Menu

Fugt i bygninger

 

Fugt i væg

1. Fugt i bygningen

Fugt i bygninger anses normalt for at være årsag til væsentlige skader i bygninger. Mindre, fugt påvirkninger giver normalt ikke væsentlige problemer bygningerne. Større fugtpåvirkning af bygningen over længere tid vil kunne medføre væsentlige skader på boligen. Fugt i boligens konstruktioner vil ofte med føre skimmelsvampvækst i boligen, ligeledes vil der være risiko for angreb af trænedbrydende svampe.

2. Tegn på fugt i bygningen

Synlige fugtskjolder på vægge, gulve, lofter eller bag møbler, misfarvninger på tapetet eller kondensvand/dug på vinduer vil ofte være tegn på at der er fugtproblemer i bygningen.

Hvis der er synlig vækst af skimmelsvampe er helt sikkert et fugtproblem i bygningen, da skimmelsvamp kræver en relativ fugtighed på > 75%.

Hvis den relative fugtighed i boligen eller på boligens konstruktioner i længere tid overstiger 75%, og samt en temperatur imellem 15-28 grader vil der være risiko et miljø der tillader skimmelvækst. Nogle typer kan vokse ved lave temperaturer (5-10 graders C) mens andre kan vokse ved høje temperaturer (50 graders C).

3. Her skal du især holde øje

Udvendig.

Se om taget er tæt, og at der ikke er løse tagsten eller revner og buler i tagpappet. Se inde fra om understrygningen er hel. Skotrender, inddækninger skal være tætte.

Tagrender, nedløbsrør og rensebrønde skal være rensede og fri for blade og skidt. Fugerne rundt om døre og vinduer skal være tætte og sålbænkene hele og tætte. Hold øje med revner i murværk og fuger i facaden omkring vinduer og døre, samt murværket. Se om udluftningsriste fra kældre og krybekældre er rene.

Kontroller at dræn, kloakker og afløb er rene og fungerer.

Indvendig.

Fungerer ventilationsanlægget, som det skal, og er alle udsugningsventiler, riste og rør rene og fri for skidt og støv? Kontroller emhætten i køkkenet.

Se efter fugtskjolder og skimmelvækst i tagrum, kældre og krybekældre, skunke og i køkken, toiletter, baderum og vaskerum. Er der skjolder og misfarvede pletter på vægge, lofter og gulve. Se efter fugtskjolder og skimmelvækst bag reoler, sofaer og møbler, som står op ad ydervæggene, under gulvbelægningen og bag billeder, opslagstavler og lignende.

Er der dug på ruderne eller kondensvand på fliser og kolde vægge?

Brug næsen og læg mærke til, om der lugter muggent. Ved at lugte i skabe, paneler, ved stikkontakter og rørgennemføringer kan I måske opdage skjult skimmevækst.

Skimmelsvampe er altid et tegn på fugt og der af et dårligt indeklima.

4. Fugt i boligen kan skyldes en eller flere af følgende årsager.

Fugt i boligen kan skyldes – Nedsivende regnvand.

Fugt i boligen kan skyldes – Opstigende grundfugt.

Fugt i boligen kan skyldes – Kondens og utilstrækkelig ventilation.

Fugt i boligen kan skyldes – Overfladevand der trænger ind i boligen udefra.

Fugt i boligen kan skyldes – En revnet eller dårlige vedligeholdte nedløbsbrønd.

Fugt i boligen kan skyldes – Revner i en kælderydervæg.

Fugt i boligen kan skyldes – Dårlig ventilation af boligen.

Fugt i boligen kan skyldes – Byggefugt.

Fugt i boligen kan skyldes – Brugsvand.


Kilde

Relevante artikler

VidencenterSkimmelsvampPrisKontakt

Fugt i bygninger

 

Fugt / vand i luften

Luft indeholder en mængde fugt i form af vanddamp og kan optage fugt fra omgivelserne. Når luften ikke kan optage mere fugt fra omgivelserne betegnes luften som fugt mættet.

Mængden af fugt som luften kan optage er afhængig af temperaturen, jo højere temperatur des mere fugt kan luften optage. Når luften er mættet med vanddamp har luften en relativ fugtighed (RF) på 100 %.

Gram vand pr. m3 luft inde og ude
Gram vand pr. m3 luft inde og ude Kilde: SBI 224

Luftfugtigheden

Luftfugtigheden er et mål for, hvor meget vanddamp luften indeholder. Luftfugtigheden måles enten som absolut luftfugtighed eller relativ luftfugtighed. Den kan også angives som vanddampens partialtryk.

Absolutte fugtighed er et fugtighedsmål, der angives som antal gram vanddamp pr. m3 luft. Den absolutte fugtighed er identisk med damptætheden.

Relativ fugtighed angiver i %, hvor meget fugt luften indeholder i forhold til mætningsfugtindholdet ved den aktuelle temperatur. Vanddampens partialtryk angiver i Pa (Pascal) vanddampens partialtryk i den gasblanding, som luft udgør.

Varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft. For hver stigning med 11 grader sker der næsten en fordobling af mængden af vanddamp.

Vanddamp
Vanddamp Kilde: SBI 224

1m3 luft med en temperatur på -10 °C                               1m3 luft ved 20 °C og med en relativ
og med en relativ luftfugtighed på 90 %                           luftfugtighed på 40 %, indeholder ca. 7 g vanddamp.
indeholder ca. 2 g vanddamp.

Relativ luftfugtighed (RF)

Ved forsøg har man fundet det størst mulige vanddampindhold for luft ved forskellige temperaturer. Resultatet af forsøgene kan optegnes i et vanddampdiagram.

Ude- og indeluften indeholder så godt som aldrig den størst mulige mængde fugt / vanddamp. Kun i tåge og regnvejr er udeluften mættet med fugt / vanddamp. Hvis luft ved 20°C kun indeholder ca. 9 g vand, altså 50 %. af det maksimale, siger man, at den relative luftfugtighed er 50 %.

Indeholder luften 13 g vanddamp pr. m3, stadig ved 20°C, er den relative luftfugtighed tilsvarende 75 %. Det er den relative luftfugtighed, der angiver, hvor »fugtig« luften er, og hvor fugtig den føles. Den relative luftfugtighed forkortes RF.

Fugt ligevægt.

Hygroskopiske porøse materialer vil optage fugt og afgive fugt fra den omgivende fugt i luft, indtil materialet opnår en fugt ligevægtstilstand med luftens fugt indhold. Det vil sige, at damptrykket i materialets porer er det samme som den omgivne luft. Denne tilstand kaldes fugt ligevægt.

