Menu
Skimmel fugt

VidencenterSkimmelsvampPrisKontakt

Fugt og skimmelsvamp


Faren ved skimmelsvamp

1. Mistanke og faren ved skimmelsvamp

  • Hvor farligt er skimmelsvamp?
    Sundhedsstyrelsen vurderer, at hvis man opholder sig længere tid  i bygninger med dårligt indeklima, kan det give sig  udslag i de såkaldte indeklimasymptomer som irriterede slimhinder, hovedpine, træthed og koncentrations-besvær.
  • Mistanke om skimmelsvamp i ejerbolig
    Bor du i en ejer- eller andelsbolig og har mistanke om at denne er sundhedsfarlig, er du selv ansvarlig for at få undersøgt problemet.
  • Mistanke om skimmelsvamp i lejebolig
    Som lejer i en lejebolig kan du kontakte din udlejer eller kommunen, hvis du har mistanke om at din bolig er sundhedsfarlig.

Fugt og skimmelsvamp i bygningen

1. Hvad gør du ved skimmel i din bygning?

  1. Få be-/ afkræftet mistanken om skimmel.
  2. Finde årsagen til skimmelvæksten.
  3. Spore kilden, så problemet ikke genopstår.
  4. Få udredt omfanget af skimmel angrebet.
  5. Få fjernet væksten af skimmel i bygningen.
  6. Få udført en kontrolmåling efter skimmesanering.

2. Fugt i bygningen

Når der er fugt tilstede tillader det et miljø for skimmelvækst.

  • En utæt klimaskærm, så regn og sne trænger ind gennem utætte tage, mure eller vinduer.
  • Opstigende fugt fra jorden, som trænger ind gennem sokler og fundamenter.
  • Kondensvand på kolde flader, måske i kombination med dårlig ventilation.
  • Utætte baderum, hvor vand siver ind i vægge og gulve.
  • Utætte vandrør og afløb.

3. Hvordan opstår fugt i bygninger

• En utæt klimaskærm, så regn og sne trænger ind gennem utætte tage, mure eller vinduer.
• Opstigende fugt fra jorden, som trænger ind gennem sokler og fundamenter.
• Kondensvand på kolde flader, måske i kombination med dårlig ventilation.
• Utætte baderum, hvor vand siver ind i vægge og gulve.
• Utætte vandrør og afløb.

Tegn på fugt i bygninger

1. Tegn på fugt

Når I gennemgår bygningen, skal I holde øje med de typiske faresignaler, som er tegn på, at der er fugt i bygningen:
 
• Dårlig lugt. Mange skimmelsvampe afgiver en karakteristisk lugt, som de fleste kender fra kældre og sommerhuse.
Den mugne lugt kan også afsløre skjulte skimmelsvampe, som ellers kan være svære at opdage fx i hulrum i vægge, undergulve og i lukkede tagrum. Hvis I lukker døre, vinduer og ventilation et døgns tid inden, bliver lugten lettere at opdage.

2. Synlig skimmel

• Synlig vækst af skimmelsvampe er et entydigt faresignal. Skimmelvækst opstår især i tagrum, på lofter og vægge i køkken og toiletter og i kælderrum,
hvor risikoen for fugt er størst. De kan også vokse langs fodpaneler, langs vinduer, bag billeder eller bag møbler, som står op ad kolde ydervægge.
Skimmelsvampe er altid et tegn på fugt og dårligt indeklima.

3. Synlig fugt

• Synlig fugt, fx våde skjolder på gulve eller bag møbler, dryppen fra loftet når det har sneet og kondensvand på vinduer, fliser og vægge.
Synlig fugt kan både være tegn på en akut vandskade, på utilstrækkelig ventilation og på, at I bruger rummene forkert –
fx ved at tørre tøj inden døre eller glemme at lufte ud.

4. Andre tegn

 • Tapet, der slår fra eller bliver misfarvet. Skær tapetet løs og kig ind bag ved for at se, om der skimmelvækst.
 
• Klager fra børn og voksne, som får tilbagevendende gener, når de opholder sig i bygningen.

5. Tjek for fugt

• Tjek om taget er tæt, og at der ikke er løse tagsten eller revner og buler i tagpappet. Tjek inde fra om understrygningen er hel. Skotrender, inddækninger skal
være hele og tætte.
• Tagrender, nedløbsrør og rensebrønde skal være rensede og fri for blade og skidt. Fugerne rundt om døre og vinduer skal være tætte og sålbænkene hele og
tætte. Hold øje med revner i murværk og fuger i facaden og murværket. Tjek om udluftningsriste fra kældre og krybekældre er rene.
 

6. Afløb og ventilationer

 • Tjek at dræn, kloakker og afløb er rene og fungerer. Husk også afløb i i lyskasser og kælderskakter.
• Fungerer ventilationsanlægget, som det skal, og er alle udsugningsventiler, riste og rør rene og fri for skidt og støv?
Med få års mellemrum bør ventilationsanlæggets effekt måles af en tekniker. Tjek emhætten i køkkenet.

7. Andre områder

• Se især efter fugtskjolder og skimmelvækst i tagrum, kældre og krybekældre, skunke og i køkken, toiletter, baderum og vaskerum.
Er der skjolder og misfarvede pletter på vægge, lofter og gulve?
Bag reoler, sofaer og møbler, som står op ad ydervæggene? Under gulvbelægningen og bag opslagstavler?
• Er der dug på ruderne eller kondensvand på fliser og kolde vægge?
• Brug næsen og læg mærke til, om der lugter muggent. Ved at lugte i skabe, paneler, ved stikkontakter og rørgennemføringer kan I måske opdage skjult
skimmevækst.

