Energiforbrug og materialer

---

Ønsker du et mindre energiforbrug

1. Uvildig energirådgivning

2. Skærpede krav til energiforbrug og komfort

3. Indeklima

4. Overvejelser

5. Inspiration

---

Kilder

Relevante artikler

VidencenterEnergiPriserKontakt

Isoleringsmaterialer

Isolering – bedre energimærke

Hvorfor efterisolere?

Formålet med at efterisolere er at mindske husets behov for opvarmning og forbedre indeklimaet.

Et energiforbedret hus får et mindre varmebehov, og bliver dermed billigere at bo i, og når det bliver nemmere at holde en behagelig temperatur, og når gener fra træk og kuldenedfald fra kolde konstruktioner forsvinder øges komforten betydeligt.

Ligeledes øger man også boligens værdi på boligmarkedet i takt med at energimærket bliver bedre.

Statens Byggeforskningsinstitut har beregnet, at der er et meget stort potentiale for at spare på energi i den eksisterende bygningsmasse, bl.a. fordi vi spilder alt for meget varme på grund af dårlig isolering. De vurderer, at forbruget af energi til opvarmning i gennemsnit kan reduceres med 35%, bl.a. fordi mange boliger er isoleret for dårligt.

Men udført efterisolering kan skabe alvorlige fugt problemer i boligen.

Kan mit hus tåle en efterisolering?

Fugt er et af husets værste fjender, og det er meget vigtigt for de fleste konstruktioner, at de bliver tilstrækkeligt ventileret, så eventuel fugt ledes bort. Fugten kan giver grobund for skimmelsvamp, som giver et dårligt og i visse tilfælde direkte farligt indeklima.

Fugt kan på længere sigt føre til angreb af råd og svamp i træ og andre organiske materialer og ikke mindst ægte hussvamp.

Tagkonstruktion:

Ved fugt i tagkonstruktionen skal årsagen klarlægges inden eventuelle efterisolering igangsættes, mange alvorlige fugtskader sker, fordi der trænger varm luft fra brugen af bygningen stiger op igennem lofter til etageadskillelsen og loftrummet, hvor luften afsætter vanddampe på de kolde dele i og på konstruktionerne. Når fugten i trækonstruktionerne er 16 % vil der være risiko skimmelsvampvækst på konstruktionerne, og ved 20 % vil der være risiko for et miljø for trænedbrydende svampe.

Når der efterisoleres, og der er mere end 150 mm isolering i alt, skal loftkonstruktionen være diffusions- og konvektionstæt fx med en omhyggeligt udført dampspærre for undgå at vanddampene fra boligen trænger op tagkonstruktionen. Ligeledes skal loftrummet være tilstrækkeligt ventileret så eventuel fugt kan bort ledes.

Hulmursisolering:

Hulmursisolering i murværk med ikke-frostfaste og/eller diffusionstætte facadesten eller overfladebehandlinger kan medføre afskalninger fra og revner i mursten, puds og maling.
Ændring i fugtbalancen kan medføre fugtophobning i hulmuren og dermed fugtskjolder, skimmelvækst og misfarvning på indvendige vægge, samt fugtskjolder og saltudslag på blankt murværk.

Ved mangelfuld lukning af ydervæggens hulrum ved tag og gulv kan medføre fugtskader i tilstødende bygningsdele, fx fordi indblæst isoleringsmateriale blokerer for ventilation af konstruktioner.

Ved mangelfuld udfyldning af hulrummet med isoleringsmateriale kan det medføre kuldebroer og varmetab.

Krybekælder:

Kolde krybekældre får varmetilskud fra rummene ovenover, og derved nedsættes risikoen for fugt, råd og skimmelsvamp i krybekælderens konstruktioner.
Hvis gulvet imod en krybekælder efterisoleres, falder temperaturen i krybekælderen og dermed stiger luftfugtigheden, og der vil så være stor risiko for at der sker en forandring af fugtbalancen i krybekælderen, og der vil være risiko for et miljø der tillader Skimmelsvamp, Råd og Svamp.
Stop aldrig for ventilationsåbninger ned til en krybekælder ved at lukke for de huller eller den rist, der fører derned udefra.

Indvendig efterisolering af ydermure:

Det er vigtigt at være opmærksom på, at indvendig efterisolering af massive murede vægge kun er den næstbedste løsning i forhold til en udvendig efterisolering, (Udvendig facadeisolering er ca. 30 % bedre energieffektivitet end ved indvendig efterisolering).

