Menu
Svampebillede arter

VidencenterSkimmelsvampPrisKontakt

Skimmelsvampe arter i DNA test


Universal fungi

1. House DNA test

Læs her om Skimmelsvamp dna test. HouseTests DNA-analyse tester tilstedeværelse og mængde af i alt 20 arter og grupper af skimmelsvampe og bakterier. Metoden gør det muligt at skelne mellem naturligt forekommende svampesporer, der ophobes i støv fra udendørsluft, og sporer fra evt. fugtskader.

2. Varierende krav

Skimmelsvampe har varierende krav til materiale, temperatur og fugtforhold, kan sammensætningen af arter i nogle tilfælde bruges til at vurdere skadens type og placering. Her følger nogle generelle oplysninger om hver skimmel- og bakterieart der ses ved en Skimmelsvamp dna test.

3. Universal fungi

Universal fungi angiver den totalmængden at svampesporer i prøven. I de fleste huse vil hovedparten af svampesporer stamme fra udendørsluften, og derfor kan mængden også være meget høj, uden at det er tegn på fugt i den pågældende bygning.

4. Sæsonbetonet niveauer

Mængden vil også variere meget i løbet af sæsonerne med høje niveauer om sommeren og efteråret og meget lave niveauer om vinteren. Det er derfor nødvendigt at sammeholde den samlede mængde svampesporer med de andre arter/grupper for at kunne vurdere, om der er skimmelvækst i bygningen.


Skimmelsvampe arter der starter med A

Alternaria alternata

Denne svamp er globalt udbredt og lever primært af at nedbryde dødt organisk materiale. Sporer fra alternaria alternata spredes i luften i sommerhalvåret og vil derfor også forekomme naturligt indendørs i begrænsede mængder. I HouseTests DNA-analyse bruges sporerne til at vurdere støvets alder. I sjældne tilfælde kan svampen vokse i bygninger og afgive store mængder sporer, hvilket kan være meget problematisk for svampeallergikere.

Acremonium strictum

Acremonium strictum kan i naturen findes i jord og dødt plantemateriale og kan derfor også forekomme naturligt i mindre mængder indendørs. Et større antal sporer i støvet er dog tegn på indendørsvækst som kan forekomme på f.eks. beton, puds vådt tapet eller træmaterialer.

Asp. fumigatus

Aspergillus fumigatus trives som de fleste andre aspergillus arter ved relativt høje temperaturer, hvilket gør fugtige og opvarmede boliger til oplagte vækstområder. Aspergillus fumigatus er en de få skimmelsvampe, der er potentielt patogene for personer med svækket immunforsvar, f.eks. organtransplantat- og aids-patienter, da den kan invadere lungevævet (aspergillosis). Svampen kan også kan også producere flere forskellige mycotoxiner, der kan give gener, og kan desuden fremkalde allergiske reaktioner. Det skal dog bemærkes, at Aspergillus fumigatus også findes naturligt i udendørsluften, og at den kun sjældent giver anledning til alvorlige problemer.

Asp. glaucus grp.

Dette er en samling af forskellige Aspergillus arter, der primært forekommer naturligt i de varmere egne. I boliger kan de bl.a. findes på madvarer, i gulvtæpper og på gipsvægge. Asp. glaucus-arterne kræver lavere fugtighed end visse andre skimmelsvampe, og derfor kan tilstedeværelsen af mange Asp. glaucus-sporer, men manglen på de mere fugtkrævende svampe, være tegn på en fugtskade uden høje fugtniveauer.

Asp. niger

Aspergillus niger er en hyppigt forekommende svamp, både i naturen og boligen. Den danner sorte kolonier som ofte kan ses på grøntsager og frugter, men kan også vokse i jord fra potteplanter og på bygningsmaterialer. Den trives ved høj temperatur og ved lavere fugtniveauer end visse andre skimmelsvampe, og kan derfor vokse ved selv mindre fugtskader. Aspergillus niger kan være patogen for personer med et svækket immunforsvar.

Asp. versicolor

Aspergillus versicolor er en af de mindst krævende svampe hvad angår vækstbetingelser og er derfor udbredt over hele jorden fra de arktiske egne til det døde hav og er ligeledes blandt de hyppigste svampe I fugtige bygninger, hvor der kun er brug for et let forhøjet fugtniveau for at kunne vokse. Sporer fra Aspergillus versicolor findes naturligt i mindre mængder i tørre bygninger, mens der i fugtskadede bygninger kan forekomme meget høje niveauer.