Ændres den relative luftfugtighed, vil der enten blive fjernet eller tilført fugt til materialerne. Efter nogen tid vil materialerne indstille sig på en ny fugt ligevægt.

Ved en given relativ luftfugtighed, er fugt indholdet meget forskellig alt efter hvilket materiale der er tale om. Træ indeholder mere fugt / vand end for eksempel tegl ved samme relative luftfugtighed. Det skyldes at træ er opbygget med mange grove porer (celler) og et utal af mange fine porer, modsat beton og tegl der alt overvejende har grove porer.

Dugpunkt

Ved en bestemt temperatur bliver den relative fugtighed 100 %. Ved en afkøling af luften, kan luften ikke længere holde det samme vandmængde, og der vil så udfældes kondens som fine vanddråber i luften (tåge) eller som dug på overflader (Overfladekondens).

Dugpunkt
Kilde: SBI 224 Dugpunkt eksempel: Er der et rum med 15 graders C og en RF på 50 % vil dugpunktet være ved 4,7 graders C. Hvis temperaturen hæves til 20 graders C, ved den samme RF på 50 % vil dugpunktet nu være ved 9 grader C.

Overfladekondens

Overfladekondens optræder, når temperaturen på overfladen kommer under rumluftens dugpunkt. I et rum med en høj relativ luftfugtighed (RF) vil der være stor risiko for, at luften lokalt – fx på vindues ruder eller på en dårligt isoleret ydervæg – afkøles til under dugpunkttemperaturen med det resultat, at der kondenserer vanddamp på den kolde flade.

Kondensproblemer opstår mest under vinterforhold, hvor der er et særligt behov for et rigeligt luftskifte for at holde luftens fugtindhold lavt.

De fleste byggematerialer i boligen (på nær glas og metal) indstiller sig i fugtteknisk ligevægt med den omgivende luft, hvorved der vil ske en opfugtning af disse materialer, f.eks. vil træ i konstruktionen (gulv, paneler osv.) ved en RF på 80 %, få en fugtophobning på ca. 18 %, hvor der her så vil være risiko for et miljø hvor der kan gro skimmelsvamp.

luftens mætningstryk
luftens mætningstryk Kilde: SBI 224

Af den vandrette linje aflæses temperaturen i grader og den lodrette linje aflæses luftens mætningstryk.

Fugt og Bygningsreglement

Bygningsreglement 2008 foreskriver, at bygninger skal konstrueres og udføres så fugt skader undgås. Dette betyder, at bygninger skal udformes så regn, sne, overfladevand, jord fugt, bygge fugt, kondensvand, luftfugtighed og brugsvand ikke medfører fugt skader.

Det betyder også at udførelsen må tilrettelægges og gennemføres med tilstrækkelig beskyttelse mod klimaet, og at der ikke i udførelsen introduceres uhensigtsmæssig fugt påvirkninger af materialer og konstruktioner.

Endelig må bygningers konstruktioner og materialer ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp grundet bygge fugt eller utæt klimaskærm så der trænger fugt ind i bygningen.

Fugt giver problemer

Fugt anses normalt for at være den væsentligste årsag til skader i vore bygninger. Mindre, kortvarige påvirkninger af fugt, som det fx kendes fra regn på et plankeværk eller vask af et trægulv, volder normalt ikke fugt problemer.

Hvis fugt derimod optræder i store mængder på utilgængelige steder, bliver det til egentlige fugt og vandskader. Ligeledes vil længere tids påvirkning af fugt kunne medføre fugt skader, fx i form af deformation af komponenter, skimmelvækst på materialernes overflade og i sidste ende kan fugt medføre nedbrydning af organiske materialer som følge af råd og svamp.

Fugt er desuden direkte eller medvirkende årsag til nedbrydning af materialer på grund af korrosion, frostsprængninger og saltudblomstringer. Fugt kan også medføre lugtgener og sundhedsmæssige problemer. Endelig vil et stort fugt indhold i byggematerialer ændre deres varmeledningsevne.

Fugt forhold inde og ude

Den atmosfæriske luft, som omgiver os, indeholder altid mere eller mindre fugt i form af usynlig vanddamp. Vanddampen tilføres luften ved fordampning fra hav, søer, fugtig jord og planter. Når jordens atmosfære ikke til stadighed er mættet med vanddamp, selv ikke over havene, skyldes det temperaturforholdene i atmosfæren.

Når luft stiger til vejrs, afkøles den, hvorved vanddampen fortættes og danner skyer, og en del vanddamp falder som nedbør. Når solen opvarmer jordoverfladen, fordamper der igen vand, som føres til vejrs, afkøles og igen falder som nedbør. Dette kredsløb foregår til stadighed, drevet af solstrålingen.

Fugt der truer ældre boliger.

Fordeling af i ældre boliger
Fordeling af fugtpåvirkningen i en typisk ældre boliger.

Fugt i en bolig, vil det fremme vækst af Skimmelsvampe, Råd og trænedbrydende Svampe.

Fugt kilder

Bygninger påvirkes af fugt, både udefra og indefra. Fugt påvirkningen af bygningerne afhænger i høj grad af bygningens art, placering og brug. Der er fx stor forskel på den fugtpåvirkning, der er i en tør lagerhal, og den påvirkning, der er i et bogtrykkeri med befugtningsanlæg.

For at foretage fugt tekniske vurderinger er det nødvendigt dels at have kendskab til de potentielle fugt kilder, dels at kunne vurdere/beregne, om de eventuelle fugt påvirkninger kan medføre opfugtning mv.

Fugt påvirkning fra brugsvand forekommer især i forbindelse med vådrum eller lejlighedsvis ved gulvvask etc. Desuden kan der optræde fugt påvirkning i forbindelse med skader, naturkatastrofer, og ved rørbrud, brand eller oversvømmelse.

Fugt påvirkninger af denne art har tilfældig karakter og kan ikke indgå i normale fugt tekniske vurderinger.

De fugtpåvirkninger, der normalt regnes med i bygningsmæssig sammenhæng, er:

  • Nedbør
  • Grund fugt
  • Overfladevand
  • Bygge fugt
  • Brugsvand
  • Klimaskærm

Fugt i kælder

Ældre ejendomme er i Danmark almindeligvis opført med kælder vægge i beton eller murværk på fundament af kampesten, murværk eller beton.

Kældre er fugtteknisk set meget komplicerede, bl.a. fordi der er stor forskel på fugt i kælderen og kælderens temperaturforhold i forhold til de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn, samt mod etageadskillelsen. 