Der er stor risiko for fugt- og skimmelproblemer, hvis indvendig efterisolering udføres på en uegnet mur og/eller arbejdet ikke udføres meget omhyggeligt.  Indvendig isolering bevirker, at den udvendige del af væggen bliver kold, hvilket kan medføre frost og fugtskader i murværket. Derfor skal murværk og fuger eftergås og eventuelt repareres inden en indvendig efterisolering udføres. Ligeledes skal væggene undersøges for opstigende grundfugt.

Efterisolering af murværk med en dårligt fungerende fugtspærre kan medføre, at fugt suges højt op i murværket – og dermed risiko for udbredt skimmelvækst og eventuelt angreb af trænedbrydende svampe. Murværk uden fugtspærre frarådes efterisoleret.
Af fugttekniske årsager kan det som udgangspunkt kun anbefales at efterisolere massive murede vægge indvendigt med op til 100 mm.

Indvendig varmeisolering af kælderydervægge frarådes generelt, da den kan medføre opfugtning af den oprindelige indvendige vægoverflade. Ved ældre kældre kan det dog være den eneste mulighed, men det bør altid først undersøges, om det er teknisk og økonomisk muligt at fugtisolere og isolere væggen udefra.

Hvis en væsentlig del af kælderydervæggen er over terræn, kan man dog af konstruktive og æstetiske grunde være tvunget til at varmeisolere på den indvendige side.

Indvendig isolering af kældervægge:

Indvendig varmeisolering af kælderydervægge frarådes generelt, da den kan medføre opfugtning af den oprindelige indvendige vægoverflade. Ved ældre kældre kan det dog være den eneste mulighed, men det bør altid først undersøges, om det er teknisk og økonomisk muligt at fugtisolere og isolere væggen udefra.

Hvis en væsentlig del af kælderydervæggen er over terræn, kan man dog af konstruktive og æstetiske grunde være tvunget til at varmeisolere på den indvendige side.

Det er en forudsætning for indvendig isolering, at kælderen er tør, og at den holdes opvarmet til mindst 20 °C om vinteren. Hvis isolering sker på den indvendige side, skal alle rester af organisk materiale fjernes, så der ikke er risiko for skimmelvækst eller nedbrydning.

Isoleringen medfører, at temperaturen af den egentlige kælderydervæg bliver lav. Der vil derfor være risiko for kondensation af fugtig rumluft på overfladen af den oprindelige væg, hvis den isolerende forsatsvæg ikke er damptæt. Hvis forsatsvæggen ikke er lufttæt, vil der være risiko for konvektion i væggen med kondensdannelse til følge.

Det er en forudsætning for indvendig isolering, at kælderen er tør, og at den holdes opvarmet til mindst 20 °C om vinteren. Hvis isolering sker på den indvendige side, skal alle rester af organisk materiale fjernes, så der ikke er risiko for skimmelvækst eller nedbrydning.

Isoleringen medfører, at temperaturen af den egentlige kælderydervæg bliver lav. Der vil derfor være risiko for kondensation af fugtig rumluft på overfladen af den oprindelige væg, hvis den isolerende forsatsvæg ikke er damptæt. Hvis forsatsvæggen ikke er lufttæt, vil der være risiko for konvektion i væggen med kondensdannelse til følge.

Den del af ydervæggen, der ligger under terræn, vil tillige være i fugtligevægt med den omgivende jord, hvilket medfører risiko for opfugtning af forsatsvæggen på grund af fugtpåvirkning udefra. I givet fald bør der kun anvendes uorganiske materialer, og dampspærre undlades i den del, der ligger under jorden, så eventuel indtrængende fugt kan fordampe indad.

Der findes på markedet uorganiske plader, som har en beskeden varmeisoleringsevne, og som samtidig er stærkt kapillarsugende. Sådanne plader kan anvendes til at bryde kuldebroer på kældervægge, hvor de opsættes ved klæbning og uden anvendelse af dampspærre.

Den fugt, der ved diffusion transporteres gennem pladerne og kondenserer på den oprindelige vægoverflade, vil kapillært blive suget tilbage til den indvendige overflade, hvorfra den fordamper. Anvendelsen kræver brug af særlige klæbere og diffusionsåbne overfladebehandlinger.

Hvilke isoleringsmaterialer findes der?

Hvilke isoleringsmaterialer kan du vælge imellem, hvilke fordele og ulemper har de og hvilke typer isolering skal bruges til de forskellige isoleringsbehov i boligen.