Skimmelsvampe arter der starter med C

Cladosp. herbarum

Sporer fra Cladosporium herbarum er de mest talrige af alle svampesporer i udendørsluften, og kan give allergikere gener om sommeren og efteråret, hvor niveauet er højest. I fugtige boliger kan man finde Cladosporium herbarum på bl.a. tapet og træværk.

Chaet. globosum

Denne hurtigt voksende svamp kræver høj fugtighed og ses ofte på cellulose indeholdende materialer som f.eks. tapet og træ. Den er kun til stede i lave niveauer i udendørsluften, og derfor er selv et mindre antal sporer i en støvprøve en stærk indikation på, at bygningen har eller har haft en fugtskade. Chaetomium globosum kan producere mycotoxiner, der er mistænkt for at kunne give gener for personer, der opholder sig i fugtskadede bygninger.

Cladosp. sphae

Cladosporium sphaerospermum forekommer naturligt i udendørsluften, dog kan den også vokse og spirrer i boliger på f.eks. tapet, gipsvægge, malede overflader og træ, hvor den kræver mindre fugt end de fleste typer af skimmelsvampe. Se i øvrigt Cladosp clado.

Cladosp. clado

Ligesom de andre cladosporium-arter, der er inkluderet i analysepanelet, vokser Cladosporium cladosporides relativt sjældent i bygninger. Skimmelsvampens sporer forekommer dog i massive mængder i udendørsluften, især hen over sensommeren og i det tidlige efterår, og der vil derfor naturligt være sporer fra disse svampe i husstøv, som kan bruges til at vurdere støvets alder. Cladosporium cladosporides kan dog også vokse indendørs, hvor den trives ved lavere temperaturer og varierende fugtighed, f.eks. i et tagrum med utætheder i taget, hvor skiftevis vådt og tørt vejr giver ideelle vækstbetingelser.


Skimmelsvampe arter der starter med M – R

Mucor/rhizop. grp

Mucor/rhizop. grp er en stor gruppe af skimmelsvampe, der indeholder flere tusinde arter. Det til trods indeholder støv fra huse uden fugt problemer kun få sporer fra disse skimmelsvampe. De kræver generelt et højt fugtniveau for at kunne vokse indendørs, hvor de bl.a. kan findes på beton, træ og i gulvtæpper.

Pen. chrysogenum

Penicillium chrysogenum er bedst kendt for at producere antibiotikummet penicillin, et giftigt stof for bakterier, men ikke for mennesker, hvilket gør det velegnet til behandling af visse bakterielle infektioner. Penicillium chrysogenum kan dog også producere mycotoxiner og forårsage allergiske reaktioner, så denne skimmelsvamp kan være meget problematisk i boliger. Denne skimmelsvamp findes kun i mindre mængder i udendørsluften, og større mængder i boligstøv er derfor en stærk indikation på, at indeklimaet er påvirket af en fugtskade med skimmelvækst. Penicillium chrysogenum kan vokse under lavere temperaturer og fugtighed end de fleste skimmelsvampe.

Rhizopus stolonifer

Rhizopus stolonifer er en hurtigt voksende skimmelsvamp, der oftest trives på brød og frugt og ved høj fugtighed og høje temperaturer. Store mængder sporer i støvet kan derfor indikere en skade på indersiden af isoleringen eller ved et sprængt varmtvandsrør.

Pen/Asp/Pae. grp

Denne store gruppe indeholder alle svampe fra slægterne penicillium, aspergillus og Paecilomyces. Sporer fra disse svampe findes naturligt i udendørsluften og aflejres derfor også i støv i bygninger uden fugtproblemer. Ved fugtskader er de dog blandt de første skimmelsvampe til at vokse frem og kan hurtigt afgive et stort antal sporer til indeklimaet. Flere af arterne kan vokse ved lave fugtigheder.


Skimmelsvampe arter der starter med S – W

Trichoderma viride

I naturen lever denne skimmelsvamp på dødt træ og i jorden, hvor den kan angribe andre svampe. I bygninger kan den vokse på tapet eller træ ved skader med høj fugtighed og gerne høj temperatur. Ved vandskader kan den vokse meget hurtigt, og selv få sporer i støvet indikerer en fugtskade.