Om luftfugtighed RH (Relative humidity)

1. Måling af luftfugtighed

Den relative fugtighed afhænger af temperaturen, hvor store mængder vand, der skal til for at mætte luften.Jo højere temperatur jo mere vanddamp kan luften indeholde. Jo lavere temperatur, jo mindre vanddamp kan luften indeholde. Luftens mængde af vanddamp måles som relativ fugtighed (RH- Relative Humidity). Det angives som % af, hvor meget vand, luften kan indeholde. Relativ luftfugtighed defineres som vand i %, der er i luften i forhold til, hvad der kunne være (100 %).

2. Fugt fortættes til vand

RF vil ikke overstige 100%, herover fortættes  fugten til  vand. Den optimale luftfugtighed indendørs er ca. 50 %. På et hygrometer eller en termohygrograf kan luftfugtigheden måles. For høj luftfugtighed kan være årsag til, at der opstår mug, råd og lign. selv om der ikke kan observeres vand direkte på materialerne.

3. Kondens

Kondens opstår når fugtig luft afkøles til en temperatur, der er lavere end dugpunktet. Kondens ses ved kuldebroer, i dårligt isolerede vægge eller på tagkonstruktioner og som dug på vinduesruder, der ofte er det koldeste sted i rummet. Ved en 70 % RF vil der kunne opstå svampevækst, også selv om der ikke kan observeres vand direkte på materialerne. Hvis der ved 25° C er 50% RF og temperaturen falder til 15° C stiger den RF til næsten 90%, og den overordnede fugtgrænse for skimmelvækst er oversteget. Luftens indhold af vand angives som antal gram vand/m³. Når man kender den relative fugtig hed og luftens temperatur kan vandmængden beregnes.
luftfugtighed kurve

Skimmelsvamp i vækst er tegn på en bygning med fugtproblemer

1. Skjult skimmel

Skimmelvækst sidder tit synligt på vægge, gulve eller lofter, men de kan også gemme sig på steder, hvor de er svære at opdage. f.eks. i hulrum, i krybekældre eller bag tapet. Risikoen for at blive udsat for skimmelsvamp i en bygning er forskellig, afhængig af hvor væksten er. Der kan i princippet gro skimmelsvamp på alle byggematerialer, men materialer som gipskartonplader og bygningsdele af træ er særligt følsomme over for vækst af skimmelsvamp.

2. Risiko for skimmel

Risikoen for skimmelvækst er størst på organiske materialer, men der vil også kunne vokse skimmelsvamp på støv og på uorganiske materialer. Tapet, tapetklister og visse typer maling tilbyder gode vækstforhold for skimmelsvamp. Vækst af skimmelsvamp kan opstå under byggeprocessen, hvis ikke byggematerialerne håndteres, så fugtpåvirkningerne holdes nede, f.eks. gennem passende afskærmning mod nedbør og udtørring af byggefugt.

3. Skimmelsvamp vækst

Skimmelsvamp er mikroorganismer og udgør en meget stor gruppe af svampe.Skimmelsvampe vokser hurtigt, hvis de får næring, fugt og en vis temperatur. Vokser mellem 0-40° varme. Er der fugt kan en spore, der spirer og danner svampeceller (hyfer) fordoble sin vægt 20 millioner gange på 3-6 dage.De trives ved samme temperaturer og fugtighed som mennesker.De lever af bygningsmaterialer, indbo, snavs og madrester, og har også optimale vækstbetingelser i fugtige boliger, tøj, støv, osv.

[vc_tta_accordion]

Sundhedsfare niveau 1 (Nærliggende sundhedsfare)

Kommunen har pligt til kondemnering -genhusning med frist. Kommunen har pligt til at anvise til erstatningsbolig. Udgifter påhviler ejer.

Sundhedsfare niveau 2 (Ikke nærliggende)

Kommunens pligt og udgifter som sundhedsfare niveau 1 – dog mulighed for genhusningsfrist mere end 6 måneder.

Sundhedsfare niveau 3 (Sundhedsfare bagatelagtigt)

Ingen eller mindre skimmelangreb, som ikke udgør risiko for sundhedsfare [/vc_tta_accordion]


Relevante links

Hold fugt og skimmelsvamp ude af boligen. Gode råd:

•        Hold din bolig tør.

•        Luft ud og brug emhætten.

•        Tør ikke tøj i boligen.

•        Vær opmærksom på skjolder eller våde pletter i din bolig.

•        Få repareret vandskader hurtigt.

•        Hold boligen ren ved jævnlig rengøring. Støv indeholder ofte sporer og andre dele fra skimmelsvampe.

•        Anvend kun helt tørt brænde i brændeovn og pejs, og undgå at have brænde med skimmelsvamp liggende indendørs.

VidencenterSkimmelsvampPrisKontakt

Fugt og skimmelsvamp

Fugtproblemer i boligen skal tages alvorligt.

Fugt problemer kan opstå i en hvilken som helst del af bolig, dog ses der et større problem i boliger med ældre kældre, på grund af at der er sket en ændring af anvendelsen af kælderen. En ændring der ikke er udført med tilstrækkelig hensyntagen til kælderens oprindelige opbygning og fugtforhold.