Fugt i kældre gulve

Kældergulve vil i fugtteknisk henseende fungere som terrændæk i kælderen. Kælder vægge over terræn vil fugtteknisk fungere som ydervægge. Kælder vægge under terræn udsættes for fugtpåvirkninger både indefra og udefra, og desuden er temperaturforholdene under jorden anderledes end over jorden.

Disse fugt tekniske forhold kan have indflydelse på fugtforholdene i kælderens konstruktion, herunder hvordan og i hvilken retning fugten vil transporteres.

I en kælder væg, hvor der tilføres fugt nedefra, vil fugten opsuges i kælderens murværk og, afhængigt af fugt mængden og kælder væggens konstruktion/materialevalg. I nogle tilfælde vil fugt mængden være et problem for anvendelse af bygningen og holdbarheden af konstruktionerne.

Fugt i kælderen skyldes ofte opsugning af grundfugt samt overfladevand der trænger ind soklen – fugt i kælder ses især i ældre kældre uden fugtspærre i konstruktion.

Kælderlugt

Er der fugt i kælderen vil der ofte være en muggen kælderlugt, som ofte skyldes at der i kælen er skimmelsvampe i kælderkonstruktionerne på grund fugtforholdene i kælderen. Ligeledes ses der ofte saltudtrækninger på kældervæggene, samt at pudset på kælder væggene ofte falder af på grund af fugt påvirkningen fra omgivelserne.

Skimmelsvamp i kælder kan ofte skyldes at der fugt på bagsiden af paneler og gulve, hvor der vil være et godt miljø for bygningsrelaterede svampe, samt skimmelsvamp. Har man en fugtig kælder med indvendig isolering, er der stor risiko for fugt og her af skimmelsvamp i vægkonstruktionen.

Der bør være stor opmærksomhed på gulvbelægninger som kan være opfugtede og skjule svampeangreb og skimmelvækst i kældervægge og på kældergulve. Fugt i kælder kan også påvirke bærende bjælker, indmurede overliggere i kælderdæk.

Fugtproblemer i kældre kan skyldes:

  • At der er benyttet en diffusionstæt overfladebehandling, fx malebehandling eller beklædninger, som medfører at fugten ophobes inde i væggen.
  • Indtrængende fugt gennem vægge og gulv
  • At ændringerne af anvendelsen af kælderen, ikke er udført med tilstrækkelig hensyntagen til kælderens oprindelige opbygning og fugtforhold.
  • At murede kældervægge er opført uden en fugtspærre mellem sokkel og murværket.
  • Opstigende grundfugt
  • Byggefugt
  • Nedsivende regnvand
  • Kondens og utilstrækkelig ventilation.
  • Fugt i kælder med forsatsvægge

Indvendig isolering af kælder ydervægge.

Indvendig varmeisolering af kælderydervægge frarådes generelt, da den kan medføre opfugtning af den oprindelige indvendige klædes vægoverflader.

I nogle tilfælde kan det være den eneste mulighed, men fugt forholdene bør altid først undersøges, samt om det er teknisk muligt at fugtisolere og isolere væggen udefra.

Indvendig isolering af kælderen, vil i praksis ofte blive udført som en isoleret forsatsvæg foran den egentlige kælder ydervæg. Isoleringen medfører, at temperaturen af den egentlige kælder ydervæg bliver lav.

Der vil her være risiko for kondensation af fugtig rumluft på overfladen af den oprindelige kælder væg, hvis den isolerende forsatsvæg ikke er damptæt. Hvis kælderens forsatsvæg ikke er lufttæt, vil der være risiko for konvektion i væggen med kondensdannelse til følge.

Den del af kælder ydervæggen, der ligger under terræn, vil tillige være i fugtligevægt med den omgivende jord, hvilket medfører risiko for opfugtning af forsatsvæggen på grund af fugtpåvirkning udefra.

Fugt i kælder ved efterisolering

Skal kældervæggene efterisoleres, bør der kun anvendes uorganiske materialer, og dampspærre undlades i den del, der ligger under jorden, så eventuel indtrængende fugt kan fordampe indad fra kælder væggene.

Fugt forholdene i kælderen kan i et vist omfang forbedres ved at etablere mulighed for fordampning udad mod jorden. Det forudsætter, at væggens yderside er diffusionsåben – men stadig vandtæt.

Eventuel asfaltering eller andre diffusionstætte lag må altså fjernes. Hvis vanddamptrykket i kælderen er højere end i jorden udenfor, vil vægfugten fordampe ud gennem isoleringen og kondensere i jorden. Kældervæggene beskyttes mod vandtryk (jordfugt) ved et drænlag, som fører (nedsivende) vand til et omfangsdræn.

Normalt vil CB Group fraråde at foretage en indvendig isolering af klæder ydervægge.

Fugt i kælder og skimmel

Hvis der er opfugtning / svampevækst på fundamenter og kældergulve bør der foretages en fugt teknisk undersøges af om overfladevandet bliver ledt korrekt væk fra boligen, og om tagnedløbet intakt, om der er brud på dræn og kloaker osv.

Undersøgelse, udbedring og forebyggelse af fugtskader i ældre kældre gennemgås detaljeret i af CB Groups fugtteknikkere, som vil udarbejde en fyldestgørende fugt rapport.

Udvendig checkliste der kan medføre fugt i kælderen

  • Kan bevirke Fugt i kælder –afløbsledninger
  • Kan bevirke Fugt i kælder – Utætte reparationer
  • Kan bevirke Fugt i kælder – Er der ikke er udført omfangsdræn
  • Kan bevirke Fugt i kælder – Defekte tagnedløb og -rensebrønde
  • Kan bevirke Fugt i kælder – Hvis der er revner i kældervæggens overflader
  • Kan bevirke Fugt i kælder – ikke fungerende afløb fra eventuelle lyskasser
  • Kan bevirke Fugt i kælder – manglende membran Kapillarbrydende lag i terrændæk
  • Kan bevirke Fugt i kælder – Ingen terrænet fald væk fra bygningen (mindst 1:50)
  • Kan bevirke Fugt i kælder –revner og sprækker i kældervægge eller sokkel

Indvendig checkliste der kan medføre fugt i kælderen

  • Kan skyldes Fugt i kælder – Hvis der er ”kælderlugt”
  • Kan bevirke Fugt i kælder – Er kælderen uopvarmet
  • Kan bevirke Fugt i kælder – Hvis der er mangelfuld ventilation af kælderen
  • Kan skyldes Fugt i kælder – Hvis der er fugtskjolder eller opfugtet træværk og afskalninger af puds
  • Kan bevirke Fugt i kælder – Er der er opstigende grundfugt, fx i murede kældervægge
  • Kan bevirke Fugt i kælder – Hvis indvendige vægoverflader er behandlet med diffusionstætte materialer, fx oliemaling, eller forsynet med beklædning, fx træpaneler.