Når der skal vælges isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer at være opmærksom på ud over prisen. De væsentligste er:

• Isoleringsevne
• Mærkningsordninger
• Brand
• Miljø
• Fugt
• Indeklima

For at sikre energibesparelserne ved en eventuel renovering/efterisolering, samt egnetheden for materialets egenskaber i forhold til opgaven.  anbefales det at sikre, at leverandøren kan give tilfredsstillende dokumentation for materialets egenskaber.

Eksempel på produkter.

Stenuld, Glasuld, Papiruld og træfiberuld, Polystyren (flamingo), Reflektiv isolering, Hamp, Hør, Halm, Perlite, , Porebeton, Letklinker, Celleplast, Ytong Multipor.

Isoleringsevne også kaldet lambdaværdi (λ-værdi) er et tal, der udtrykker hvor godt et materiale leder varmen. Dette angives med det græske bogstav lambda (λ).

Et materiales lambda-værdi angiver, hvor stor varemængde, målt i Wh (Watt timer), der i løbet af 1 time ledes igennem materialet på 1 m² med en tykkelse på 1 m, når temperaturforskellen mellem de to flader er 1° C.

Jo lavere λ-værdi, jo bedre isolerer materialet.

Eksempelvis er isoleringsmaterialer ekstremt dårlige varmeledere f.eks.  har Stenuld typisk λ-værdi på 0,034-0,044, mens metaller virkelig gode varmeledere f.eks. aluminium der har en λ-værdi 220.

Bygningsreglementet stiller krav til de enkelte bygningsdele skal være isoleret, så den samlede konstruktion, ydervæg, tag og gulvkonstruktion har så lille et varmetab som muligt.

Stenuld

Stenulden er fremstillet af kalksten og vulkanske bjergarter, samt en vis procentdel produktionsrester, der genanvendes i produktionen. Det nedsmeltes og knuses til et materiale af fiberagtig karakter. Til at holde sammen på stenulden anvendes en særlig bakelit som bindemiddel. Det er en hærdet fenol- eller formaldehyd harpiks, der er modificeret med urea, der også bruges til kunstgødning.

Stenuld fås med forskellig isoleringsevne (λ-værdi 0,034-0,044).

Anvendelse

Bygningsisolering: Tage, lofter, facadeisolering, hulmursisolering og terræn- og krybekælderdæk.
Teknisk isolering: Brandbeskyttelse, ventilationskanaler og rørskåle.
Stenuld fås i mange produktformer, som eksempelvis bats, måtter og granulat.
Få det fulde overblik på producentens produkt side, f.eks. Rockwool. dk.

Fordele ved Stenuld

Brandsikkert i brandklasse A1 . Kan modstå brand i op til to timer og holde formen indtil ca. 1000 °C. Kan anvendes uden begrænsning, dvs. til alle konstruktioner og typer isoleringsopgaver.

Let at tilskære og tilpasses til den konstruktion, det skal anvendes i.
Elastisk og robust isoleringsmateriale.
Rester fra produktionen og gammel stenuldsisolering kan genbruges i produktionen.

Ulemper ved Stenuld

Støver en del, Bygningsreglement kræver, at mineraluldsfibre ikke kan komme ud i indeklimaet. Kravet kan anses for opfyldt, hvis materialerne er overfladebehandlede, eller de på anden måde afdækkes, indkapsles eller forsegles.
Kan give kløe på hænderne og andre ubeskyttede dele af huden.
Kan irritere øjnene og luftvejene, hvis disse ikke er beskyttede.

Glasuld

Glasuld er produceret af glasfibre, der er fremstillet af sand, soda, kalk og glasskår. I glasuld indgår der derfor en hel del genbrugsglas – helt op til 75 %. De mange tynde fibre i glasulden holdes sammen ved hjælp af et bindemiddel, der ligesom ved stenuld består af bakelit.

Glasuld fås med forskellig isoleringsevne (λ-værdi 0,034-0,044).

Anvendelse

Bygningsisolering: Tage, lofter facadeisolering, hulmursisolering og terræn- og krybekælderdæk.
Teknisk isolering: Brandbeskyttelse, ventilationskanaler og rørskåle.

Glasuld fås i mange udformninger, som eksempelvis bats, måtter og granulat.
Få det fulde overblik på producentens produkt side, f.eks. Isover. dk.