Streptomyces spp

Streptomyces spp. er ikke en skimmelsvamp, men en gruppe af bakterier, der primært findes i jord, hvor de udskiller stoffer, der giver den karakteristiske jordslåede lugt. Streptomyces spp. ses hyppigt i forbindelse med fugt i gulvkonstruktioner og klaplag, men kan også finde vej til støvet via udendørs kontaminering, f.eks. fra hunde eller katte, der bringer jord ind i boligen. Streptomyces spp. er i stand til at producere en lang række organiske forbindelser, hvoraf nogle kan forværre indeklimaet og give gener.

Stachybotrys chart

Stachybotrys chartum kan producere mycotoxiner og er formentlig ansvarlig for en del af de gener, der kan associeres med at opholde sig i en fugtig bygning. Arten vokser især på gipsplader eller tapet og kræver et højt og vedvarende fugtniveau over længere tid – typisk i forbindelse med ældre og større fugtskader. Stachybotrys chartums sporer er tunge, og modsat de fleste andre svampesporer spredes de ikke særlig effektivt i luften. Hvis de registreres i en støvprøve, er prøven formentlig taget tæt på skadesstedet. Sporerne findes kun i et meget lavt niveau i udendørsluften, og derfor vil selv et meget lavt antal sporer give en stærk indikation på, at indeklimaet er påvirket af en fugtskade.

Uloclad. chartarum

Ulocladium chartarum ses relativt sjældent vokse i bygninger, selv i forbindelse med fugtskader. Ved høje fugtniveauer over lang tid kan den dog ses vokse på f.eks. træ, tapet og gipsplader. Udendørsniveauet er meget lavt, så selv få sporer i støvet indikerer et fugtproblem.

Wallemia sebi

Wallemia sebi er meget vanskelig at identificere med traditionelle metoder, men HouseTests DNA-metode har vist, at den er en af de hyppigst forekommende skimmelsvampe i fugtskadede bygninger. Selv i tørre bygninger vil man som regel finde et mindre antal sporer fra Wallemia sebi,der stammer fra udendørsluften, men ved indendørsvækst kan antallet af sporer stige meget kraftigt og give gener for allergikere. Sporerne er desuden meget små og formodes at kunne trænge længere ned i luftvejene. Wallemia sebi kan vokse ved relativt lave fugtniveauer


Kilder

Housetest.dk

Relevante artikler

VidencenterSkimmelsvampSkimmelsvampPrisKontakt

Skimmeltyper i DNA test

Læs her om Skimmelsvamp DNA test. En skimmelsvamp DNA-analyse tester tilstedeværelse og mængde af i alt 20 arter og grupper af skimmelsvampe og bakterier. Skimmelsvamp DNA test metoden gør det muligt at skelne mellem naturligt forekommende svampesporer, der ophobes i støv fra udendørsluft, og sporer fra evt. fugtskader.

DNA skimmelsvamp test afslører

  • DNA test afslører – om der findes skimmelsvamp i boligens støv
  • DNA test afslører – om der findes skimmelsvamp der kan skyldes fugt i byggeriet
  • DNA test afslører – om der findes skimmelsvamp i skjulte konstruktioner
  • DNA test afslører – om der findes skjulte vandskader i bygningen
  • DNA test afslører – hvilken del af boligen der er mest belastet af skimmelsvamp
  • DNA test afslører – om der sundhedsrisiko ved ophold i boligen
  • DNA test afslører – om skimmelsvamp belastningen stammer fra udeluften
  • DNA test afslører – hvor mange forskellige skimmelsvamp arter der er i testen

Ud fra hvilke skimmelsvamp arter der findes i DNA testen kan man med stor sandsynlighed spore skimmelsvampens levested ud fra hvilke miljø skimmelsvampen trives bedst ved.

Universal fungi angiver den totalmængden at svampesporer i en DNA test. I de fleste huse vil hovedparten af skimmelsvampe sporer stamme fra udendørsluften, og derfor kan mængden også være meget høj, uden at det er tegn på fugt i den pågældende bygning.

Mængden vil også variere meget i løbet af sæsonerne med høje niveauer om sommeren og efteråret og meget lave niveauer om vinteren. Det er derfor nødvendigt at sammenholde den samlede mængde svampesporer med de andre arter/grupper for at kunne vurdere, om der er skimmelvækst i bygningen.

Skimmelsvampe har varierende krav til materiale, temperatur og fugtforhold, kan sammensætningen af arter i nogle tilfælde bruges til at vurdere skadens type og placering. Her følger nogle generelle oplysninger om hver skimmel- og bakterieart der ses ved en Skimmelsvamp DNA test.