Fugt i krybekælder

I krybekældre kan fugt medføre alvorlige fugt skader. Ved dyberegående bygningsundersøgelser blotlægges og undersøges mistænkte trædele for fugtindhold og tegn på skimmelsvamp samt svampeangreb.

Fugt i kælderens kryberum kan se intakte ud og alligevel være så styrkemæssigt svækkede på grund af indtrængende fugt i kælderen.

Fugt i krybekældrene skyldes ofte manglende ventilation på grund af manglende eller tildækkede ventilationsriste.  Fugt i kælderen skyldes et fugtige terrændæk på grund af manglende eller dårlig fungerende kapillarbrydende lag mod terrænet. Ligeledes kan der ske en opfugtning på grund af kondens.

Tidligere blev fugtige kældre accepteret, fordi kældrene kun blev benyttet til opbevarings- og vaskerum.

Generelt er kælderen en bygningsdel, som er meget kompliceret at sikre mod fugtpåvirkning. Dette skyldes, at kælderens gulv og vægge bliver påvirket af flere forskellige fugtkilder både udefra og indefra, og at varierende temperatur hen over året i dels den omkringliggende jord og dels også i selve kælderens indeklima kan forårsage yderligere fugtpåvirkning.

I dag anvendes kældre til meget andet, og i forbindelse med gennemgribende renovering af ejendomme ønskes ofte mere tørre og varme rum der kan benyttes som en del af boligens beboende areal.

Udvendig checkliste der kan bevirke Fugt i krybekælder

  • Kan bevirke Fugt i krybekælder – Hvis der er revner i fundaments overfladen ved overgangen til terræn
  • Kan bevirke Fugt i krybekælder – Hvis ikke terrænet fald væk fra bygningen (mindst 1:50)
  • Kan bevirke Fugt i krybekælder – Hvis ikke tagnedløb og -rensebrønde er velfungerende
  • Kan bevirke Fugt i krybekælder – Hvis ventilationsåbningerne til krybekældre ikke virksomme eller placeret mindst 100 mm over terræn
  • Kan bevirke Fugt i krybekælder – Hvis ikke ventilationsriste i krybekældre holdt fri for blade etc.
  • Kan bevirke Fugt i krybekælder – Hvis der mindre en 6 meter afstand mellem ventilationsåbninger til ældre krybekældre, og der ikke er åbninger i alle hjørner.

Indvendig checkliste der kan bevirke Fugt i krybekælder

  • Kan skyldes Fugt i krybekælder – Hvis der er muglugt eller synlige tegn på vandindtrængen
  • Kan skyldes Fugt i krybekælder – Hvis der er fugtig i bunden i krybekælderen
  • Kan bevirke Fugt i krybekælder – Hvis der er tegn på biologiske skader
  • Kan bevirke Fugt i krybekælder – Hvis der er opfugtet træværk
  • Kan bevirke Fugt i krybekælder – Hvis der ikke fri passage for ventilationsluft
  • Kan skyldes Fugt i krybekælder – Hvis der er tegn på opfugtning af trægulve i rum over terrændæk
  • Kan skyldes Fugt i krybekælder – Hvis der er sætninger i bjælkelag

 Fugt i ventiler krybekælder

De fleste huse fra århundredeskiftet og frem til omkring 1960 har en krybekælder.

Krybekælderens funktion er at hæve huset fra den fugtige jord, med det formål at beskytte de bærende træbjælker under gulvet i stueetagen mod jord fugt og dermed mindske risikoen for råd.

I dag er der derfor en række krav til udformning, størrelse og placering af ventilationsriste i husets sokkel:

At ventilationsristen placeres skal som minimum 100 mm over terræn.

At der skal være mindst en ventilationsåbning for hver 6 meter ydervæg, og hver åbning skal være mindst 150 m2.

At åbningerne skal anbringes, så der ikke opstår ‘lommer’ med stillestående luft.

At terrænet omkring bygningen skal udføres med fald så vand fra nedbør ledes væk fra bygningen. Faldet skal mindst være 1:40, hvis der er faste overfladebelægninger kan det reduceres til 1:50.

At hvis en krybekælder er opdelt med vægge skal der være åbninger i væggene for at sikre tilstrækkelig ventilation.

Hvis ude luft kommer ind i en traditionel ventileret krybekælder, vil temperaturforholdene som regel ændre den relative luftfugtighed. Om vinteren er temperaturen i en traditionel krybekælder lidt højere end udetemperaturen på grund af varmetilskud fra bygningen ovenover. Ventilationsluften vil derfor blive opvarmet, hvilket medfører at RF falder. Om sommeren er overfladerne i krybekælderen derimod koldere end udeluften, hvilket medfører, at ventilationsluftens temperatur falder, og RF.

Venitaltion af krybekælder
Venitaltion af krybekælder

Fugtforholdene i en traditionel kold krybekælder uden fugt tilførsel fra jorden.

Om vinteren er temperaturen omkring 5 °C, altså højere end ude, på grund af varmetilskud fra bygningen. Ventilationsluften vil blive svagt opvarmet, og den relative luftfugtighed falder på grund af opvarmningen til ca. 60 %.

Om sommeren er temperaturen i krybekælderen omkring 15 °C, fordi overfladerne – specielt klaplaget – er kolde. Herved afkøles ventilationsluften, og den relative luftfugtighed stiger til ca. 90 %, af og til endnu højere.

Ventilation af krybekælder

  • Ventilation af krybekældere – Sokkelriste i en størrelse af 7 x 22 cm (svarende til en mursten) har en størrelse, der svarer til 150 cm2.
  • Ventilation af krybekældere – Som minimum skal der placeres en ventilationsrist i nærheden af hvert udadgående hjørne.
  • Ventilation af krybekældere – Ventilationsriste skal være placeret minimum 100 mm over terræn og må ikke stoppes eller lukkes til.
  • Ventilation af krybekældere – Ved gulvkonstruktion af træ, (organisk materiale) skal du sørge for, at der er 150 cm2 ventilationsåbning pr. 6 meter sokkel.
  • Ventilation af krybekældere – Ved uorganisk gulvkonstruktion (betondæk), kan ventilationskravet reduceres til det halve.
  • Ventilation af krybekældere – Krybekælderen må ikke være opdelt, så der kan opstå uventilerede lommer/eller hjørner, hvor luften bliver stillestående.
  • Ventilation af krybekældere – Er krybekælderen opdelt med vægge, skal der også være åbninger i disse, så der sikres en tilstrækkelig luftcirkulation i hele krybekælderen.
  •  

Salt udtræk – Salpeterudtræk

Fugt i cement baserede byggematerialer kan medføre Saltudtræk på bygningskonstruktionerne

Salpeterudtræk eller saltudblomstringer som det også kaldes, skyldes en kemisk reaktion mellem vandet i mørtlen og kalken i mørtlen. Det er typisk i ældre kældre problemerne med fugt og saltudtræk i kælderen er størst.

