Menu
Skimmel i bolig

VidencenterSkimmelsvampPrisKontakt

Skimmelsvamp i bolig


Bolig med skimmelsvamp

1. Skimmel på vægge

Skimmelsvampesporer findes overalt i ens bolig eller lejlighed. Typisk ses der skimmelsvamp på væg. De steder i boligen / lejligheden der ofte ses skimmelsvamp er på en kold væg, hvor der er kuldebroer eller dårlig isoleret, samt omkring gamle vinduer/ruder, her vil luftfugtigheden i boligen nemt overstige en fugtighed på 75 %.

2. Bag møbler

Der er typisk skimmelsvamp på væg i boligen/lejligheden, hvor der anbragte møbler op imod og derved “Isolere”, så varmen i boligen eller ens lejligheden ikke opvarmer boligens vægge, og der vil være mulighed for, at der kan gro skimmelsvamp her da væggen her bliver kold og fugtige.

3. Relativ luftfugtighed

Der kan der ved opstå betingelser for skimmelsvamp i boligen, som vil resultere i skimmelsvamp på væggen. Skimmelsvampe i boliger vokser kun, hvis den relative luftfugtighed i boligerne/lejligheden overstiger 75 -80 %, hvor det normale er max ca. 65 % eller der under.

4. Fugt relateret

Skimmelsvampe i boligen stammer med undtagelse af enkelte typer fra naturen, hvorfra sporerne via åbne vinduer og døre føres ind i husene. En bolig med fugtproblemer kan altså give problemer med skimmelsvamp i boligen. Alt for mange mennesker døjer i dag med helbredsgener som følge af skimmelsvamp i lejlighed, eller skimmelsvamp i huset.

5. Skadelig skimmel

Skimmelsvamp i bolig anses først for skadelig, når den når et vist niveau og et vist omfang. Vurdering af skimmelsvamp i bolig kan være vanskelig, fordi den afhænger af en lang række faktorer. Det er derfor altid vigtigt, at det er en professionel fagmand der vurderer omfanget af skimmelsvamp i bygning.

6. Forudsætning for skimmel

En forudsætning for skimmelsvampevækst, at der er næring og fugt i tilstrækkelig i boligen, samt en passende temperatur. Selvom vækstbetingelserne for skimmelsvamp i huset går der et stykke tid, inden skimmelvæksten kommer i gang. Normalt er der stort set ingen vækst under det kritiske fugtindhold i boligen. Fugten der i reglen angives som den relative fugtighed på overfladen – også kaldet vandaktiviteten. Svampearterne har forskellige karakteristika med hensyn til fugtkrav og adgang til næring.


Skimmelvækst

1. Skimmelvækst i lejlighed

Skimmelsvampe i lejligheden stammer – med undtagelse af enkelte typer – fra naturen, hvorfra sporerne via åbne vinduer og døre føres ind i lejligheden. En lejlighed med fugtproblemer kan altså give problemer med skimmelsvamp i lejligheden. Alt for mange mennesker døjer i dag med helbredsgener som følge af skimmelsvamp i lejligheden, eller skimmelsvamp i huset.

2. Skadeligt niveau

Skimmelsvamp i lejlighed anses først for skadelig, når den når et vist niveau og et vist omfang. Vurdering af skimmelsvamp i lejlighed kan være vanskelig, fordi den afhænger af en lang række faktorer. Det er en forudsætning for skimmelsvampevækst, at der er næring og fugt i tilstrækkelig i boligen, samt en passende temperatur.

3. Vækstbetingelser

Selv om vækstbetingelserne for skimmelsvamp i lejlighed går der et stykke tid, inden skimmelvæksten kommer i gang. Normalt er der stort set ingen vækst under det kritiske fugtindhold i lejligheden. Fugten der i reglen angives som den relative fugtighed på overfladen – også kaldet vandaktiviteten.  Svampearterne har forskellige karakteristika med hensyn til fugtkrav og adgang til næring.

4. Skimmelvækst i bygning

Skimmelsvampe i vækst er tegn på en bygning med fugtproblemer! Skimmelvækst sidder tit synligt på vægge, gulve eller lofter, – men skimmelsvamp kan også gemme sig på steder, hvor de er svære at opdage. f.eks. i hulrum, i krybekældre eller på væg bag tapet. Risikoen for at blive udsat for skimmelsvampe i en bygning er forskellig, afhængig af hvor væksten er.

5. Skjult skimmel

Den skjulte skimmelvækst kan opdages ved at tapetet løsner sig, eller der opstår en muggen lugt i rummet. Skimmelsvampe i boligen, kan vise sig som grønne, sorte, brune eller hvide pletter eller skjolder, der ofte har en lodden overflade. De kan have samme farve som det sted, de vokser, og de kan være svære at få øje på.

6. Skimmelsvamp trives

Skimmelsvamp i boligen, trives ved samme temperaturer og fugtighed som mennesker. De lever af de bygningsmaterialer der ofte er tilstede i boligen, så som på tapeserede vægge,  i boligens indbo, ophobning af snavs / støv i boligen, samt fugtophobet tøj, disse steder kan være optimale vækstbetingelser i fugtige boliger.


Kilder

Relevante artikler

VidencenterSkimmelsvampPrisKontakt

 

Skimmelvækst i boliger

Fakta om skimmelsvamp

Skimmelsvampe forekommer stort set overalt. skimmelsvamp vokser naturligt i jord og på overflader, f.eks. på planter. Skimmelsvamp spreder sig primært ved at danne sporer, som kan transporteres med vinden. Sporerne er således til stede i stort set alle vore omgivelser og kommer ind i vore bygninger via udeluften, tøj og fodtøj. Når sporerne er kommet ind i bygninger, aflejres de typisk i støv og snavs.

Det er meget forskelligt, hvor følsomme mennesker er over for skimmelsvampe. Nogle mennesker er særligt følsomme, bl.a. de, der i forvejen lider af allergi. Børn, der vokser op i hjem med høj luftfugtighed, har en øget risiko for at udvikle astma.