Fordele ved Glasuld

Brandsikkert i brandklasse A1 og smelter først ved omkring 600 grader Celsius. Kan anvendes uden begrænsning, dvs. til alle konstruktioner og typer isoleringsopgaver.
Nemt at arbejde med og tilskære efter mål.
Elastisk og alligevel robust.
Der indgår en meget stor portion genbrugsglas til produktionen af glasuld.

Fordele ved Glasuld

Brandsikkert i brandklasse A1 og smelter først ved omkring 600 grader Celsius. Kan anvendes uden begrænsning, dvs. til alle konstruktioner og typer isoleringsopgaver.
Nemt at arbejde med og tilskære efter mål.
Elastisk og alligevel robust.
Der indgår en meget stor portion genbrugsglas til produktionen af glasuld.

Papiruld og træfiberuld

Papir- og træfiberuld kaldes under et for celluloseuld, fordi de begge er produceret af cellulosefibre fra træer.
Parpiruld er et papirgranulat, der er fremstillet af overskuds- og genbrugsaviser, som består af hule cellulosefibre, som har en isolerende effekt, og anvendes til isolering af lofter og vægge.
Parpiruld er tilsat brandhæmmende salte som giver en flamme- og glødebeskyttelse. Ved brandpåvirkning frigives fugt fra saltene, som medfører en afkøling og forkulning. De tilsatte salte fordamper ikke med tiden, og den beskyttelse, som saltene giver, nedsættes ikke med tiden. Brandklasse B.

Lambdaværdien (λ-værdi ) for Papiruld er ca. 39.

Anvendelse

Papirisolering bruges især som isolering på lofter men kan i princippet anvendes de fleste steder, hvor man ellers vil benytte et isoleringsmateriale i granuleret form, fx i ydervægge af mursten eller træ. Få det fulde overblik på producentens produkt side, f.eks. Isover. dk.
Få det fulde overblik på producentens produkt side, f.eks. parpiruld. dk.

Fordele ved Papiruld

Kravet til dampspærren er ikke så afgørende (kontakt isolatøren).
Ved isolering fra parpiruld slipper du for de kløende fibre som fra f.eks. mineraluld. Det anbefales dog, at du bærer maske, når du arbejder med det. Er der borsyre i det produkt, du anvender, skal du bære en P2maske.
Støvet fra parpiruld falder hurtigt i forhold til mineraluld.
Papirisolering lydisolerer bedre end fx mineral- og glasuld ifølge undersøgelsen ”Sammenlignende undersøgelse af lydisolation”, 2010, udarbejdet af Nordsjællands Akustik aps).
Papirisolering varmeisolerer lige så godt som traditionelle isoleringsmaterialer.
Produktionen af papirisolering er miljøvenlig, og da materialet er biologisk nedbrydeligt, er også eventuel bortskaffelse miljøvenlig.

Ulemper ved Papiruld

Papirisolering kan ved stor vandpåvirkning falde sammen, og dermed vil isoleringsevnen blive mindre.
Man bør ikke anvende papirisolering som hulmursisolering, hvis muren er særligt udsat for slagregn.
Parpiruld kan forventes, at det sætter sig 10-15 procent.
Papirisolering er tilsat brandhæmmende kemikalier, så den er mere modstandsdygtig over for varme og ild. Disse kemikalier kan være sundhedsskadelige at arbejde med. Produkter indeholdende ammoniumhydroxid kan desuden afgive grimme lugte, hvis det bliver fugtigt, hvilket gør det mindre anvendeligt til hulmursisolering af vægge.

Polystyren (flamingo)

Polystyren (EPS), ofte kaldet for Flamingo. Polystyren produceres af naturgas og råolie, og består næsten hundrede procent af ren luft og kun få procent polystyren, som alligevel er rigeligt til at få materialet til at holde sig kompakt og tæt, således at det er resistent overfor både vand og fugt. Derudover har Polystyrenmaterialet den helt unikke egenskab, at det ikke kan ødelægges eller fortæres af biller, mus, rotter og andre skadedyr generelt.
Polystyrens isoleringsevne (λ-værdier) fra 0,034 til 0,041.

Anvendelse

Polystyrens granulat er små bløde kugler, der f.eks. anvendes til indblæsning som hulmursisolering. Men isoleringsmaterialet kan også fås som hårde plader af varierende tykkelser.

Polystyren er meget brandfarligt, og har der for visse begrænsninger for, hvor man kan anvende den. Polystyren skal anvendes steder, som er i indkapslet i et brandhæmmende materiale. Konstruktioner skal dog opfylde brand kravene til en klasse REI 60 A2-s1,d0 (BS-60).