Bolig nedbrudt af fugt
Bolig nedbrudt af fugt

Fugt og skimmelsvamp i kælder og krybekælder

Tidligere blev fugtige kældre accepteret, fordi kældrene kun blev benyttet til vaske- og oplagringsrum samt lignende sekundære formål.
I dag anvendes kældre til meget andet, og i forbindelse med gennemgribende renovering af ejendomme ønskes ofte mere tørre og varme rum end tidligere.
Generelt er kælderen en bygningsdel, som er meget kompliceret at sikre mod fugtpåvirkning. Dette skyldes, at kælderens gulv og vægge kan blive påvirket af flere forskellige fugtkilder både udefra og indefra, og at varierende temperatur hen over året i dels den omkringliggende jord og dels også i selve kælderens indeklima kan forårsage yderligere fugtpåvirkning.

Ved en høj fugtighed på kældervæggene, vil der som regel blive et dårligt indeklima i kælder. Mørtelpuds og maling vil skalle af og kælderen kan ikke anvendes på grund af fugt. Det fugtige miljø giver risiko for råd, svamp og skimmelsvamp i kælderens konstruktioner.

Fugt i kælderen kan skyldes en eller flere af følgende årsager:

  • Fugt i kælderen kan skyldes – Indtrængende fugt gennem vægge og gulv
  • Fugt i kælderen kan skyldes – Nedsivende regnvand
  • Fugt i kælderen kan skyldes – Opstigende grundfugt
  • Fugt i kælderen kan skyldes – Kondens og utilstrækkelig ventilation.
  • Fugt i kælderen kan skyldes – Overfladevand der trænger ind i kælderen udefra.
  • Fugt i kælderen kan skyldes – En revnet eller dårlige vedligeholdte nedløbsbrønd.
  • Fugt i kælderen kan skyldes – Revner i en kælderydervæg.
  • Fugt i kælderen kan skyldes – Dårlig ventilation af kælderen.
  • Fugt i kælderen kan skyldes – Ældre kælderydervægge der er udført i dårlige materialer.
  • Fugt i kælderen kan skyldes – Manglende eller mangelfuld fundering.
  • Fugt i kælderen kan skyldes – At ændringerne af anvendelsen af kælderen, ikke er udført med tilstrækkelig hensyntagen til kælderens oprindelige opbygning og fugtforhold.
  • Fugt i kælderen kan skyldes – At murede kældervægge er opført uden en fugtspærre mellem sokkel og murværket.
  • Fugt i kælderen kan skyldes – Byggefugt

Fugt i kælderen kan skyldes – At der er benyttet en diffusionstæt overfladbehandling, fx malebehandling eller beklædninger, som medfører at fugten ophobes inde i væggen.

En kældervæg med fugtproblemer skal have luft. Man bør derfor sikre, at overfladen på en kældervæg bliver frilagt. Fjern vægbeklædninger på kældervæggene helt. Herved sikrer man at kældervæggen får luft og risikoen for udvikling af svamp og skimmelsvamp begrænses væsentligt.

Fugt i ventiler krybekælder

De fleste huse fra århundredeskiftet og frem til omkring 1960 har en krybekælder.

Krybekælderens funktion er at hæve huset fra den fugtige jord, med det formål at beskytte de bærende træbjælker under gulvet i stueetagen mod jord fugt og dermed mindske risikoen for råd.

I dag er der derfor en række krav til udformning, størrelse og placering af ventilationsriste i husets sokkel:

  • At ventilationsristen placeres skal som minimum 100 mm over terræn.
  • At der skal være mindst en ventilationsåbning for hver 6 meter ydervæg, og hver åbning skal være mindst 150 cm2.
  • At åbningerne skal anbringes, så der ikke opstår ‘lommer’ med stillestående luft.
  • At terrænet omkring bygningen skal udføres med fald så vand fra nedbør ledes væk fra bygningen. Faldet skal mindst være 1:40, hvis der er faste overfladebelægninger kan det reduceres til 1:50.
  • At hvis en krybekælder er opdelt med vægge skal der være åbninger i væggene for at sikre tilstrækkelig ventilation.

Hvis udeluft kommer ind i en traditionel ventileret krybekælder, vil temperaturforholdene som regel ændre den relative luftfugtighed. Om vinteren er temperaturen i en traditionel krybekælder lidt højere end udetemperaturen på grund af varmetilskud fra bygningen ovenover. Ventilationsluften vil derfor blive opvarmet, hvilket medfører at RF falder. Om sommeren er overfladerne i krybekælderen derimod koldere end udeluften, hvilket medfører, at ventilationsluftens temperatur falder, og RF.

Fugtforholdene i en traditionel kold krybekælder uden fugt tilførsel fra jorden.

Om vinteren er temperaturen omkring 5 °C, altså højere end ude, på grund af varmetilskud fra bygningen. Ventilationsluften vil blive svagt opvarmet, og den relative luftfugtighed falder på grund af opvarmningen til ca. 60 %.
Om sommeren er temperaturen i krybekælderen omkring 15 °C, fordi overfladerne – specielt klaplaget – er kolde. Herved afkøles ventilationsluften, og den relative luftfugtighed stiger til ca. 90 %, af og til endnu højere.

Salpeterudtræk

Fugt i cement baserede bygge materialer kan medføre Saltudtræk på bygningskonstruktionerne

Salpeterudtræk eller kalkudblomstringer som det også kaldes, skyldes en kemisk reaktion mellem vandet i mørtlen og kalken i mørtlen. Det er typisk i ældre kældre problemerne med fugt og saltudtræk i kælderen er størst.