Nogle skimmelsvampe udskiller giftstoffer (Mykotoksiner), der kan give udslæt, hvis man rører ved svampene. Hvis der er meget kraftig vækst af skimmelsvamp på et større område, kan disse skimmelsvampe i sjældne tilfælde være årsag til en egentlig forgiftning.
Den hastighed væksten af skimmelsvamp kan foregå, afhænger af tilstedeværelsen af vand og hvilket materiale skimmelsvampen gror på. Ved optimale betingelser, organisk materiale og høj fugtighed kan skimmelsvampen øge sin biomasse 200.000 gange på 3- 6 døgn, og hvilket kan have store økonomiske- og menneskelige omkostninger.

Hvad er skimmelsvamp?

Skimmelsvamp stammer fra naturen og findes overalt. skimmelsvampe har deres egen biologiske gruppe. Skimmelsvamp er primitive svampe, der ikke er i stand til at danne frugtlegemer.

Skimmelsvampe består af:

Sporer.

Skimmelsvampene bruger sporer til at formere sig, det svarer til når en plante afgiver frø (ligesom mælkebøtten gør det).

Disse sporer er specialiserede til at overleve og til at sprede sig. De frigøres i naturen med vinden og kan spredes over store afstand ligesom pollen. Sporer har typisk en størrelse på mellem 2-20 μm.

I lokaler spredes de ved direkte og indirekte kontakt og via luften, herunder ventilation og gennemtræk. Disse sporer kan udvikle sig til skimmelsvampe på fugtige overflader.

Hyfer.

En skimmelsvamp består af lange forgrenede tråde, som kaldes hyfer. De er omkring 2-10μm tykke og danner tilsammen en net. Dette net kaldes et mycelium.

Mycelium.

Et net af hyfer kaldes et mycelium, som er et svampevæv. Det kan være et overflade-mycelium eller være usynligt ned i overfladen.

Når myceliet bliver tilstrækkeligt stort, kan det ses med det blotte øje som skimmel i badeværelset eller mug på brødet.

Mycotoxiner.

Nogle svampe udskiller svampegiftstoffer. Visse typer af mycotoxiner er kræftfremkaldende i forbindelse med indtagelse af mad.

Der er ikke holdepunkter for, at evt. mycotoxiner i indeklimaet kan medføre kræft, men i ekstreme tilfælde med store flader med skimmelsvampe, er der blevet rapporteret om svære helbredsmæssige reaktioner.

Det er ikke muligt at foretage målinger af mycotoxiner i indeklimaet, så mycotoksinernes selvstændige betydning for indeklimaet kendes ikke.  Toxin = giftstof.

MVOC (Skimmellugt)

Flygtige organiske forbindelser (VOC) er kemikalier med lave molekylvægt, høje damptryk og lav vandopløselighed. Disse kemiske egenskaber tillader VOC nemt fordampe i luften eller “off-gas”. VOC’er kan fremkaldes ved industrielle eller biologiske processer.

I den industrielle omgivelser, er VOC’er almindeligt anvendt eller er skabt som biprodukter ved fremstilling af maling, lægemidler, kølemidler, brændstoffer, rengøringsmidler og andre produkter. VOC’er kan også fremstilles af mikroorganismer, såsom svampe og bakterier. Under stofskiftet, kan mikrober producere disse kemikalier, specielt kaldet Mikrobielle flygtige organiske forbindelser (MVOC s).

Chaetomium sp. udsender en muggen, Jordet lugt.
Den største forekomst af MVOC at falde sammen med sporedannelse og Mykotoksiner produktion som observeret i arter af Aspergillus og Penicillium.

Hvor vokser skimmelsvamp?
Skimmelsvamp skal have nogle betingelser for at vokse. Der skal blandt andet være relativ fugtigt der hvor du oplever skimmelsvamp, og skimmelsvampen skal have noget at “spise af”.

Skimmelvækst kan være synlig i tagrum, på loft og vægge i køkken og baderum, ved fodpaneler og bag møbler op ad kolde ydervægge. Men skimmelsvampe vokser ikke altid synligt på indvendige overflader. De kan brede sig i u ventilerede tagrum, i vægge bag ved indvendig isolering eller under gulve. Her vil lugten være en god indikator samt de eventuelle symptomer, som brugere af bygningen har.

Hvornår kræver skimmelvækst indgreb?

Synlig vækst vil ikke være acceptabelt i opholdsrum.

Skjulte skimmelsvampe kan i visse tilfælde accepteres.

Skjult skimmelvækst i konstruktioner, der ikke er lufttæt afskærmet fra opholdsrummene, udgør en større risiko end skjult vækst langt ude i klimaskærmen eller på steder hvorfra skimmelsvamperester ikke vil kunne overføres til indeluften.

Skimmelvækst på undersiden af kolde konstruktioner i et ventileret tagrum kan være svært at undgå og vil i mange tilfælde ikke være et problem.
Parallelle tagkonstruktioner, hvor de enkelte lag ikke kan inspiceres både for skader og for forkert udførelse af f.eks. dampspærrens placering, udgør en særlig risiko.
Når den relative fugtighed i boligen i længere tid overstiger 75-85% vil der være vækstbetingelser for skimmelsvampvækst. De fleste skimmelsvampe vokser bedst ved 15-28 graders C. Nogle typer kan vokse ved lave temperaturer (5-10 graders C) mens andre kan vokse ved høje temperaturer (50 graders C).

Skimmelsvampe er bittesmå svampe, som spreder sig gennem luften ved hjælp af sporer. Skimmelsvampsporer findes overalt i naturen og i indeklimaet. Er der fugtigt, kan skimmelsvampene begynde at vokse på fx fugtige byggematerialer og brede sig og frigive flere sporer.
Der findes flere former for skimmelsvampe, fx hvide, gullige, grønlige, rødlige, grålige eller sorte med lodden overflade. Skimmelsvamp har normalt en muggen lugt.

Skimmelsvamp lever af organisk materiale og trives derfor på bl.a. træ, spånplader, krydsfiner, gipsplader, tapet, lim, maling og i støv. Skimmelsvamp kan dog også gro på uorganisk materiale som fx mineraluld, hvis det er fugtigt, og der fx ligger støv med organisk materiale i.

Skimmelsvampe og svampesporer indeholder og frigiver en række stoffer, herunder giftstoffer, som kan gøre os syge. Symptomerne kan være irriterede øjne, næse og luftveje, snue, hovedpine, træthed, svimmelhed og koncentrationsbesvær.