Skimmelsvamp arter med DNA test

Skimmelsvamp – Ulocladium consortiale:

Skimmeltest metode – DNA test.

Findes på døde plantedele i naturen. I bygninger under fugtige forhold, ses den på celluloseholdige byggematerialer. Den kan forårsage luftvejsallergi.

Skimmelsvamp – Trichoderma viride:

Skimmeltest metode – DNA test.

Kan angribe citrusfrugter, nødder, løg og tomater. Er udbredt i landbruget som biologisk bekæmpelsesmiddel. Svampen vokser på træ og træbaserede materialer og på våde isoleringsmåtter. I bygninger er Trichoderma almindeligt forekommende på gipsplader og vandmættet træ, tapet, tæppe og madras støv, maling, og klimaanlægs filtre. Trichoderma Viride kræver relativt højere vandaktivitet end nogle andre indendørs

skimmelsvampe. Befugtningsanlæg kan ligeledes angribes af Trichoderma viride. Dens VOC’er og sporer giver hudirritation og åndedrætsbesvær. Symptomerne kan minde om dem der er beskrevet under Stachybotrys chartarum. Trichoderma viride er en af de farlige vandskadesvampe.

Skimmelsvamp – Stachybotrys chartarum:

Skimmeltest metode – DNA test.

Er almindelig på dødt plantemateriale. En af de mest ubehagelige skimmelsvampe. Den vokser gerne på våde gipsplader, tekstiler og vådt tapet, hvor den danner sorte kolonier. Den virker irriterende på huden hvilket viser sig ved kløe og rødme, eventuelt ved væskende udslet. Den nedsætter immunforsvaret selv ved meget små doser. Skimmelsvampen udvikler et giftstof (satratoxin) der, hvis det indtages gennem føden, er dødeligt. Stachybotrys chartarum er en af de farlige vandskadesvampe.

Skimmelsvamp – Scopulariopsis brevicaulis:

Skimmeltest metode – DNA test.

Almindelig både ude og inde. Er kendt fra tobaksindustrien, hvor den giver ”tobaksarbejderlunge”. Vokser gerne på materialer der indeholder et højt niveau af protein så som kød og ost. Den nedbryder bomuld, tekstiler og papirvare og maling. Scopulariopsis brevicaulis kan angribe negle og hud på mennesker og dyr. Scopulariopsis brevicaulis afgiver arsengas der kan opleves som hvidløgsagtig lugt.

Skimmelsvamp – Rhizopus stolonifer:

Skimmeltest metode – DNA test.

Almindelig på plantedele og overvokser hurtigt frugt. Ved trætørring er den ofte årsagen til ”savværkslunge”. I bygninger forekommer den i støv ved manglende rengøring.

Skimmelsvamp – Penicillium glabrum:

Skimmeltest metode – DNA test.

Er kendt i korkindustrien. Endvidere ses den på tørret frugtet, nødder og løg. Skimmelsvampen kan også optræde i fugtplagede bygninger. Svampen giver luftvejsproblemer. Høre til gruppen af vandskadesvampe.

Skimmelsvamp – Mucor plumbeus:

Skimmeltest metode – DNA test.

Den findes i støv, jord herunder græsarealer. Ses også på rødder af lucerne, havre, byg, på planterester, bøgebark og tømmer. Kan også gro på fuglefjer, hø og gødning fra forskellige dyr. Er kendt inden for træindustrien hvor den gror på fugtigt træ. I bygninger findes Mucor plumbeus på beton, husstøv og fødevare som kød, nødder, frugt, ost og korn. Kaldes normalt for mug og kan give luftvejsallergi.

Skimmelsvamp – Mucor plumbeus:

Skimmeltest metode – DNA test.

Den findes i støv, jord herunder græsarealer. Ses også på rødder af lucerne, havre, byg, på planterester, bøgebark og tømmer. Kan også gro på fuglefjer, hø og gødning fra forskellige dyr. Er kendt inden for træindustrien hvor den gror på fugtigt træ. I bygninger findes Mucor plumbeus på beton, husstøv og fødevare som kød, nødder, frugt, ost og korn. Kaldes normalt for mug og kan give luftvejsallergi.

Skimmelsvamp – Memnoniella echinata:

Skimmeltest metode – DNA test.

