Fugtmåling
Der findes et utal af apparater og metoder til fugtmåling og registrering af fugt i/på overflader og konstruktioner. I dette indlæg vil vi gennemgå de mest gængse metoder og beskrive fordelen og ulemper ved de enkelte.
Endvidere vil man kunne læse nærmere om retningslinjer og krav til fugtindholdet i konstruktioner før der foretaget viderearbejde, såsom lægning af gulve og behandling af vægge med filt/væv.
Fugtmåling – Måling af luftfugtighed (RF)
Til måling af luftfugtigheden i en bolig eller en konstruktion anvendes som oftest et instrument der registrerer den relativ fugtighed. Den relative luftfugtighed angiver i %, hvor meget fugt luften indeholder i forhold til mætningsfugtindholdet ved den aktuelle temperatur.
Instrumentet kan f.eks. anvendes til at registrerer den relative luftfugtighed i en bolig som har problemer med indeklimaet. Der kan være tale om dug på vinduer og i vindueskarme eller skimmelsvamp på ydervæggene.
Indendørs bør man sigte efter, at den relative luftfugtighed i sommerhalvåret ligger mellem 40 og 60 procent. Om vinteren skal den helst ligge under 40-45 procent.
Fugtmåling – Kapacitive fugtmåling
Denne fugtmåling er meget udbred i skadeservice- og forsikringsbranchen og bruges ofte til at omfangsvurderer på vand og fugtskader. Det er en overflademåling, som registrerer et tællertal og ikke et decideret fugtindehold. Tællertallet aflæses i et tilhørende skema.
Det er vigtigt at huske, at denne type fugtmåling kun måler på materialets overflade og typisk kun 1-2cm ind. Den fortæller derfor ikke om materialet er fugtigt i midten eller bunden.
Målemetoden anvendes typisk på tunge bygningsdele, af eksempelvis mursten, beton og gasbeton. En erfaren fugtsagkyndig kan anvende metoden på gips og andre lette materialer, altid kombineret med andre målemetoder.
DET ER VIGTIGT AT HUSKE at kapacitive fugtmålinger er vejledne og bør i mange tilfælde følges op med destruktive fugtmålinger i form af borehuller m. probe-målinger eller materialeprøver og veje-tørre-veje metoden.
Fugtmåling – Stikbensmåler (elektrisk)
Indstiksmålinger anvendes i træbaserede materialer såsom spær i loftrummet, fodpanelet i stuen eller træbeklædte vægge mv.
Der er relativ stor forskel på et instrument købt i det lokale byggemarked kontra et professionelt instrument udviklet til formålet.
Eksempelvis bør en fugtmåling i træ udføres med et instrumentet, som er forsynet med isolerede nåle. Det betyder at kun den yderste spids af nålen er “nøgen” og betyder at eventuelt overflade fugt på træet ikke har en betydelig indflydelse på måleresultatet.
Det er ligeledes vigtigt at målingen udføres korrekt ved at stikke benene I, således at de flugter med træets åre/fiber. Endvidere er det afgørende for fugtmåling resultatet at man har kalibreret instrumentet i forholdet til temperatur og træsort.
Målingen foretrækkes fremfor en kapacitiv fugtmåling.
Fugtmåling – Boremålinger
Fugtmåling ved indboring af måleprober i tunge konstruktioner såsom betongulve og vægge af gasbeton og tegl mv., er en korrekt metode for at kontrollere for fugtniveauet.
Metoden bør og kan anvendes til at kontrollere hvor meget fugt materialet indeholder og derved kan afgiver. Resultatet angives i relativ luftfugtighed % (RF) ved en given temperatur. Før konstruktionen og overfladen kan viderearbejde eventuelt med filt, tapet eller gulvbelægning er det vigtigt at man overholder producentens krav til fugtniveau, samt retningslinjer i bygningsreglementet. Se skema nederst i artiklen.
Udførelse
- Hullet bores i 0,4-0,5 gange konstruktionens tykkelse, afhængigt af om emnet er med ensidig(terrændæk) eller dobbeltsidig(etageadskillelse) udtørring
- Hullet støvsuges og borestøv fjernes
- Hullet fores med rør af plastik eller metal og lukkes tæt for at undgå udtørring
- Første fugtmåling bør først foretages 2-3 dage efter boringen er foretaget
Fugtmåling – Veje-tørre-veje metoden
Denne fugtmåling s metode er den mest præcise og kan i princippet anvendes til bestemmelse af fugtindholdet i de fleste materialer. Materialer såsom beton, gasbeton, træ og isolering.
Ved uorganiske materialer, såsom beton skal materialeprøven udtages ved udhugning, med slaghammer og mejsel, ned i minimum 40% af betonpladens tykkelse.
Veje-tørre-veje metoden
- Materialeprøven (fugtigt materiale) vejes
- Materialeprøven tørres derefter i varmeskab ved 103 ± 2°C
- Efter 1-2dage vejes materialeprøven igen.
- Tørvægten er nået når gentagende vejninger med 1 times mellemrum viser en største forskel i tørvægt på 0,1%.
- Herefter beregnes fugtindholdet iht. standarden
Fugtmåling – Datalogger
Dataloggere registrerer som oftest temperatur og relativ luftfugtighed.
Fugtmåling ved udlægning af dataloggere anvendes når man vil følge temperaturen og den relative luftfugtighed i et givent indeklima over en længere periode.
Datalogger bruges hvis man eksempelvis har behov for at kortlægge luftfugtigheden i en bolig for at kunne dokumenterer, at årsagen til dug og skimmelsvamp i vinduerne skyldes en høj luftfugtighed.
Dataloggeren foretager en fugtmåling og måling af temperatur eksempelvis hvert anden minut og det vil derfor være muligt at se, om en beboer foretager den nødvendige daglige udluftning af boligen.
Retningslinjer og krav til fugt i byggematerialer
Bygningsreglementet
Bygningsreglement foreskriver, at bygninger skal konstrueres og udføres så fugt skader undgås. Dette betyder, at bygninger skal udformes så regn, sne, overfladevand, jord fugt, bygge fugt, kondensvand, luftfugtighed og brugsvand ikke medfører fugt skader.
Det betyder også at udførelsen må tilrettelægges og gennemføres med tilstrækkelig beskyttelse mod klimaet, og at der ikke i udførelsen introduceres uhensigtsmæssig fugt påvirkninger af materialer og konstruktioner.
Endelig må bygningers konstruktioner og materialer ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp grundet bygge fugt eller utæt klimaskærm så der trænger fugt ind i bygningen.
Relevante artikler
Hvorfor man bør anvende en destruktiv fugtmåling
Bygningsreglementet – Retningslinjer for fugt og skimmelsvamp