Allergikere og astmatikere kan være mere følsomme overfor skimmelsvamp. Mennesker reagerer forskelligt på de forskellige typer af skimmelsvampe. Nogle mennesker udvikler egentlig allergi overfor skimmelsvamp. Det vurderes, at 3-6 % af befolkningen er allergisk overfor skimmelsvamp.

Hvis medlemmer af husstanden i længere tid udviser symptomer, som kan stamme fra skimmelsvampsporer, og som ikke ellers kan forklares, eller du i øvrigt har mistanke om skimmelsvamp, kan du kontakte en fagmand med kendskab til skimmelsvampe, som kan foretage en vurdering – og eventuelt en gennemgang – af huset.

Årsager til vækst af skimmelsvamp i bygninger er mange og kan til dels deles op i 2 grupper.

  1. Personers adfærd i bygningerne.
  2. Svigt og sjusk i bygningens konstruktioner, forkert materialevalg og indbygning af våde/fugtige materialer.

Eksempler på adfærd der skaber vækst af skimmelsvamp:

  • Manglende udluftning.
  • Tøjtørring indendørs.
  • Aftørring og udluftning efter bad.
  • Tilstoppet eller lukkede friskluftventiler.
  • Manglende brug af emhætte.
  • Tøjskabe, senge, bogreoler m.m. op af kolde ydervægge.
  • Manglende rengøring.
  • Kolde u-opvarmet rum (soveværelse).
  • Luftfugtighed på 75-80% og derover.

Eksempler på svigt og sjusk i bygninger.

Utætte rørinstallationer.

  • Forkerte / uegnet materiale.
  • Utætheder i klimaskærmen.
  •  
  • Forkerte eller mangelfulde undertage og dampspærre.
  • Byggefugt, manglende afdækning af materialer og konstruktioner.
  • Opstigende grundfugt.
  • Dårligt udført isolering.
  • Mangelfuld ventilation af konstruktioner.

Eksempler på risiko for hurtig vækst af skimmelsvamp.

  • Høj luftfugtighed på organiske materialers overflader.
  • Høj temperatur.
  • Snavset våd/fugtig mineraluld.
  • Ru overflader.
  • Dårlig vedligeholdelse.
  • Snavs og dårlig rengøring.

Man kan dele gruppen af skimmelsvampe op i:

  • De gode skimmelsvampe.
  • De onde skimmelsvampe.
  • De grusomme skimmelsvampe.

De gode skimmelsvampe.

De gode skimmelsvampe kender vi fra penicillin, fra vin- og ølbrygning, fra produktion af skimmeloste og fra bagning af brød.

De onde skimmelsvampe.

Skimmelsvampes angreb på vore afgrøder har gennem tiden gjort mange dyr og mennesker syge. Det er dem, der fordærver vores fødevarer – mug på rugbrød eller frugt. De onde skimmelsvampe producerer allergifremkaldende stoffer der findes naturligt i ude luften.

De grusomme skimmelsvampe.

Claviceps purpurea

Meldrøje, Claviceps purpurea, er en skimmelsvamp, der især angriber rug. Der er i historien flere eksempler på denne farlige svamps forgiftninger af mennesker.

Aspegellius spp.

Aspegellius spp. florerer i dårligt indeklima, på byggepladser og ved ombygninger. Mange Danskere går derfor rundt med skimmelsvampen i næsen, men er man ved godt helbred, dræber kroppen selv skimmelsvampen.

Aspergillus flavus.

Aspergillus flavus. Denne skimmelart kan, ved de rette betingelse, udvikle et kræftfremkaldende stof. Dette stof har ved dyreforsøg vist sig være det mest kræftfremkaldende stof (aflatoxin) af biologisk oprindelse. Aspergillus flavus findes også på op fugtet materialer i bygninger.

De meste almindelige bygningsrelaterede skimmelsvampe er:

Alternaria – på fugtigt træværk.

Aspergillus – på fugtigt træværk og puds.

Cladosporium – på fugtig tapet, træværk og isolering.

Penicillium – på fugtig tapet, træværk og isolering.

Stachybotrys – på gennemvædet gipsplader og bag stuk.

Beskrivelse af skimmelsvampe i bygninger

 Skimmelsvampe i bygninger – Alternaria alternata:

Almindelig på dødt plantemateriale. Forekommer på korn og hø og er kendt blandt mennesker som ”bagerlunge” og ”landmandslunge”. Der udsendes varsler om Alternaria når sporekoncentrationen er høj. Kan give astmatiske reaktioner hos mennesker og dyr.

Skimmelsvampe i bygninger – Aspergillus versicolor:

Forekommer på celluloseholdige materialer der er våde. Den afgiver en skimlet lugt og VOC’er som irriterer slimhinder i hals, næse og øjne. Svampen udvikler en række giftige stoffer. Et af dem er streigmatocystin, der undertrykker immunforsvaret. Samme giftstof er på WHO’s liste klassificeret som særdeles kræftfremkaldende. Den forekommer på celluloseholdige materialer. Aspergillus versicolor afgiver en karakteristisk lugt. Dens VOC stoffer, giver irritationer af slimhinder i øjne, næse og hals. Høre til gruppen af vandskadesvampe og særligt giftige svampe.

Aureobasidium pullulans:

Den er almindelig som parasit på planter. Man kan udvinde forskellige enzymer til bekæmpelse af plantesygdomme af skimmelsvampen. Ses gro på maling både inde og ude. Den nedbryder malingen, så vand kan trænge igennem. Den ses også på fugemasser. Desuden findes Aureobasidium pullulans i befugtnings- og klimaanlæg hvor den kan medføre overfølsomhed, vejrtrækningsproblemer, hoste og feber. Aureobasidium pullulans giver allergiske problemer.

Skimmelsvampe i bygninger – Chaetomium globosum:

Findes i jord, luft, planteaffald, gødning, halm, papir, fuglefjer, og frø. Chaetomium globosum findes på tapet, madrester, tæpper, træ og pap og vægpaneler. Hyppig årsag til angreb af Chaetomium globosum er Lækage af tag, opstigende grundfugt og defekte VVS-installationer. Derfor ses den ofte i badeværelser og køkkener. Chaetomium globosum lugter ubehageligt og giver indeklimasyge. Høre til gruppen af vandskadesvampe og særligt giftige svampe.