Som følge af fordampningen kan salte fra jorden eller konstruktionen med tiden koncentreres i væggene.
Salt, som er suget op i ældre kældervægge, kan ikke fjernes og medfører ofte tilbagevendende problemer med afskalning af puds og maling.

Salte og fugt er intensivt forbundne. Salte opløses i vand. De vil blive transporteret med vand og vil fælde ud, hvor vandet fordamper.

Salt er hygroskopisk, og selvom fugtkilderne, fx kapillar opsugning af vand fra jorden, er elimineret, må der derfor påregnes et højt fugtindhold i væggene.

Men når salte kommer ind i murværk kan der opstå forskellige skader: forvitringer, misfarvninger og udblomstringer. Og problemerne forværres desværre af, at salte, der først er kommet ind i murværksmaterialerne, stort set er umulige at få ud igen.
Afgørende for vandindhold i murværket er ikke mindst hvordan vandet forlader murværket. Her er der oftest tale om fordampning, og hvor hurtigt det går, bestemmes igen af forhold som placering i landskab og overfladebehandlinger.

Fugtforholdene i kælderen kan i et vist omfang forbedres ved at etablere mulighed for fordampning udad mod jorden. Det forudsætter, at væggens yderside er diffusionsåben – men stadig vandtæt. Eventuel asfaltering eller andre diffusionstætte lag må altså fjernes. Hvis vanddamptrykket i kælderen er højere end i jorden udenfor, vil vægfugten fordampe ud gennem isoleringen og kondensere i jorden. Væggene beskyttes mod vandtryk (jordfugt) ved et drænlag, som fører (nedsivende) vand til omfangsdræn

Fugt og skimmelsvamp i nybygninger

Risiko for vandskade i ny bolig
Risiko for vandskade i ny bolig

Bygningsreglementets krav

Bygningskonstruktioner og -materialer må ikke have et fugt indhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. 75 % relativ luftfugtighed (RF) i et materiales overflade kan normalt antages som grænse for skimmelvækst, hvis ikke andet er dokumenteret.

Fugt og skimmelsvamp er en stor årsag til skader i nybygninger. I/på våde eller fugtige byggematerialer dannes nemt skimmelsvamp, som giver et dårligt og usundt indeklima.

I bygningsreglementet har man taget konsekvensen af de omfattende problemer med fugt i nybyggeri.

“Ved planlægning, projektering, udbud og udførelse af bygningskonstruktioner skal der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse”.

Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at våde fugt følsomme materialer samt materialer og bygningsdele med skimmelsvamp ikke indbygges i opførelsesperioden. Det kan fx ske ved opførelse under total inddækning og hensigtsmæssig opbevaring af byggematerialer.

En hensigtsmæssig kvalitetssikringsprocedure er også af stor betydning i denne sammenhæng. Der henvises til Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder. Bygningsreglementet 31.12.2014.

Funktionskravet kan f.eks. opfyldes ved:

  • At der i planlægnings- og projekteringsfasen fokuseres på at undgå materialer og byggetekniske løsninger, der er unødigt fugtfølsomme.
  • At der i bygherrens udbuds- og tidsplan eksplicit skal afsættes tid til den nødvendige udtørring af byggematerialer og –konstruktioner.
  • At bygherren hvis muligt inden udbuddet foretager en cost-benefit analyse (wikipedia.org/wiki/Cost-benefit-analyse) af totalinddækning af byggeriet under opførelsen og foreskriver totalinddækning, hvor det er økonomisk fordelagtigt, eller hvor der i udbudsmaterialet er foreskrevet særligt fugt følsomme materialer eller byggetekniske løsninger.
  • At bygherren ved udbud i fagentrepriser foranstalter fælles faciliteter til opbevaring af fugt følsomme materialer.

Udtørring af bygge fugt

Byggematerialer – som enten er „født“ våde eller som fejlagtigt er blevet opfugtet under byggeprocessen – skal udtørre til:

  • Et fugt indhold bestemt af den videre arbejdsproces,
  • Et niveau som ikke medfører skimmelvækst ved ibrugtagning af bygningen.

Brugeradfærd – nye bygninger

Alle nye bygninger indeholder normalt bygge fugt, der skal udtørre inden bygningen er i fugtmæssig ligevægt – især bygninger, der fejlagtigt ikke har været tætte på tag og facade i byggeprocessen.

Dette gælder også, selv om alle materialer er indbygget med et „kritisk fugt indhold“ under 75 % RF – fordi det endelige ligevægtsfugtindhold ved 40–50 % RF kræver yderligere fugt afgivelse fra materialerne.

Bygningsbrugerne skal derfor oplyses om, hvordan nødvendig udtørring i det første år efter opførelsen opnås. Dette kan fx ske ved at:

  • Holde en jævn temperatur i alle rum – også soveværelser,
  • Udlufte hyppigt – dog kun kortvarigt i den kolde årstid,
  • Anvende emhætte og ventilation i badeværelse mest muligt,
  • Aftørre overflader og gulve efter badning – og om muligt udlufte gennem vindue,
  • Sikre afstand (fx 50 mm) mellem større møbler og ydervægge af murværk, beton eller letbeton,
  • Holde øje med synlige tegn på kondens eller skimmelvækst i tilgængelige tagrum, krybekældre og på indvendige overflader af ydervægge og loft.