Som følge af fordampningen kan salte fra jorden eller konstruktionen med tiden koncentreres i væggene.

Salt, som er suget op i ældre kældervægge, kan ikke fjernes og medfører ofte tilbagevendende problemer med afskalning af puds og maling.

Salte og fugt er intensivt forbundne. Salte opløses i vand. De vil blive transporteret med vand og vil fælde ud, hvor vandet fordamper.

Salt er hygroskopisk, og selvom fugtkilderne, fx kapillar opsugning af vand fra jorden, er elimineret, må der derfor påregnes et højt fugtindhold i væggene.

Men når salte kommer ind i murværk kan der opstå forskellige skader: forvitringer, misfarvninger og ud blomstringer. Og problemerne forværres desværre af, at salte, der først er kommet ind i murværksmaterialerne, stort set er umulige at få ud igen.

Afgørende for vandindhold i murværket er ikke mindst hvordan vandet forlader murværket. Her er der oftest tale om fordampning, og hvor hurtigt det går, bestemmes igen af forhold som placering i landskab og overfladebehandlinger.

Fugtforholdene i kælderen kan i et vist omfang forbedres ved at etablere mulighed for fordampning udad mod jorden. Det forudsætter, at væggens yderside er diffusionsåben – men stadig vandtæt. Eventuel asfaltering eller andre diffusionstætte lag må altså fjernes. Hvis vanddamptrykket i kælderen er højere end i jorden udenfor, vil vægfugten fordampe ud gennem isoleringen og kondensere i jorden. Væggene beskyttes mod vandtryk (jordfugt) ved et drænlag, som fører (nedsivende) vand til omfangsdræn

CB Group er specialiser i at lokalisere fugtskader

CB Group foretager fugtundersøgelser som anvendes dels til at forebygge fugtskader i bygningskonstruktioner, og til at vurdere forholdene i eksisterende bygningskonstruktioner i forbindelse med skadeudredning.

Fugtskade undersøgelser foretages i følgende situationer. Kontrol af udtørring f.eks. byggefugt, inspektion af underlag inden videre belægning eller behandling. Lokalisering af fugt kilder ved fugtskader og fugtkontrol af fugtforhold i eksisterende bygningskonstruktioner.

I nogle tilfælde kan en visuel fugtundersøgelse afsløre, om der er, eller har været skadelig opfugtning. Tegn på fugt er fugtskjolder på vægge, gulve, murværk og lofter, ved opfugtede konstruktioner vil der være risiko for skimmelvækst.

Der er altså ikke altid behov for måling i forbindelse med fugtskader. Det skal også bemærkes, at der i mange tilfælde kan være sket fugtskader, fx nedbrydning af lim eller skimmelvækst, som ikke forsvinder, selv om fugtpåvirkningen ophører.

Ved fugtskader skal kilden til opfugtningen som hovedregel findes og elimineres for at undgå yderligere fugtskader.

CB Group er specialiser i at lokalisere fugtskader. Du kan kontakte os hvis du har fugtskader i din bolig. Har du fået en fugtskade har vi stor erfaring i at finde årsagen til opstået fugtskade.

Fugtskader skyldes ofte at der er fejl i klimaskærmen eller der er brud på vand installationerne. Årsagen kan også være fugt på grund af brugerrelaterede årsager, så som, dårlig udluftning, for lidt varme, eller tørring af tøj indendørs.

Fugtskader der ikke bliver fundet og renoveret kan bredde sig gennem bygningen og forurette stor skade her på. En fugtskade kan brede sig igennem en bygning i skjulte konstruktioner og forurette store fugtskade i de materialer der er her.

Er der fugtskade eller mistanke om en fugtskade i bygningen er det vigtigt at få det undersøgt, da fugt øger risikoen for både skimmelsvamp og trænedbrydende svampe. Der vil typisk være aftegninger på konstruktionerne og eller lugtgener forbundet med en fugtskade.

I en forsikringssag er vi specialister i at finde årsagen til fugtskaden.

Har du en fugtskade og det eventuelt er forsikringssag, er CB Group specialister i at finde og dokumentere årsagen. Ved fugtskader inspicerer vore specialister ligeledes for råd og skimmelsvamp, efterfølgende udarbejdes der en fyldestgørende fugtskade rapport (se eksempel på en fugtskade rapport her).

Ved en forsikringssag er det vigtigt at kunne dokumenter fugtskaden og det omfang, om der er opstået følgeskader så som skimmelsvamp, eller fugtskaden har forsaget råd grundet trænedbrydende svampe.

Det er ligeledes at kunne dokumenter om eventuelle skader er opstået pludseligt på grund af brud på rørinstallationer, brand, eller om fugtskaden skyldes fugtindtræk ind i bygningen over en længere periode.

CB Groups specialister vil foretage fugt målinger for at dokumenter fugtskadens omfang ligeledes vil der blive foretaget udtagning af prøver for at konstatere om der er opstået skimmelsvamp, svamp eller kan foretage en Bakterie-test, der kan påvise en eventuel forurening af bygningen.

Fugtskader og problemer med skimmelsvampe forekommer ofte i bygninger, for at reducere fugtskaden og de helbredsskader er kan opstå ved længer tids ophold i bygningen er det vigtigt at afklare årsagen til fugtskade og få renoveret årsagen her til.

(se mere på.  http://sbi.dk/Assets/Bygningskonstruktioners-risiko-for-fugtskader/2006-01-12-0635657251.pdf)

Fugt og skimmelsvamp i nybygninger

Bygningsreglementets krav

Bygningskonstruktioner og -materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. 75 % relativ luftfugtighed (RF) i et materiales overflade kan normalt antages som grænse for skimmelvækst, hvis ikke andet er dokumenteret.