Skimmelsvampe i bygninger – Cladosporium herbarum:

Almindelig på dødt plantemateriale for eksempel græs der ligger til tørring på markerne.
Ses indendørs på våde byggematerialer. Cladosporium herbarum gror helt ned til 0 grader og ses derfor i køleskabe. Skimmelsvampen giver høfeber, allergi.

Skimmelsvampe i bygninger – Fusarium spp.:

Findes i naturen i jorden, men også forskellige planter så som korn. Under 2. verdenskrig spiste Russere af nød, overvintrende korn som havde stået under sneen. Kornet var angrebet med Fusarium hvilket afstedkom alvorlige forgiftninger hos de mennesker som spiste det.

I bygninger findes Fusarium i gulvtæpper og madrester, fugtige vægge, tapet, polyuretanskum, i luftbefugtningsanlæg og områder med stillestående vand. Nogle arter forårsager hornhindebetændelse og kan inficere øjne og negle. Fusarium er også farligt ved indånding. Høre til gruppen af særligt giftige svampe.

Skimmelsvampe i bygninger – Memnoniella echinata:

Memnoniella echinata eller som den også kaldes Stachybotrys echinata er en udbredt skimmelsvamp på celluloseholdige planter i naturen Indendørs er den fundet på bomuld, lærred, på meget våd gipsplade, træfiberplader og uldne stof. Memnoniella echinata er meget lig Stachybotrys chartarum, se denne, og hører derfor til gruppen af særligt giftige svampe.

Skimmelsvampe i bygninger – Mucor plumbeus:

Den findes i støv, jord herunder græsarealer. Ses også på rødder af lucerne, havre, byg, på planterester, bøgebark og tømmer. Kan også gro på fuglefjer, hø og gødning fra forskellige dyr. Er kendt inden for træindustrien hvor den gror på fugtigt træ.
I bygninger findes Mucor plumbeus på beton, husstøv og fødevare som kød, nødder, frugt, ost og korn. Kaldes normalt for mug og kan give luftvejsallergi.

Skimmelsvampe i bygningerMucor plumbeus:

Den findes i støv, jord herunder græsarealer. Ses også på rødder af lucerne, havre, byg, på planterester, bøgebark og tømmer. Kan også gro på fuglefjer, hø og gødning fra forskellige dyr. Er kendt inden for træindustrien hvor den gror på fugtigt træ.
I bygninger findes Mucor plumbeus på beton, husstøv og fødevare som kød, nødder, frugt, ost og korn. Kaldes normalt for mug og kan give luftvejsallergi.

Skimmelsvampe i bygningerPenicillium glabrum:

Er kendt i korkindustrien. Endvidere ses den på tørret frugtet, nødder og løg. Skimmelsvampen kan også optræde i fugtplagede bygninger. Svampen giver luftvejsproblemer. Høre til gruppen af vandskadesvampe.

Skimmelsvampe i bygningerRhizopus stolonifer:

Almindelig på plantedele og overvokser hurtigt frugt. Ved trætørring er den ofte årsagen til ”savværkslunge”. I bygninger forekommer den i støv ved manglende rengøring.

Skimmelsvampe i bygningerScopulariopsis brevicaulis:

Almindelig både ude og inde. Er kendt fra tobaksindustrien, hvor den giver ”tobaksarbejderlunge”. Vokser gerne på materialer der indeholder et højt niveau af protein så som kød og ost. Den nedbryder bomuld, tekstiler og papirvare og maling. Scopulariopsis brevicaulis kan angribe negle og hud på mennesker og dyr. Scopulariopsis brevicaulis afgiver arsengas der kan opleves som hvidløgsagtig lugt.

Skimmelsvampe i bygningerStachybotrys chartarum:

Er almindelig på dødt plantemateriale. En af de mest ubehagelige skimmelsvampe. Den vokser gerne på våde gipsplader, tekstiler og vådt tapet, hvor den danner sorte kolonier. Den virker irriterende på huden hvilket viser sig ved kløe og rødme, eventuelt ved væskende udslet. Den nedsætter immunforsvaret selv ved meget små doser. Skimmelsvampen udvikler et giftstof (satratoxin) der, hvis det indtages gennem føden, er dødeligt. Stachybotrys chartarum er en af de farlige vandskadesvampe.

Skimmelsvampe i bygningerTrichoderma viride:

Kan angribe citrusfrugter, nødder, løg og tomater. Er udbredt i landbruget som biologisk bekæmpelsesmiddel.
Svampen vokser på træ og træbaserede materialer og på våde isoleringsmåtter. I bygninger er Trichoderma almindeligt forekommende på gipsplader og vandmættet træ, tapet, tæppe og madras støv, maling, og klimaanlægs filtre.

Trichoderma Viride kræver relativt højere vandaktivitet end nogle andre indendørs skimmelsvampe. Befugtningsanlæg kan ligeledes angribes af Trichoderma viride.
Dens VOC’er og sporer giver hudirritation og åndedrætsbesvær. Symptomerne kan minde om dem der er beskrevet under Stachybotrys chartarum. Trichoderma viride er en af de farlige vandskadesvampe.

Skimmelsvampe i bygningerUlocladium consortiale:

Findes på døde plantedele i naturen. I bygninger under fugtige forhold, ses den på celluloseholdige byggematerialer. Den kan forårsage luftvejsallergi.

Skimmelsvampe i bygningerVandskadesvampe og særligt biologisk aktive svampe

Skimmelsvampe er meget forskellige med hensyn til hvor giftige de er, og hvor våde materialer de kræver for at gro. Vækst af nogle arter af skimmelsvampe, kan derfor bruges som indikator for om den pågældende (vand) skade har stået på i længere tid eller om der er tale om kraftig vandpåvirkning.
Til en hvis grad er der en sammenhæng mellem de typiske vandskadesvampe og de ”særligt biologisk aktive svampe” altså skimmelsvampearter der er særligt giftige.

Vandskadesvampe:

  • Aspergillus versicolor
  • Chaetomium globosum
  • Penicillium chrysogenum
  • Penicillium glabrum
    Stachybotrys chartarum
  • Trichoderma viride

Særligt biologiske aktive svampe:

  • Aspergillus versicolor
  • Chaetomium spp.
  • Fusarium spp.
  • Memnoniella
  • Penicillium expansum
  • Stachybotrys chartarum
  • Trichoderma viride

Skimmelsvamp symptomer.