Tegn på skimmelvækst er fx.:

  • Muglugt,
  • Misfarvning af overflader,
  • Farvet støv på fodpaneler,
  • Pletter bag møbler og billeder.

Fare for fugt skader når du efterisolerer

Fugt i Indvendig isolering
Fugt i Indvendig isolering

Mursten eller puds, der skaller af ydermuren, er skader, der kan opstå som følge af efterisolering af hulmuren. Årsagen er, at fugt balancen i muren ændres, når du isolerer.

De fleste energirenoveringer forrykker balancen mellem varme og fugt, og hvis ikke man tager sine forholdsregler, er der stor risiko for, fugt skader, som kan give afskalling på ydervægge, råd, svamp og skimmelvækst i og på bygningskonstruktionerne.

For at opnå den mest effektive efterisolering og undgå efterfølgende skader er det dog hensigtsmæssigt først at undersøge, om ydervæggen er egnet til indblæsning af isoleringsmateriale.

Erfaringen viser, at hvis formuren er i god stand med intakte fuger og uden frostsprængninger af tegl eller løs puds ude eller inde, vil indblæsning af isoleringsmateriale i hulmuren være forsvarlig.

Er murværket derimod i dårlig stand, vil vand kunne trænge ind i hulmuren gennem revner og sprækker. Isoleringsmaterialet vil hernæst være med til at holde på vandet og lede fugt ind den bagvedliggende konstruktion. Hvis der er kommet fugt i en ydermur, efter at den er blevet hulmursisoleret, er det vigtigste at finde ud af, hvor fugten trænger ind.

Risiko for skimmelsvamp ved indvendig efterisolering.

Indvendig efterisolering af ældre, murede ydervægge medfører af flere årsager risiko for skimmelvækst på de indvendige vægoverflade.

Ældre, murede bygninger med massivt murværk eller faste bindere (kanalvægge) har et stort varmetab, som kan reduceres ved efterisolering. Ved efterisolering opnås samtidig forbedret indeklima, fordi temperaturen på bygningens indvendige overflader øges, så kuldestråling og kuldenedfald (træk) reduceres.

Indvendig efterisolering øger risiko for skimmelvækst på den „gamle“ væg og vinduesfalse er ofte massive, hvilket danner kuldebroer og derved risiko for høj luftfugtighed og synlig/skjult skimmelvækst på massivt murede vægflader og vinduesfalse.

På kolde vægflader er der generelt risiko for skimmelvækst på eller bag vægbeklædninger – især vægflader uden luftcirkulation, fx bag møbler placeret tæt på væggen. Der er ligeledes en risikoen risiko for skimmelsvampvækst bag skabe mod ydervægge og forkert udført indvendig efterisolering.

Risikoen øges ved uhensigtsmæssig brug af boligen – fx aktiviteter med stor fugtproduktion kombineret med ringe udluftning og lav temperatur.

De fleste af ovennævnte gener kan afhjælpes ved efterisolering, hvis de rette forudsætninger er til stede i bygningen

Indvendig efterisolering

Uanset valg af type indvendig efterisolering skal facadens udvendige tilstand være egnet – fx skal alle revner, afskalninger og dårlige fuger udbedres/repareres.

  • Inden isoleringsarbejdet udføres, skal sikres, at muren er tør.
  • Isoleringstykkelsen anbefales normalt begrænset til cirka 100 mm (lambda 37) for at reducere risiko for skimmelvækst på den gamle vægoverflade.
  • Inden etablering af indvendig efterisolering skal væggen afrenses grundigt.
  • Al maling, tapet, lim og tilsvarende organisk materiale skal fjernes, da det kan danne grobund for skimmelvækst.
  • Tætte lag af fx maling skal fjernes, da det hindrer diffusion af vanddamp. Mekanisk afrensning af tapet og maling skal ofte suppleres af afrensning med damp eller tapetopløser.
  • Hvis der konstateres skimmelvækst, kræves særlig afrensning – eventuelt at pudsen fjernes. Efterfølgende kontrolleres at pudsen er ren og fri for skimmelvækst.

Indvendig efterisolering frarådes udført på bygninger med:

  • Opstigende grundfugt,
  • Fugtindtrængning fra terræn,
  • Opfugtet eller defekt ydervæg.

Ved indvendig isolering forudsættes, at „gammel“ vægflade er tør og renset for maling, tapet, lim og eventuel skimmelvækst. Ved pladeisolering skal vægfladen desuden være plan og fast. Bemærk de særlige forholdsregler for ydervægge af letklinker, porebeton, halvstensmure og bindingsværk.

Indvendig isolering af kældervæg
Indvendig isolering af kældervæg

Fugtspærre

Ved murværk nær terræn anbefales sikret, at der er effektiv fugtspærre mod fundament og omkringliggende terræn. Derfor frarådes efterisolering af murværk uden – eller med dårligt fungerende – fugtspærre ved fundament og terræn.

Efterisolering af murværk med dårligt fungerende fugtspærre ved fundament kan medføre, at jordfugt suges højt op i murværket (kapillar fugtopstigning), fordi fordampning af fugt mod rummet bremses. Efterfølgende kan murværkets saltindhold medføre hygroskopisk opfugtning – og dermed risiko for fugtskader på murværket, skimmelvækst og eventuelt nedbrydning af træværk. Saltudblomstringer kan indikere for stort fugtindhold i murværket, men normalt betragtes murværk med mindre end 3 % fugtindhold som tilstrækkeligt tørt.