Fugt og skimmelsvamp er en stor årsag til skader i nybygninger. I/på våde eller fugtige byggematerialer dannes nemt skimmelsvamp, som giver et dårligt og usundt indeklima.

I bygningsreglementet har man taget konsekvensen af de omfattende problemer med fugt i nybyggeri.

“Ved planlægning, projektering, udbud og udførelse af bygningskonstruktioner skal der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse”.

Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at våde fugt følsomme materialer samt materialer og bygningsdele med skimmelsvamp ikke indbygges i opførelsesperioden. Det kan fx ske ved opførelse under total inddækning og hensigtsmæssig opbevaring af byggematerialer.

En hensigtsmæssig kvalitetssikringsprocedure er også af stor betydning i denne sammenhæng. Der henvises til Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder. Bygningsreglementet 31.12.2014.

Funktionskravet kan f.eks. opfyldes ved:

At der i planlægnings- og projekteringsfasen fokuseres på at undgå materialer og byggetekniske løsninger, der er unødigt fugtfølsomme.

At der i bygherrens udbuds- og tidsplan eksplicit skal afsættes tid til den nødvendige udtørring af byggematerialer og –konstruktioner.

At bygherren hvis muligt inden udbuddet foretager en cost-benefit analyse (wikipedia.org/wiki/Cost-benefit-analyse) af totalinddækning af byggeriet under opførelsen og foreskriver totalinddækning, hvor det er økonomisk fordelagtigt, eller hvor der i udbudsmaterialet er foreskrevet særligt fugt følsomme materialer eller byggetekniske løsninger.

At bygherren ved udbud i fagentrepriser foranstalter fælles faciliteter til opbevaring af fugt følsomme materialer.

Udtørring af byggefugt

Byggematerialer – som enten er „født“ våde eller som fejlagtigt er blevet opfugtet under byggeprocessen – skal udtørre til:

Et fugtindhold bestemt af den videre arbejdsproces,

Et niveau som ikke medfører skimmelvækst ved ibrugtagning af bygningen.

Brugeradfærd – nye bygninger

Alle nye bygninger indeholder normalt bygge fugt, der skal udtørre inden bygningen er i fugtmæssig ligevægt – især bygninger, der fejlagtigt ikke har været tætte på tag og facade i byggeprocessen.

Dette gælder også, selv om alle materialer er indbygget med et „kritisk fugt indhold“ under 75 % RF – fordi det endelige ligevægtsfugtindhold ved 40–50 % RF kræver yderligere fugt afgivelse fra materialerne.

Bygningsbrugerne skal derfor oplyses om, hvordan nødvendig udtørring i det første år efter opførelsen opnås. Dette kan fx ske ved at:

Holde en jævn temperatur i alle rum – også soveværelser,

Udlufte hyppigt – dog kun kortvarigt i den kolde årstid,

Anvende emhætte og ventilation i badeværelse mest muligt,

Aftørre overflader og gulve efter badning – og om muligt udlufte gennem vindue,

Sikre afstand (fx 50 mm) mellem større møbler og ydervægge af murværk, beton eller letbeton,

Holde øje med synlige tegn på kondens eller skimmelvækst i tilgængelige tagrum, krybekældre og på indvendige overflader af ydervægge og loft.

Fare for fugt skader når du efterisolerer

Mursten eller puds, der skaller af ydermuren, er skader, der kan opstå som følge af efterisolering af hulmuren. Årsagen er, at fugt balancen i muren ændres, når du isolerer.

De fleste energirenoveringer forrykker balancen mellem varme og fugt, og hvis ikke man tager sine forholdsregler, er der stor risiko for, fugt skader, som kan give afskalling på ydervægge, råd, svamp og skimmelvækst i og på bygningskonstruktionerne.

For at opnå den mest effektive efterisolering og undgå efterfølgende skader er det dog hensigtsmæssigt først at undersøge, om ydervæggen er egnet til indblæsning af isoleringsmateriale.

Erfaringen viser, at hvis formuren er i god stand med intakte fuger og uden frostsprængninger af tegl eller løs puds ude eller inde, vil indblæsning af isoleringsmateriale i hulmuren være forsvarlig.

Er murværket derimod i dårlig stand, vil vand kunne trænge ind i hulmuren gennem revner og sprækker. Isoleringsmaterialet vil hernæst være med til at holde på vandet og lede fugt ind den bagvedliggende konstruktion. Hvis der er kommet fugt i en ydermur, efter at den er blevet hulmursisoleret, er det vigtigste at finde ud af, hvor fugten trænger ind.

Risiko for skimmelsvamp ved indvendig efterisolering.

Indvendig efterisolering af ældre, murede ydervægge medfører af flere årsager risiko for skimmelvækst på de indvendige vægoverflade.

Ældre, murede bygninger med massivt murværk eller faste bindere (kanalvægge) har et stort varmetab, som kan reduceres ved efterisolering. Ved efterisolering opnås samtidig forbedret indeklima, fordi temperaturen på bygningens indvendige overflader øges, så kuldestråling og kuldenedfald (træk) reduceres.

Indvendig efterisolering øger risiko for skimmelvækst på den „gamle“ væg og vinduesfalse er ofte massive, hvilket danner kuldebroer og derved risiko for høj luftfugtighed og synlig/skjult skimmelvækst på massivt murede vægflader og vinduesfalse.

På kolde vægflader er der generelt risiko for skimmelvækst på eller bag vægbeklædninger – især vægflader uden luftcirkulation, fx bag møbler placeret tæt på væggen. Der er ligeledes en risiko for skimmelsvampvækst bag skabe mod ydervægge og forkert udført indvendig efterisolering.

Risikoen øges ved uhensigtsmæssig brug af boligen – fx aktiviteter med stor fugtproduktion kombineret med ringe udluftning og lav temperatur.

De fleste af ovennævnte gener kan afhjælpes ved efterisolering, hvis de rette forudsætninger er til stede i bygningen

Indvendig efterisolering

Uanset valg af type indvendig efterisolering skal facadens udvendige tilstand være egnet – fx skal alle revner, afskalninger og dårlige fuger udbedres/repareres.

Inden isolerings arbejdet udføres, skal sikres, at muren er tør.

Isoleringstykkelsen anbefales normalt begrænset til cirka 100 mm (lambda 37) for at reducere risiko for skimmelvækst på den gamle vægoverflade.

Inden etablering af indvendig efterisolering skal væggen afrenses grundigt.

Al maling, tapet, lim og tilsvarende organisk materiale skal fjernes, da det kan danne grobund for skimmelvækst.