Kraftig skimmelvækst er skadeligt for mennesker – kan genere beboerne, både når skimmelsvampene vokser, men også når de tørrer ud!

Symptomer:

  • almen utilpashed
  • hovedpine
  • træthed
  • koncentrationsbesvær og problemer med korttidshukommelsen
  • slimhindegener (øjne, næse, hals og svælg)
  • luftvejsinfektioner og lungebetændelse
  • astma- og allergi-symptomer
  • influenzalignende symptomer
  • gigtlignende smerter i led
  • kvalme og i svære tilfælde opkastninger
  • diarré

Personer, som i længere tid har opholdt sig i bygninger med skimmelsvampe kan blive så sensible, at de f.eks. vil reagere meget kraftigt overfor små mængder af skimmelsporer.

Skimmelsvampe i vækst er tegn på en bygning med fugtproblemer!

Skimmelvækst sidder tit synligt på vægge, gulve eller lofter.

– men de kan også gemme sig på steder, hvor de er svære at opdage. f.eks. i hulrum, i krybekældre eller bag tapet.

Risikoen for at blive udsat for skimmelsvampe i en bygning er forskellig, afhængig af hvor væksten er.

Vær obs. på at der ved en skimmelsanering vil være store koncentrationer af skimmel-sporer i luften. Værnemidler ved skimmel i større mængder anbefales og der kan være påbud ved støvende arbejde.

Falske hvide svampe.

Hvid skimmel kan forveksles med de hvide krystaller, der kan forekomme på murværk og som er forårsaget af udsaltning (salpeterudtræk).

Saltudtræk virker hæmmende på skimmel, men lige ved siden af kan der være masser af skimmel.

Indeklimasymptomer kan skyldes skimmelsvampe i støv

Der ses sammenhæng mellem skimmelsvampe i støv og forekomsten af øjenirritation, luftvejsirritation, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Jo større forekomst af skimmelsvampe i støvet, des større var hyppigheden af indeklimasymptomer.

En undersøgelse viser at mennesker først og fremmest får gener af skimmelsvampe fra støv, som indeholder sporer eller andre tørre svampedele, og Jo større forekomst af skimmelsvampe i støvet, des større var hyppigheden af indeklimasymptomer. Undersøgelser viser desuden, at der hos personer med astma eller høfeber er en stærkere sammenhæng mellem udsættelse for skimmelsvampe og indeklimasymptomer, end der er hos ikke-allergikere. Og det gælder selvom astma/høfeber-gruppen ikke lider af allergi specielt overfor skimmelsvampe.

Skimmelvækst i bygninger kan bidrage til støvets indhold af skimmelsvampe, og det er derfor vigtigt at forebygge vækst af skimmelsvampe på steder, hvor svampedelene efterfølgende kan frigives til støvet i opholdsrum. Skimmelsvampe kan imidlertid også tilføres indeklimaet udefra, fx under fodtøjet.

Håndtering af indbo.

Som hovedregel skal det eller de rum, der skal renoveres for skimmelsvamp tømmes for indbo. Herefter etableres undertryk og rummet renoveres til det er rent. Herefter gøres rummet rent ved to gange grundig rengøring af alle vandrette flader med 1-2 døgns mellemrum. – Undertrykket kan herefter hæves og det rengjorte indbo genplaceres i rummet.

Rengøring af indbo foregår gerne udenfor eller udføres af specialfirma i egnet bygning.

Alternativt foretages en rengøring af indbo i det berørte rum, hvorefter det straks bæres ud af rummet og placeres et rent sted uden skimmelsvamp.

Det er vigtigt, at de, der arbejder med skimmelrenoveringen, er velorienteret om skadesomfanget og i relation hertil tager de fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger alvorligt, som beskrevet i SBI-Anvisning 205.

Farvel til skimmel

Der er kun én vej frem, hvis du har opdaget skimmelsvampe vækst i din bolig – Svampene skal væk. Har du skimmelsvamp på et mindre område fx. en bundliste i et vindue, i flisefuger på badeværelset, kan du i mange tilfælde selv fjerne svampen ved at rengøre med et svampedræbende middel som Rodalon eller Klorin. For at skimmelsvampen ikke kommer igen det vigtigt at du sørge for at sikre et godt indeklima fremover, så skimmelsvampene ikke kommer igen. Rengøringsmidler med klor kan genere følsomme luftveje.

RENGØRING I FORBINDELSE MED SKIMMELSANERING.

Indledende rengøring

Før renovering igangsættes foretages en almindelig grundig rengøring. Rengøringen skal medvirke til at øge sikkerheden ved ophold i de berørte rum især for de, der skal arbejde med fjernelse af skimmelsvampene. Hvor omfattende den indledende rengøring skal være, beror på en individuel vurdering, som bl.a. må tage udgangspunkt i til rapporten. Der foretages ingen kvalitetskontrol efter den indledende rengøring.

Rengøring efter fjernelse af skimmelsvamp

Umiddelbart efter skimmelsaneringen skal der foretages rengøring to gange med 1-2 døgns mellemrum. Hensigten med den anden rengøring er at fjerne det støv, der er blevet op hvirvlet, og som har lagt sig efter første rengøring.

Inden rengøringen påbegyndes, skal alle våde og svampeinficerede materialer, hjælpematerialer, redskaber og værktøj, der har været anvendt i forbindelse med renoveringen, fjernes fra bygningen.

Eventuel sikkerhedsafskærmning bibeholdes. Rengøringen indebærer, at alle vaskbare overflader afvaskes med rent vand med eller uden tilsætning af almindelige rengøringsmidler. Der skiftes klude og vand hyppigt. Følgende generelle retningslinjer bør følges:

Faste dele

Dampafrensede flader og flader, der er blevet afvasket og behandlet med desinfektionsmiddel, behøver ikke yderligere rengøring, med mindre der efterfølgende er foretaget fysisk/mekanisk rensning. Dog bør der rengøres med fugtig klud efter kemisk desinfektion på flader, som personer kan komme i berøring med.

Hvor anden afrensningsmetode har været i brug, gælder følgende:

Der udføres en grundig støvsugning med mikrofilter.  Vægge aftørres eller støvsuges, hvis de er ru. Herefter kan ny behandling af vægge, pudsning, tapetsering, maling eller lignende udføres.

Andre flader, der ikke er blevet afrenset for skimmelsvampe, støvsuges grundigt eller aftørres med en fugtig klud.