Indvendig efterisolering af kældervæg

Hvis den eksisterende kældervæg er fugtig, må den under ingen omstændigheder efterisoleres fra indvendig side.

På nuværende tidspunkt kan der ikke anvise en 100 % sikker løsning på indvendig efterisolering af kældervægge, idet efterisolering indefra altid vil medføre en vis risiko for fugt og deraf følgende risiko for skimmelsvamp.

Det er en forudsætning for udførelsen af efterisoleringen, at kældervæggen ikke har nogen tegn på fugt eller skimmelsvamp. Desuden skal der være et omfangsdræn, der fungerer, og der skal være fyldt op med drænende fyld omkring kælderen. En indvendig efterisolering af en kældervæg må af hensyn til fugt og skimmel ikke indeholde nogen organiske materialer.

Indersiden af kældervæggen afrenses for maling, tapet og andet organisk materiale, så væggen fremstår rå i enten beton, letklinkerbeton eller mursten. Det gøres af to grunde:

for at fjerne organisk materiale, som kan danne grobund for svamp og skimmel, hvis der er tilstrækkeligt fugtigt.

for at fjerne damptætte lag, der kan medføre kondensdannelse og dermed skabe gode levevilkår for svamp og skimmel

Isoleringen skal enten fuldklæbes eller på anden måde tilpasses, så den slutter helt tæt til den afrensende kældervæg, for at der ikke kan ske luftcirkulation mellem væg og isolering.

Eventuelle udeluftventiler bibeholdes og forlænges til indvendig side af den isolerede væg.

Fugt og skimmelsvamp i sommerhuset

Fugt i Sommerhus
Fugt i Sommerhus

Mange sommerhuse står tillukkede og uopvarmet i en stor del af vinterhalvåret og derved skabet et miljø, hvorved skimmelsvamp får gode vækstbetingelser. Mange sommerhusejere og lejere af sommerhuse kender fornemmelsen af at åbne døren til et sommerhus, der har stået ubeboet hen over vinteren. Et typiske faresignaler, er dårlig lugt.

Mange skimmelsvampe afgiver en karakteristisk lugt, som de fleste kender fra kældre og sommerhuse. Den mugne lugt kan afsløre skjulte skimmelsvampe, som ellers kan være svære at opdage fx i hulrum i vægge, undergulve og i lukkede tagrum, langs fodpaneler, langs vinduer, bag billeder eller bag møbler, som står op ad kolde ydervægge.

Skimmelsvampe er altid et tegn på fugt og dårligt indeklima. Et angreb af skimmelsvamp mærkes ofte ved, at husets beboere oplever øjenirritation, irritation af luftveje, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær.  Særligt kvinder og børn er tilbøjelige til at blive påvirket.

Har du mistanke om, at der er skimmel i din bolig, kan CB Group vurdere forholdet for dig og give dig et fugt teknisk billede af, hvad årsagen kan være. Skimmelsvampe kan være farlige for personer, hvis skimmelsvampen ophober sig i det indeklima, hvor vi opholder os, og det er derfor vigtigt at få undersøgt forhold af en fugt og skimmels sagkyndig.

Der skal være tre forhold til stede i ejendommen for, at skimmel kan vækst: fugt, varme og et grobundsmateriale, som skimmelsvampen kan gro i. CB Group anbefaler, at forholdet undersøges af en fugt og skimmels sagkyndig, inden der eventuelt anmeldes en skade til forsikringen. Det skyldes, at skimmelsvampe som oftest er undtaget i forsikringsbetingelserne, og skaden derfor skal anmeldes på en helt anden måde, hvis der er mulighed for det.

CB Group vil efter en bestigelse udarbejde en rapport som giver et overblik fugt og skimmelsvamp i sommerhuset, samt udarbejder et forslag til hvorledes sommerhuset fremover kan holdes fri for fugt og skimmelsvamp.

Fugt belastningsklasser

Ved fugt teknisk dimensionering kan fugt belastningsklasser anvendes til at beregne den fugt belastning fra indeluften, som en konstruktionsdel bliver udsat for. Fugt belastningsklasser er en forenklet metode til at beskrive, hvordan fugt produktionen indendørs og luftskiftet påvirker vanddampkoncentrationen i indeluften.

Fugt belastningsklasserne kan i opvarmede bygninger benyttes i forbindelse med vurdering af risiko for kondens på kuldebroer og den deraf følgende risiko for skimmelsvampe vækst og angreb af trænedbrydende svampe.
(Fugt belastningsklasser kan ikke anvendes for skøjtehaller, køle- og fryserum og andre lignende bygninger, hvor fugt forholdene afviger væsentligt fra opvarmede bygninger).

Fugtigheden af indeluften i en bygning afhænger altså ganske meget af bygningens anvendelse og dens ventilationsforhold. For at kunne vurdere risikoen for, at der forekommer fugt skader i konstruktionerne, er det relevant at sammenligne indeluftens dugpunktstemperatur med den temperatur, de udvendige bygningsdele far om vinteren.

Bygninger inddeles i forskellige fugt belastningsklasser alt efter, hvor stor fugt belastningen regnes med at være i forhold til den daglige anvendelse. Bygninger inddeles i 5 rumklimaklasser.

Fugtbelastningsklasser

*For alle klasser gælder, af fugtindholdet falder jævnt med stigende udetemperatur, i temperaturspændet 0 til 20o C. Ved temperature 200 C og derover regnes der, for alle klasser, med et fugttilskud på 1 g/m3.