Tætte lag af fx maling skal fjernes, da det hindrer diffusion af vanddamp. Mekanisk afrensning af tapet og maling skal ofte suppleres af afrensning med damp eller tapetopløser.

Hvis der konstateres skimmelvækst, kræves særlig afrensning – eventuelt at pudsen fjernes. Efterfølgende kontrolleres at pudsen er ren og fri for skimmelvækst.

Indvendig efterisolering frarådes udført på bygninger med

  • Opstigende grundfugt,
  • Fugtindtrængning fra terræn,
  • Opfugtet eller defekt ydervæg.

Ved indvendig isolering forudsættes, at „gammel“ vægflade er tør og renset for maling, tapet, lim og eventuel skimmelvækst. Ved pladeisolering skal vægfladen desuden være plan og fast. Bemærk de særlige forholdsregler for ydervægge af letklinker, porebeton, halvstensmure og bindingsværk

Fugtspærre

Ved murværk nær terræn anbefales sikret, at der er effektiv fugtspærre mod fundament og omkringliggende terræn. Derfor frarådes efterisolering af murværk uden – eller med dårligt fungerende – fugtspærre ved fundament og terræn.

Efterisolering af murværk med dårligt fungerende fugtspærre ved fundament kan medføre, at jordfugt suges højt op i murværket (kapillar fugtopstigning), fordi fordampning af fugt mod rummet bremses. Efterfølgende kan murværkets saltindhold medføre hygroskopisk opfugtning – og dermed risiko for fugtskader på murværket, skimmelvækst og eventuelt nedbrydning af træværk. Saltudblomstringer kan indikere for stort fugtindhold i murværket, men normalt betragtes murværk med mindre end 3 % fugtindhold som tilstrækkeligt tørt.

Indvendig efterisolering af kældervæg

Hvis den eksisterende kældervæg er fugtig, må den under ingen omstændigheder efterisoleres fra indvendig side.

På nuværende tidspunkt kan der ikke anvise en 100 % sikker løsning på indvendig efterisolering af kældervægge, idet efterisolering indefra altid vil medføre en vis risiko for fugt og deraf følgende risiko for skimmelsvamp.

Det er en forudsætning for udførelsen af efterisoleringen, at kældervæggen ikke har nogen tegn på fugt eller skimmelsvamp. Desuden skal der være et omfangsdræn, der fungerer, og der skal være fyldt op med drænende fyld omkring kælderen. En indvendig efterisolering af en kældervæg må af hensyn til fugt og skimmel ikke indeholde nogen organiske materialer.

Indersiden af kældervæggen afrenses for maling, tapet og andet organisk materiale, så væggen fremstår rå i enten beton, letklinkerbeton eller mursten. Det gøres af to grunde:

for at fjerne organisk materiale, som kan danne grobund for svamp og skimmel, hvis der er tilstrækkeligt fugtigt.

for at fjerne damptætte lag, der kan medføre kondensdannelse og dermed skabe gode levevilkår for svamp og skimmel

Isoleringen skal enten fuldklæbes eller på anden måde tilpasses, så den slutter helt tæt til den afrensende kældervæg, for at der ikke kan ske luftcirkulation mellem væg og isolering.

Eventuelle udeluftventiler bibeholdes og forlænges til indvendig side af den isolerede væg.

Fugt og skimmelsvamp i sommerhuset

Mange sommerhuse står tillukkede og uopvarmet i en stor del af vinterhalvåret og derved skabet et miljø, hvorved skimmelsvamp får gode vækstbetingelser. Mange sommerhusejere og lejere af sommerhuse kender fornemmelsen af at åbne døren til et sommerhus, der har stået ubeboet hen over vinteren. Et typiske faresignaler, er dårlig lugt.

Mange skimmelsvampe afgiver en karakteristisk lugt, som de fleste kender fra kældre og sommerhuse. Den mugne lugt kan afsløre skjulte skimmelsvampe, som ellers kan være svære at opdage fx i hulrum i vægge, undergulve og i lukkede tagrum, langs fodpaneler, langs vinduer, bag billeder eller bag møbler, som står op ad kolde ydervægge.

Skimmelsvampe er altid et tegn på fugt og dårligt indeklima. Et angreb af skimmelsvamp mærkes ofte ved, at husets beboere oplever øjenirritation, irritation af luftveje, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær.  Særligt kvinder og børn er tilbøjelige til at blive påvirket.

Har du mistanke om, at der er skimmel i din bolig, kan CB Group vurdere forholdet for dig og give dig et fugt teknisk billede af, hvad årsagen kan være. Skimmelsvampe kan være farlige for personer, hvis skimmelsvampen ophober sig i det indeklima, hvor vi opholder os, og det er derfor vigtigt at få undersøgt forhold af en fugt og skimmels sagkyndig.

Der skal være tre forhold til stede i ejendommen for, at skimmel kan vækst: fugt, varme og et grobundsmateriale, som skimmelsvampen kan gro i. CB Group anbefaler, at forholdet undersøges af en fugt og skimmels sagkyndig, inden der eventuelt anmeldes en skade til forsikringen. Det skyldes, at skimmelsvampe som oftest er undtaget i forsikringsbetingelserne, og skaden derfor skal anmeldes på en helt anden måde, hvis der er mulighed for det.

CB Group vil efter en bestigelse udarbejde en rapport som giver et overblik fugt og skimmelsvamp i sommerhuset, samt udarbejder et forslag til hvorledes sommerhuset fremover kan holdes fri for fugt og skimmelsvamp.

Fugt belastningsklasser

Ved fugt teknisk dimensionering kan fugt belastningsklasser anvendes til at beregne den fugt belastning fra indeluften, som en konstruktionsdel bliver udsat for. Fugt belastningsklasser er en forenklet metode til at beskrive, hvordan fugt produktionen indendørs og luftskiftet påvirker vanddampkoncentrationen i indeluften.

Fugt belastningsklasserne kan i opvarmede bygninger benyttes i forbindelse med vurdering af risiko for kondens på kuldebroer og den deraf følgende risiko for skimmelsvampe vækst og angreb af trænedbrydende svampe.

(Fugt belastningsklasser kan ikke anvendes for skøjtehaller, køle- og fryserum og andre lignende bygninger, hvor fugt forholdene afviger væsentligt fra opvarmede bygninger).

Fugtigheden af indeluften i en bygning afhænger altså ganske meget af bygningens anvendelse og dens ventilationsforhold. For at kunne vurdere risikoen for, at der forekommer fugt skader i konstruktionerne, er det relevant at sammenligne indeluftens dugpunktstemperatur med den temperatur, de udvendige bygningsdele far om vinteren.