Løse genstande

Alle løse bevaringsværdige genstande, der har været i skimmel-angrebne rum før afrensning, skal rengøres uden for bygningen, før genbrug.

Faste genstande støvsuges med støvsuger med mikrofilter og aftørres grundigt med fugtig klud.

Polstrede møbler, sarte tæpper, bøger og lign støvsuges grundigt eller kassere & Gardiner, tæpper og andre tekstiler vaskes eller renses.

Forholdsregler 

Ved renovering af bygninger angrebet af skimmelsvampe, er det vigtigt at tage visse forholdsregler for at beskytte sig mod de store mængder partikler (svampesporer), som frigøres fra skimmelsvampe.

Derfor bør den, der udfører arbejde i bygninger med vækst af skimmelsvampe bære:

  • Støvtæt heldragt i svær bomuld eller støvtæt korttidsbeskyttelsesdragt (engangs-dragt), type 5, som beskytter mod sundhedsfarlige partikler.
  • Til dragten tætsluttende handsker og fodtøj.
  • Friskluftudstyr med overtryksventilering til ansigtsmaske, batteridrevet ventilator med filtre mindst som P3/A2-filtre. Ved store angreb anbefales helmaske.
  • Eventuelle sikkerhedsbriller.

For at begrænse støvudviklingen (støv kan indeholde store mængder sporer), kan det være nødvendigt at etablere støvvæg med eventuelt sluse, så sporerne ikke spredes til andre dele af bygningen.

Ved rengøring er det ligeledes vigtigt at begrænse støvudviklingen. Det anbefales, at der bruges støvsuger med mikrofilter (fx HEPA-filter), samt at vandrette flader afvaskes.

Kvalitetssikring.


Efter renovering/istandsættelse er det vigtigt, at der gennemføres en grundig slutrengøring svarende til almindelig hovedrengøring. Rengøringen gennemføres 2 gange med 24-48 timers mellemrum for at opfange skimmel svampesporer og mindre partikler, der er sedimenteret efter første rengøring og ophvirvling.

I forbindelse med rengøringen bør der, så vidt det er muligt, gennemføres gennemluftning af rummene således, at luftbårne partikler i videst muligt omfang ventileres ud af bygningen, Herefter kan rummene tages i brug

Det anbefales at der foretages en kvalitetssikring af de behandlede områder, for at sikre at behandlingen har haft den tilsigtede effekt. Ved denne test, er udfaldskravet et Mycometer Surface og Mycometer Air-tal i kategori A.

Råd til håndværkere

(Renovering efter skimmelsvampeangreb)

Svampesporer indeholder stoffer, der kan fremkalde allergi og være giftige. Skimmelsvampe kan også udsende flygtige stoffer (muglugt), der dannes og frigøres, når svampene vokser. Nogle af disse stoffer kan være generende. Skimmelsvampe og sporer kan være til stede, også uden at man kan se det med det blotte øje!

Teknologisk Institut anbefaler derfor, at man følger en række minimum sikkerhedskrav, når man renoverer og fjerner materialer fra rum, som er angrebet af skimmelsvampe.

Forholdsregler

Ved renovering af bygninger angrebet af skimmelsvampe, er det vigtigt at tage visse forholdsregler for at beskytte sig mod de store mængder partikler (svampesporer), som frigøres fra skimmelsvampe.

Derfor bør den, der udfører arbejde i bygninger med vækst af skimmelsvampe bære:

  • Støvtæt heldragt i svær bomuld eller støvtæt korttidsbeskyttelsesdragt (engangsdragt), type 5, som beskytter mod sundhedsfarlige partikler.
  • Til dragten tætsluttende handsker og fodtøj.
  • Friskluftudstyr med overtryksventilering til ansigtsmaske, batteridrevet ventilator med filtre mindst som P3/A2-filtre. Ved store angreb anbefales helmaske.
  • Eventuelle sikkerhedsbriller.

For at begrænse støvudviklingen (støv kan indeholde store mængder skimmelsvampesporer), etableres en støvvæg af lægteskelet med 2 lag PE-folie, der tapes i samlinger og mod gulve, lofter og vægge. Adgang til renoveringsområdet skal ske via en sluse i støvvæggen.

Ved rengøring er det ligeledes vigtigt at begrænse støvudviklingen.

Det anbefales, at der bruges støvsuger med mikrofilter (fx HEPA-filter), samt at vandrette flader afvaskes.

Ved store og meget omfattende skimmelsvampeskader kan der være behov for yderligere sikkerhedsforanstaltninger. Se By og Byg Anvisning 205.

Skimmelsvamp/ bakterie analysemetoder
Mycomete Surface (Overflade-test)

OBS: Denne prøvetagning, kan bestilles som “gør-det-selv”

For at bestemme koncentrationen af skimmelsvamp, benytters f.eks. en Mycomete Surface overfladetest. En overfladetest måler mængden af skimmelsvamp på en overflade, og kan derfor tages på steder, hvor skimmelsvampen er synlig, eller steder, hvor man har mistanke om skimmelsvamp.

Man kan f.eks. godt have fugtige plamager på væggene, uden af der er tale om svamp. Sandsynligheden for skimmelsvamp er dog betydeligt større, på fugtige overflader. En overfladetest kan bruges til at indikere, hvor stort problemet med skimmelsvamp er, men den kan kun måle niveauet af skimmelsvamp på det område, hvor testen er taget (9 cm3). En overfladetest kan ned fordel anvendes sammen med både en Mycometer Ari-test, Agar-test eller en DNA-test.

Som den eneste metode for måling af skimmelsvampe i bygninger, er Mycometer®-Surface testen videnskabeligt dokumenteret, og metoden giver i klare og forståelige resultater.

AGAR-plade  (Aftryksplade)

OBS: Denne prøvetagning, kan bestilles som “gør-det-selv”

Aftryksplader er plasticskåle, med et dyrkningsmedium (V8 agar), som giver gode=(optimale) vækstbetingelser for nogle af de skimmelsvampe, der er mest interessante i forbindelse med fugtskader i bygninger.

Prøven dyrkes i et laboratorium i ca. en uge, og analyseres herefter.
Aftryksplader bruges til at artsbestemme svampen, med henblik på at bestemme typen af vandskade og omfangsbestemmelse af skaden, samt til kvalitetssikring af afrensning.
Væksten på pladerne vurderes ud fra antallet af kolonier (cfu) på den enkelte plade.

