA-sekvens.
Med DNA testen er det muligt både at påvise hvilke typer og mængden af de skimmelsvampe, der findes i støvet fra boligen. Afhængigt af hvilke arter og mængder, der findes, vurderes boligens sundhedstilstand, herunder om der ses tegn på skimmelsvamp forårsaget af fugtproblemer.
Bakterietest
BactiQuant Surface (bakterie-test)
OBS: Denne prøvetagning, kræver besøg af tekniker.
BactiQuant Surface (BQS) en patentret metode udviklet med henblik på at påvise og kvantificere bakterier på overflader (testen reagere på bl.a. colibakterier & leptospira).
BactiQuant Surface bruges til at dokumentere, samt afgrænse bakteriel forurening i bygninger, og som kvalitetskontrol efter afrensning. For at udføre metoden skal man have gennemgået en uddannelse i korrekt brug af metoden.
Hvorfor vælge CB Group?
CB Group er først og fremmest 100% uvildige – Vi har ikke interesse i at yde andet en god og korrekt rådgivning til dig.
Virksomhed bruger mange økonomiske ressourcer for at uddanne vores folk til at udføre produkterne som reglerne foreskriver, og deltager aktivt i branchedage.
Der er stor fokus på kvaliteten af energimærkerne for tiden. Der er afsløret mange fejl i energimærkerne, som kan have alvorlige konsekvenser for det endelige resultat af mærket, og dermed direkte påvirke boligens værdi.
Vi gør vores yderste for at sikre at energimærket er gennemarbejdet og kontrolleret, så vi sikre at resultatet er korrekt og fyldestgørende.
Vi er ikke altid de billigste, men vi går til gengæld heller aldrig på kompromis med kvaliteten i vores arbejde.