Memnoniella echinata eller som den også kaldes Stachybotrys echinata er en udbredt skimmelsvamp på celluloseholdige planter i naturen Indendørs er den fundet på bomuld, lærred, på meget våd gipsplade, træfiberplader og uldne stof. Memnoniella echinata er meget lig Stachybotrys chartarum, se denne, og hører derfor til gruppen af særligt giftige svampe.

Skimmelsvamp – Fusarium spp.:

Skimmeltest metode – DNA test.

Skimmelsvamp – Cladosporium herbarum:

Skimmeltest metode – DNA test.

Almindelig på dødt plantemateriale for eksempel græs der ligger til tørring på markerne. Ses indendørs på våde byggematerialer. Cladosporium herbarum gror helt ned til 0 grader og ses derfor i køleskabe. Skimmelsvampen giver høfeber, allergi.

Findes i naturen i jorden, men også forskellige planter så som korn. Under 2. verdeskrig spiste Russere af nød, overvintrene korn som havde stået under sneen. Kornet var angrebet med Fusarium hvilket afstedkom alvorlige forgiftninger hos de mennesker som spiste det.I bygninger findes Fusarium i gulvtæpper og madraser, fugtige vægge, tapet, polyuretanskum, i luftbefugtningsanlæg og områder med stillestående vand. Nogle arter forårsager hornhindebetændelse og kan inficere øjne og negle. Fusarium er også farligt ved indånding. Høre til gruppen af særligt giftige svampe.

Skimmelsvamp – Chaetomium globosum:

Skimmeltest metode – DNA test.

Findes i jord, luft, planteaffald, gødning, halm, papir, fuglefjer, og frø. Chaetomium globosum findes på tapet, madrester, tæpper, træ og pap og vægpaneler. Hyppig årsag til angreb af Chaetomium globosum er Lækage af tag, opstigende grundfugt og defekte VVS-installationer. Derfor ses den ofte i badeværelser og køkkener. Chaetomium globosum lugter ubehageligt og giver indeklimasyge. Høre til gruppen af vandskadesvampe og særligt giftige svampe.

Skimmelsvamp – Aureobasidium pullulans:

Skimmeltest metode – DNA test.

Den er almindelig som parasit på planter. Man kan udvinde forskellige enzymer til bekæmpelse af plantesygdomme af skimmelsvampen. Ses gro på maling både inde og ude. Den nedbryder malingen, så vand kan trænge igennem. Den ses også på fugemasser. Desuden findes Aureobasidium pullulans i befugtnings- og klimaanlæg hvor den kan medføre overfølsomhed, vejrtrækningsproblemer, hoste og feber. Aureobasidium pullulans giver allergiske problemer.

Skimmelsvamp – Aspergillus versicolor:

Skimmeltest metode – DNA test.

Forekommer på celluloseholdige materialer der er våde. Den afgiver en skimlet lugt og VOC’er som irriterer slimhinder i hals, næse og øjne. Svampen udvikler en række giftige stoffer. Et af dem er streigmatocystin, der undertrykker immunforsvaret. Samme giftstof er på WHO’s liste klassificeret som særdeles kræftfremkaldende. Den forekommer på celluloseholdige materialer. Aspergillus versicolor afgiver en karakteristisk lugt. Dens VOC stoffer, giver irritationer af slimhinder i øjne, næse og hals. Høre til gruppen af vandskadesvampe og særligt giftige svampe.

Skimmelsvamp – Alternaria alternata:

Skimmeltest metode – DNA test.

Almindelig på dødt plantemateriale. Forekommer på korn og hø og er kendt blandt mennesker som ”bagerlunge” og ”landmandslunge”. Der udsendes varsler om Alternaria når sporekoncentrationen er høj. Kan give astmatiske reaktioner hos mennesker og dyr.

Vandskadesvampe og særligt biologisk aktive svampe

Skimmelsvampe er meget forskellige med hensyn til hvor giftige de er, og hvor våde materialer de kræver for at gro. Vækst af nogle arter af skimmelsvampe, kan derfor bruges som indikator for om den pågældende (vand) skade har stået på i længere tid eller om der er tale om kraftig vandpåvirkning. Til en hvis grad er der en sammenhæng mellem de typiske vandskadesvampe og de ”særligt biologisk aktive svampe” altså skimmelsvampearter der er særligt giftige.

Copyright © 2019 CB Group, CVR: 38978039. Website af Web-Sites ApS, hostet hos Internet 123