På baggrund af analyseresultater opgøres henholdsvis antal kolonier, antallet af de typiske bygningsrelaterede ”vandskadesvampe” og antallet af de “særligt biologisk aktive skimmelsvampe”.

Luft-test (Mycometer – air metoden)

OBS: Denne prøvetagning, kræver besøg af tekniker.

Denne test siger noget om den luft man indånder. Lufttesten er også god til at spore skimmelsvampe som ikke kan ses, men som stadig sender sundhedsskadelige sporer ud i luften fra f.eks. skjulte konstruktioner.
Ens bolig kan derfor godt være ramt af skimmelsvamp, selvom det ikke kan ses med det blotte øje. Det kan f.eks. være, hvis skimmelsvampen sidder inde i væggen, bag tapetet eller i et skab.

Prøvetagning giver oplysninger om luftens indhold af skimmelsvamp. Man skal være opmærksom på at Luftens indhold af skimmelsvamp kan variere meget over korte tidsintervaller, og luftanalyser er derfor kun et øjebliksbillede. Sporer, hyfer og fragmenter bliver frigivet i større mængder under spiring og vækst.
Mycometer test. Lufttesten udføres ved en kontrolleret luftmåling (af tekniker), som efterfølgende analyseres, for at afgøre om der er sporer af skimmelsvamp i de luftpartikler man indånder. Mycometer®-air testen er en standardiseret metode.

DNA-test

OBS: Denne prøvetagning, kan bestilles som “gør-det-selv”

Formålet med prøven er at vurdere, om der i indeluften findes mikroorganismer, som kan indikere fugtskadede bygningsdele. Skimmelsvampe frigiver partikler, sporer, celler og andre svampebestanddele, som indeholder DNA, til luften. Disse mikropartikler svæver i luften og bindes til støv, som kan findes i opholdszonen. Ved at opsamle støv får man således et udtryk for, om rumluften har været påvirket af partikler fra skimmelsvampe over længere tid.

DNA prøver kan afsløre, om der findes mikroorganismer (skimmelsvampe) i støv, som kan stamme fra fugtskadede bygningsmaterialer eller skjulte vandskader. Mikrobiologisk materiale fra skjulte konstruktioner kan med tiden afgives til opholdszonen, hvor det sedimenterer med støvet. Resultatet af DNA analysen er et udtryk for, i hvilken grad rummet er påvirket af mikrobiologisk materiale.

Bakterie-test

BactiQuant Surface (bakterie-test)

OBS: Denne prøvetagning, kræver besøg af tekniker.

Bactiquant Surface er en metode der hurtigt og nemt kan måle mængden af bakterier på en overflade. Den er dermed ideel til at afgøre om der er en signifikant bakteriel forurening efter en oversvømmelse eller skade på faldstammer eller kloakrør, og dermed om der er behov for en special rengøring med efterfølgende kvalitetskontrol. Metoden kvantificerer bakterier ved at bestemme en hydrolase aktivitet dvs. tilstedeværelsen af et enzym som udtrykkes i bakterier. Enzymaktiviteten bestemmes med en meget sensitiv fluorometrisk teknologi.
Resultaterne inddeles i tre kategorier A=Ren, B=snavset og C=kontamineret.
BactiQuant Surface bruges til at dokumentere, samt afgrænse bakteriel forurening i bygninger, og som kvalitetskontrol efter afrensning. For at udføre metoden skal man have gennemgået en uddannelse i korrekt brug af metoden.

Lugter Skimmelsvamp –
Aktive Skimmelsvamp lugter muggen

  • Hej, vi har købt et hus og har nu overtaget det. I entre lugter det af mug eller et eller andet surt. Phyyy, hvor det stinker.
  •  
  • Vi har en grim lugt i et af vores hus. Det lugter af fugtig kælder eller fugtigt sommerhus. Lugten er der kun, hvis man lukker for vinduet og åbner for varmen. Lugten forsvinder når vi udluftning! Hjælp!
  •  
  •  Vi er for et år siden flyttet ind i et typisk etplans parcelhus. Vi har lige siden vi flyttede ind, haft problemer med grim lugt, sådan lidt sødlig krydret, meget ubehageligt.
  •  
  •  Mit tøj er begyndt at lugte af mormor som man kalder det. Det vil sige at det lugter gammelt, og jeg ved ikke hvordan jeg kommer dette til livs.

 

Der er en del af CB Groups kunder der kan nikke genkende til ovenstående og spørger til årsagen til at deres bolig lugter muggent.

Forklaringen kan du forhåbentlig finde her, eller kontakt os her https://cbgroup.dk/kontakt/

Dårlig lugt –
Aktive Skimmelsvamp lugter muggen

Mange skimmelsvampe afgiver en karakteristisk lugt, som de fleste kender fra kældre og sommerhuse. Den mugne lugt kan også afsløre skjulte skimmelsvampe, som ellers kan være svære at opdage fx i hulrum i vægge, undergulve og i lukkede tagrum. Hvis man lukker døre, vinduer og ventilation et døgns tid inden gennemgangen, bliver lugten lettere at opdage. Brug næsen og læg mærke til, om der lugter muggent. Ved at lugte i skabe, paneler, ved stikkontakter og rørgennemføringer kan I måske opdage skjult skimmelsvamp vækst.

Aktive Skimmelsvamp lugter muggen

Aktivt voksende skimmelsvampe afgasser flygtige stoffer der lugter grimt MVOC’er der giver en ubehagelige muglugt og således virke generende. Desuden kan nogle skimmelsvampe producere giftige stoffer mycotoxiner. Ved indånding af større mængder skimmelsvampe sporer kan disse stoffer medføre helbredsmæssige gener.

Når den relative fugtighed i boligen i længere tid overstiger 75-85% vil der være vækstbetingelser for skimmelsvampe vækst som kan bevirke at din bolig kommer til at lugte muggen. De fleste skimmelsvampe vokser bedst ved 15-28 graders C. Nogle typer kan vokse ved lave temperaturer (5-10 graders C) mens andre kan vokse ved høje temperaturer (50 graders C). Aktivt voksende skimmelsvampe afgasser flygtige stoffer der lugter grimt.