Bygninger inddeles i forskellige fugt belastningsklasser alt efter, hvor stor fugt belastningen regnes med at være i forhold til den daglige anvendelse. Bygninger inddeles i 5 rumklimaklasser.

Fugtbelastningsklasser

*For alle klasser gælder, af fugtindholdet falder jævnt med stigende udetemperatur, i temperaturspændet 0 til 20 graders C. Ved temperature 20graders C og derover regnes der, for alle klasser, med et fugttilskud på 1 g/m3.

** Skemaet viser den typiske sammenhæng mellem fugttilskud og bygningens anvendelse. En anden

fugtbelastningsklasse kan vælges, hvis der foreligger måleresultater eller anden viden om aktuelle forhold.

Hvad er Relativ luft Fugtigt?

Luftfugtighed er et mål for, hvor meget vanddamp luften indeholder. Luftfugtigheden måles enten som absolut luftfugtighed eller relativ luftfugtighed.

Den relative luftfugtighed er forholdet mellem den aktuelle mængde vanddamp og den maksimale mængde vanddamp, som opnås ved kondensering, hvilket afhænger af temperatur og tryk. Relativ luftfugtighed udtrykkes normalt i procent med værdier fra 0% til 100%.

Mængden af vanddamp, som der skal til før der sker en kondensering, stiger ved stigende temperatur. Derfor vil en luftmasses relative fugtighed falde, hvis luften opvarmes, og tilsvarende stige, hvis luften nedkøles. Ved fortsat nedkøling vil den relative luftfugtighed på et tidspunkt nå 100 %, og vanddampen vil begynde at kondensere. Der sker normalt dagligt, når duggen falder om aftenen. Den temperatur, som man skal nedkøle en given luftmasse til, for at det sker, kaldes luftmassens dugpunkt.

Fugt forhold ude og inde over året 

Ude- og indeluften indeholder så godt som aldrig den størst mulige mængde vanddamp. Kun i tåge og regnvejr er udeluften mættet med vanddamp. Den atmosfæriske luft, som omgiver os, indeholder altid mere eller mindre fugt i form af usynlig vanddamp. Gennemsnitstal for et år eller for en måned dækker over store daglige variationer.

Fugt forhold udendørs

Om vinteren vil luftfugtigheden typisk være 90 % (RF), og luftfugtigheden kommer sjældent under 80 %.

På grund af temperaturen ligger udeluftens vanddampindhold alligevel kun pa 4-5 g/m3 i de kolde måneder.

Om sommer vil luftfugtigheden typisk være 60-80 % RF. Svarende til et vanddampindhold 15-20 g/m3.

Grunden temperaturforskellen, vil der være store daglige variationer (mellem 50 % og 100 % RF).

Fugtforhold indendørs

Om vinteren vil luftfugtigheden typisk være 30-50 % RF, og om sommeren 50-70 %.

På grund af det varme vejr er vanddampindholdet højere om sommeren, hvor det varierer omkring 10‑12 g/m3.

Ud over den udendørs luftfugtighed, tilføres der fugt til indeklimaet fra personer, tøjtørring, madlavning, rengøring etc.

Ligeledes vil kondensdannelse fx ved utilstrækkelig udluftning, dårlig isolering eller kuldebroer være med til at øge luftfugtigheden i boligen. Ved en RF over 75 % vil der her være risiko for et miljø der tillader skimmelsvamp.

Udluftning af boligen

  • Den bedste forudsætning for et godt indeklima er, at der luftes ud tre gange om dagen med gennemtræk i fem til ti minutter, fx morgen, eftermiddag og aften.
  • Temperaturen bør ligge mellem 20-22 grader. Opvarmning og ventilation af boligen er med til at nedsætte risikoen for fugtskader i boligen. Det er vigtigt at holde en minimumstemperatur på 18 grader i alle boligens rum, så fugtskader undgås.
  • Luft ud med gennemtræk under og efter rengøring.
  • Hold badeværelsesdøren lukket, når du har været i bad, så fugtige luft kommer ud i boligens andre rum.
  • Undgå at tøj indendørs.
Fugt til boligen
Fugt til boligen

Målemetoder og måleudstyr

”Veje-tørre” metoden

Fugtmåling - Tørre Veje Metoden
Fugtmåling – Tørre Veje Metoden

Ved benyttelse af veje tørre metoden tages der udgangspunkt i SBi-anvisning 224 – Fugt i bygninger (2009) kap.13.3.1: “Metoden tager udgangspunkt i definitionen af fugtindhold i materialer. Den udføres ved at veje et udtaget emne, tørre emnet i varmeskab (normalt) ved 103 ºC ± 2 ºC indtil vægten ikke ændrer sig mere, og derefter veje det igen. Metoden anses for den mest nøjagtige.”

”Veje-tørre” metoden er referencemetode for andre målemetoder.

Indstiksmåler, træfugt

Fugtprocenten i træ er et udtryk for den mængde vand, der er bundet i træets fibre. Angivne fugtighedsprocenter i træ skal ses i relation til, at trænedbrydende svampe generelt kan spire, og angreb således udvikles, når træets fugtindhold overskrider 20 %, og at der ved fugtighedsprocenter over 15-17 % er risiko for vækst af skimmelsvampe. Da træets fibre kan “bære” 28 % (fibermætningspunktet), vil målinger højere end 28 % angives ved >28 %. Fugt over 28 % er derfor et udtryk for flydende vand i træets celler. En træfugt på 28 % svare til en Relativ Fugt på 100 %.

Ved inspektionen anvendes en indstiksmåler, typisk Tramex MRH III med uisolerede 30 mm elektroder. Skalaen på denne går fra 6-99 % træfugt.

Anbefalet fugtindhold i træ

Fugtindhold i træ
Fugtindhold i træ

Værdierne kan variere afhængigt af temperatur og træsort.

Kapacitiv fugtmåling

Udføres typisk på konstruktioner så som murværk, beton og gips. Fugtmålingsudstyr har en måledybe i materialer på 20-40mm. Skalaen går fra 0 – 100 digits. Måleresultater er afhængige af materialets vægtfylde. Hvis der er stor forekomst af salt i konstruktionen, kan måleresultatet være påvirket. Målingerne er derfor kun vejledende.

GANN Hydromette BL Compact B, måledybde på 20-40mm.

Gann fugtmåling
Gann fugtmåling
Copyright © 2019 CB Group, CVR: 38978039. Website af Web-Sites ApS, hostet hos Internet 123