** Skemaet viser den typiske sammenhæng mellem fugttilskud og bygningens anvendelse. En anden
fugtbelastningsklasse kan vælges, hvis der foreligger måleresultater eller anden viden om aktuelle forhold.

Hvad er Relativ luft Fugtigt?

Luftfugtighed er et mål for, hvor meget vanddamp luften indeholder. Luftfugtigheden måles enten som absolut luftfugtighed eller relativ luftfugtighed.

Den relative luftfugtighed er forholdet mellem den aktuelle mængde vanddamp og den maksimale mængde vanddamp, som opnås ved kondensering, hvilket afhænger af temperatur og tryk. Relativ luftfugtighed udtrykkes normalt i procent med værdier fra 0% til 100%.

Mængden af vanddamp, som der skal til før der sker en kondensering, stiger ved stigende temperatur. Derfor vil en luftmasses relative fugtighed falde, hvis luften opvarmes, og tilsvarende stige, hvis luften nedkøles. Ved fortsat nedkøling vil den relative luftfugtighed på et tidspunkt nå 100 %, og vanddampen vil begynde at kondensere. Der sker normalt dagligt, når duggen falder om aftenen. Den temperatur, som man skal nedkøle en given luftmasse til, for at det sker, kaldes luftmassens dugpunkt.

Fugt forhold ude og inde over året  

Ude- og indeluften indeholder så godt som aldrig den størst mulige mængde vanddamp. Kun i tåge og regnvejr er udeluften mættet med vanddamp. Den atmosfæriske luft, som omgiver os, indeholder altid mere eller mindre fugt i form af usynlig vanddamp. Gennemsnitstal for et år eller for en måned dækker over store daglige variationer.

Fugt forhold udendørs

Om vinteren vil luftfugtigheden typisk være 90 % (RF), og luftfugtigheden kommer sjældent under 80 %.
På grund af temperaturen ligger udeluftens vanddampindhold alligevel kun pa 4-5 g/m3 i de kolde måneder.

Om sommer vil luftfugtigheden typisk være 60-80 % RF. Svarende til et vanddampindhold 15-20 g/m3.

Grunden temperaturforskellen, vil der være store daglige variationer (mellem 50 % og 100 % RF).

Fugtforhold indendørs

Om vinteren vil luftfugtigheden typisk være 30-50 % RF, og om sommeren 50-70 %.
På grund af det varme vejr er vanddampindholdet højere om sommeren, hvor det varierer omkring 10‑12 g/m3.

Ud over den udendørs luftfugtighed, tilføres der fugt til indeklimaet fra personer, tøjtørring, madlavning, rengøring etc.

Ligeledes vil kondensdannelse fx ved utilstrækkelig udluftning, dårlig isolering eller kuldebroer være med til at øge luftfugtigheden i boligen. Ved en RF over 75 % vil der her være risiko for et miljø der tillader skimmelsvamp.

Dugpunkt

Ved en bestemt temperatur bliver den relative fugtighed 100 %. Ved en afkøling af luften, kan luften ikke længere holde det samme vandmængde, og der vil så udfældes kondens som fine vanddråber i luften (tåge) eller som dug på overflader (Overfladekondens).

Overfladekondens

Overfladekondens optræder, når temperaturen på overfladen kommer under rumluftens dugpunkt. I et rum med en høj relativ luftfugtighed (RF) vil der være stor risiko for, at luften lokalt – fx på vindues ruder eller på en dårligt isoleret ydervæg – afkøles til under dugpunkttemperaturen med det resultat, at der kondenserer vanddamp på den kolde flade.

Kondensproblemer opstår mest under vinterforhold, hvor der er et særligt behov for et rigeligt luftskifte for at holde luftens fugtindhold lavt.

De fleste byggematerialer i boligen (på nær glas og metal) indstiller sig i fugtteknisk ligevægt med den omgivende luft, hvorved der vil ske en opfugtning af disse materialer, f.eks. vil træ i konstruktionen (gulv, paneler osv.) ved en RF på 80 %, få en fugtophobning på ca. 18 %, hvor der her så vil være risiko for et miljø hvor der kan gro skimmelsvamp.

Skimmelsvamp

Skimmelsvamp er meget små svampe, som findes overalt i naturen og i utallige arter. Skimmelsvampe er en stor gruppe af svampe, der tilsammen kan nedbryde de fleste stoffer i naturen.

Tidligere regnedes skimmelsvampe for at være en plante, men i dag har skimmelsvampe fået deres eget rige, som kaldes ”funga”. De fleste arter af skimmelsvampe er gavnlige i naturen, fordi de sammen med andre organismer nedbryder og omsætter organisk materiale til simple kemiske stoffer, som kan genbruges af planter og dyr. Også indenfor industrien er skimmelsvampe nyttige, f.eks. til fremstilling af skimmeloste eller bagegær.

Desværre er en del skimmelsvampe også ødelæggende. Mange arter fordærver vores fødevarer. Andre er skadelige og giftige og vokser i mange tilfælde på eksempelvis træ, spånplader, tapet, gipsplader og mange andre byggematerialer. Skimmelsvampe kan vokse mange steder i boligen, når blot der er fugtigt, dvs. hvis konstruktionerne er fugtige, eller luftfugtigheden i rummene er høj. Fugt i konstruktioner kan eksempelvis skyldes utætheder i tag eller mure, manglende dampspærrer eller kuldebroer. Høj luftfugtighed kan skyldes manglende opvarmning, ventilation og udluftning, eller at man tørrer tøj inden døre.