MVOC’er –

Microbiel Volatile Organic Compounds (MVOC’ er) som er årsagen til at skimmelsvampe lugter – muglugt –  lugten af fugtig sommerhus – lugter af fugtig kælder – jordslået. En lugt som skimmelsvampe danner under deres vækst. En lugt der er generende og bidrager negativt til indeklimaet i boligen.

Hvordan ser skimmelsvamp ud –
Aktive Skimmelsvamp lugter muggen

Skimmelsvampe er bittesmå svampe, som spreder sig gennem luften ved hjælp af sporer. Skimmelsvampsporer findes overalt i naturen og i indeklimaet. Er der fugtigt, kan skimmelsvampene begynde at vokse på fx fugtige byggematerialer og brede sig og frigive flere sporer og når skimmelsvampe vokser afgiver de samtidig flygtige stoffer (MVOC’er) der lugter grimt. Der findes flere former for skimmelsvampe, fx hvide, gullige, grønlige, rødlige, grålige eller sorte med lodden overflade.

Skimmelsvamp har normalt en muggen lugt. Der kan være lidt forskel på hvor meget skimmelsvampe lugter, men fælles for de fleste er, at jo mere skimmelsvamp vækst der er, jo mere massiv bliver skimmelsvamp lugten. (MVOC’ er) som er årsagen til at skimmelsvampe lugter.

Lugten af skimmelsvamp kan minde om en fugtig kælder lugt eller som et fugtigt sommerhus der ikke har stået uden varme vinteren over. Selvom der ikke er synlige tegn på skimmelsvamp, kan skimmelsvampen lugten indikere at der kan være skjult skimmelsvamp i konstruktionen. Har I kraftig lugt af skimmelsvamp, bør boligen undersøges nærmere.

Hvor lever der skimmelsvamp –

Skimmelsvamp lever af organisk materiale og trives derfor på bl.a. træ, spånplader, krydsfiner, gipsplader, tapet, lim, maling og i støv. Skimmelsvamp kan dog også gro på uorganisk materiale som fx mineraluld, hvis det er fugtigt, og der fx ligger støv med organisk materiale i.

Skimmelsvampe tilhører en gruppe af svampe der ikke er trænedbrydende. Skimmelsvampe er mistænkte for at kunne give helbredsgener, ved at afgive skimmelsvampe sporer samt at skimmelsvampen producere Mykotoksiner. Yderligere kan de udsende lugtstoffer (MVOC’er), som kan registreres som mug lugt. Vækst af skimmelsvampe vil opstå på alle organiske materialer (træ, tapet, lim, etc.), som får tilført fugt.

Eksempler på nogle af de skimmelsvampe der kan afgive en skimmelsvamp lugt –

Aspergillus versicolor

Forekommer på celluloseholdige materialer der er våde. Den afgiver en skimlet lugt som irriterer slimhinder i hals, næse og øjne. Svampen udvikler en række giftige stoffer. Aspergillus versicolor afgiver en karakteristisk lugt. Høre til gruppen af vandskadesvampe og særligt giftige svampe.

Chaetomium globosum

Findes i jord, luft, planteaffald, gødning, halm, papir, fuglefjer, og frø. Chaetomium globosum findes på tapet, madrester, tæpper, træ og pap og vægpaneler. Hyppig årsag til angreb af Chaetomium globosum er Lækage af tag, opstigende grundfugt og defekte VVS-installationer. Derfor ses den ofte i badeværelser og køkkener. Chaetomium globosum lugter ubehageligt og giver indeklimasyge. Høre til gruppen af vandskadesvampe og særligt giftige svampe.

Scopulariopsis brevicaulis

Almindelig både ude og inde. Er kendt fra tobaksindustrien, hvor den giver ”tobaksarbejderlunge”. Vokser gerne på materialer der indeholder et højt niveau af protein så som kød og ost. Den nedbryder bomuld, tekstiler og papirvare og maling. Scopulariopsis brevicaulis kan angribe negle og hud på mennesker og dyr. Scopulariopsis brevicaulis afgiver arsengas der kan opleves som hvidløgsagtig lugt.

Streptomyces spp.

Streptomyces spp. er ikke en skimmelsvamp, men en gruppe af bakterier, der primært findes i jord, hvor de udskiller stoffer, der giver den karakteristiske jordslåede lugt. Streptomyces spp. ses hyppigt i forbindelse med fugt i gulvkonstruktioner og klaplag, men kan også finde vej til støvet via udendørs kontaminering, f.eks. fra hunde eller katte, der bringer jord ind i boligen. Streptomyces spp. er i stand til at producere en lang række organiske forbindelser, der lugter ubehageligt, og hvoraf nogle kan forværre indeklimaet og give gener.

Sanering af skimmelsvamp lugt –

Skimmelsvampe kan være årsag til dårlig lugt i boligen. Men der også kan være andre årsager til dårlig lugt i boligen. Den dårlige lugt kan skyldes bakterier eller lugten fra afgasninger fra byggematerialer, møbler. Lugte kan være helt uskadelige, men hvis man opholder sig i lokaler med dårlig lugt, kan man blive påvirket fysiologisk og psykisk. Hvornår lugt opleves ubehagelig og kan fornemmes af vores næser, afhænger af koncentrationen og i høj grad af rumtemperaturen. Jo højere rumtemperatur jo mere føler vi ubehaget ved lugten. Lugt af ”Kælder” i din bolig kan være et faresignal om fugt og skimmelsvamp i boligen.

Se her hvor hurtige en Skimmelsvamp udvikler over 4 dage.

Et spørgsmål vi ofte får er hvor hurtig kan skimmelsvamp udvikle sig. Her ses en leverpostej samt en aftryksplade indiceret med skimmelsvamp sporer, dyrket under de optimale forhold

Skimmelsvampens udvikling:

Skimmel udvikling 1

Skimmelsvampens udvikling dag 1:

Skimmel udvikling 2

Skimmel udvikling 3


Skimmelsvampens udvikling dag 2:

Skimmel udvikling 4

Skimmel udvikling 5

Skimmelsvampens udvikling dag 3:

Skimmel udvikling 6

Skimmel udvikling 7

Skimmelsvampens udvikling dag 4:

Skimmel udvikling 8

Skimmel udvikling 9

 
Copyright © 2019 CB Group, CVR: 38978039. Website af Web-Sites ApS, hostet hos Internet 123