Fordele ved Polystyren

Har god isoleringsevne.
Polystyrenisolering er derudover det isoleringsmateriale, som fordeler sig lettest i hulmuren.
Modstandsdygtigt overfor vand, fugt og skadedyr.
Let at arbejde med.
Ingen støvgener.
Høj trykstyrke (kan tåle meget tryk fra andre bygningsdele).

Ulemper ved Polystyren

Meget brændbart materiale og kan derfor ikke bruges uden begrænsning i alle konstruktioner.

Kort om øvrige isoleringsmaterialer

Letklinker(Leca):

Isoleringsevne (λ-værdier) fra 0,085-0,09.

Letklinkerbeton er almindelig beton, bestående af sand, cement og ler, hvori der er kommet letklinkernødder (lecanødder). Lecanødder er små kugler af ler, der er brændt ved 1100-1200 grader, hvilket har gjort dem lette og porøse. Ved at bruge lecanødder i stedet for sten i betonen bliver en væg af letklinker noget lettere end en væg opført af almindelige betonelementer.

Porebeton (gasbeton)

 Isoleringsevne (λ-værdier) 0,14.

Basisingredienserne i porebeton er sand, vand og kalk. Dette gør porebeton – tidligere kendt som gasbeton – til et naturligt byggemateriale. Porebeton giver uanede æstetiske muligheder, og med en hurtig, nem og fleksibel bearbejdning på byggepladsen er materialet et attraktivt valg i moderne byggeri.

Ytong Multipor

Isoleringsevne (λ-værdier) 0,042-0,039.

Ytong Multipor mineralsk isoleringsplade til indvendig isolering af ydervæg. Ytong Multipor er fremstillet af naturlige råstoffer: kalk, sand, cement og vand. I fremstillingsprocessen dannes luftfyldte porer, som giver Multipor de gode varmeisolerende egenskaber. Ytong Multipor er ubrandbart. Pladerne leveres i formatet 600×390 mm og i tykkelser fra 50 mm til 300 mm. Overfladen er glat. Ytong Multipor er formstabile, har lav vægt og lille varmeledningsevne. Ytong Multipor er diffusionsåbent.

Celleglas

Isoleringsevne (λ-værdier) 0,038-0,050.

Celleglas produceres af “opskummet” genbrugsglas og kul. Celleglas findes som formstykker, du kan skære og fræse til blokke.
Celleglas er klassificeret som et Euroklasse A1-materiale, dvs. ikke brændbart, og har tillige en række andre gode egenskaber. Det har bl.a. en høj trykstyrke, er formstabilt, diffusionstæt og sikret mod angreb fra råd, insekter og skadedyr. Desuden har det en meget lang levetid. Til gengæld er det temmelig dyrt sammenlignet med eksempelvis mineraluld

Perlite

Isoleringsevne (λ-værdier) 0,042

Ekspanderet vulkansk bjergart i lille kornstørrelse, der kan trænge ind i alle hulrum og minimere kuldebroer. Ubrændbart og ej modtageligt over for råd og svamp, så kan bruges i alle konstruktioner, så længe disse er tætte (ellers risiko for at materialet løber ud). Ikke så miljøvenligt grundet stort energiforbrug ved forarbejdning. God isoleringsevne.

Halm

Isoleringsevne (λ-værdier) 0,13-0,30.

Billig. Ingen tilsætningsstoffer. God til at regulere luftfugtighed. Risiko forbrand. Risiko for insektangreb og nedbrydning ved langvarigt højt fugtindhold.Må ikke være udsat for regn, fra halmen er høstet til presset i baller. Bør kun anvendes i ydervægge med regnskærme af ler-puds.

Hamp

Isoleringsevne (λ-værdier) 0,045.

Kan ikke anvendes i tunge ydervægge, som er diffusionsåbne, og dermed giverøget risiko for fugt, hvilket kan forstærke den biologiske nedbrydelighed. Forholdsvis god modstandsevne over for svamp og brand. God isoleringsevne.

 Hør

Isoleringsevne (λ-værdier) 0,040.

Kan ikke anvendes i tunge ydervægge, som er diffusionsåbne, og dermed giver øget risiko for fugt, hvilket kan forstærke den biologiske nedbrydelighed. Forholdsvis god modstandsevne over for svamp og brand. God isoleringsevne.End