Skimmelsvamp kan både opstå som en primær skade og en sekundær skade (dvs. en følgeskade). Som så mange andre svampearter, eksempelvis hussvamp, nedbryder skimmelsvamp ikke træværket i ejendommen. Til gengæld giver skimmelsvampene grimme og ildelugtende misfarvninger.

Ud over kosmetiske skader kan skimmelsvamp også have helbredsmæssige gener.

Skimmelsvampene formerer sig ved hjælp af talrige konidier. Formeringen foregår, ved at der dannes særlige celler, konidier (Konidierne er ofte farvede, grønlige, blålige, gule, brune eller sorte, og er med til at gøre svampeovertræk synlige, fx grønligt overtræk på gammelt rugbrød, sort på fugtige vægge), som også benævnes ”sporer”, som er en slags frø.

Spredningen sker gennem luften og er meget effektiv. Spredningen sker ved, at sporerne blæser rundt i luften, hvorefter sporerne sætter sig på organiske materialer, hvor de spirer, hvis fugtigheden er tilstrækkelig stor. Hvis de rette forhold er til stede, begynder sporerne at vokse og sprede nye sporer. Sporerne er 2-10 mikrometer store og kan derfor ikke ses med øjet.

På det tidspunkt, hvor skimmelsvampene er synlige, er der dannet og spredt så mange sporer, at de fremstår som belægning i hvide, grønne, blå eller sorte farver. Skimmelsvampene udskiller enzymer, som gør dem i stand til at vokse og nedbryde et hvilket som helst organisk materiale, hvis der blot er fugt til stede.

Skimmelsvampene kræver mindst 75 % relativ luftfugtighed på den overflade, hvorpå svampene sidder.

Skimmelsvamp vækst afhænger af fugtigheden på materialeoverfladen, og den relative fugtighed midt i rummet er uden betydning. Derfor ses skimmelvækst ofte på flader, hvor der eksempelvis er en kuldebro, selvom fugtigheden midt i rummet er lav.

Årsagen til skimmelsvamp

Årsagerne til skimmelsvamp kan være mange. Fælles for årsagerne er, at de relaterer sig til mængden af organisk materiale og fugtigheden, da disse er skimmelsvampens mad og drikke. Organisk materiale findes overalt i vores bygninger, eksempelvis træ, tæpper, tapet og ganske almindeligt støv, og derfor er det altafgørende for, om der forekommer skimmelvækst, om der er en høj fugtighed i boligen. For høje luftfugtigheder i boligen kan skyldes konstruktionsmæssige forhold, vandskader eller uhensigtsmæssig brug af ejendommen.

Mange ældre boliger har skimmelsvampe på grund af fugt fra tidligere vandskader, eksempelvis utæt tag, eller vandrør. Men skimmelsvampen kan også skyldes, at de ældre boliger er dårligt isolerede, og at der derved dannes kondens på væggene. Også nyere, tætte og velisolerede boliger har problemer med skimmelsvamp. Årsagen hertil er eksempelvis dårlig udluftning.

Hvis fugt fra badning, madlavning og tørring af tøj ikke bliver luftet ud, kan fugten sætte sig på væggene. Udluftningen kan ske gennem åbne vinduer eller gennem udsugning, eksempelvis mekanisk ventilator i badeværelset eller emhætte i køkkenet. Ved helt nye boliger kan fugten stamme fra under byggeriet, eksempelvis hvis byggematerialerne har været våde, da de blev indført i bygningen, og fugten herefter har svært ved at slippe ud igen.

Endnu et problem ved helt nye boliger er, at man i dag bygger meget energivenlige boliger med tykkere vægge og dermed mere isolering. Boligernes naturlige ventilation forringes, og i nogle tilfælde er ventilationsanlæggene ikke tilstrækkelige, hvilket også kan være årsag til skimmelsvamp.

I kældre kan der også opstå skimmelsvamp som følge af vand eller fugt, der trænger ind, eksempelvis gennem utætte vægge eller gulve. Kælderens vægge er som regel kolde, fordi de er under jordhøjde. Om sommeren kan der derved ske sommerkondens som følge af varm og fugtig luft, der trænger ind i kælderen udefra.

Denne fugtighed er i mange tilfælde årsag til skimmelsvamp i kældre. Vandskade, både pludselig skade og siveskade, kan være årsag til skimmelsvampe, men den pludselige skade er lettere at afhjælpe, hvis den opdages i tide.

Hvorfor vælge CB Group?

CB Group er først og fremmest 100% uvildige – Vi har ikke interesse i at yde andet en god og korrekt rådgivning til dig.

Virksomhed bruger mange økonomiske ressourcer for at uddanne vores folk til at udføre produkterne som reglerne foreskriver, og deltager aktivt i branchedage.

Der er stor fokus på kvaliteten af energimærkerne for tiden. Der er afsløret mange fejl i energimærkerne, som kan have alvorlige konsekvenser for det endelige resultat af mærket, og dermed direkte påvirke boligens værdi.

Vi gør vores yderste for at sikre at energimærket er gennemarbejdet og kontrolleret, så vi sikre at resultatet er korrekt og fyldestgørende.

Vi er ikke altid de billigste, men vi går til gengæld heller aldrig på kompromis med kvaliteten i vores arbejde.

Copyright © 2019 CB Group, CVR: 38978039. Website af Web-Sites ApS, hostet hos Internet 123