Menu

Din BedreBolig-plan giver dig overblikket

1. CB Group

Tænker du, at det er besværligt og uoverskueligt at renovere din bolig? Med en god plan fra CB Group er det nemmere. Når du køber en BedreBolig-plan hos CB Group, får du et samlet overblik over renoveringen af din bolig.

2. Helhedsorienteret

BedreBolig er en ny og mere helheds-orienteret tilgang til energirenovering. I BedreBolig uddannes fagfolk fra byggeriet til at yde kvalificeret og helheds-orienteret rådgivning til boligejere gennem hele renoverings projektet.

3. BedreBolig

BedreBolig kan derfor gøre det nemmere for boligejeren at komme i gang med at energirenovere boligen. Og give dig en række nye forretningsmuligheder som BedreBolig-rådgiver.

4. Planlægning

Ingen boliger er helt ens. Og ingen boligejere har præcis de samme behov og ønsker. Derfor tager BedreBolig altid udgangspunkt i, hvad du gerne vil forbedre ved din bolig. BedreBolig-rådgiveren fra CB Group hjælper dig hele vejen og sørger for, at renoveringen sker på en energirigtig måde. Så er du sikker på at fremtidssikre din bolig og få en månedlig besparelse på energiregningen.

5. Planlægning

  • Fakta om boligen og dens forbrug
  • Dine ønsker til boligen
  • Anbefalede energiforbedringer i prioriteret rækkefølge
  • Andre renoveringsønsker
  • Gode råd om energirigtig adfærd
  • Oversigt over potentielle energibesparelser og påkrævede investeringer
  • Et samlet budget

Kilder

Relevante artikler

VidencenterEnergiPriserKontakt

Hvad er BedreBolig ordningen?

BedreBolig ordningen er et initiativ fra Energistyrelsen. BedreBolig ordningen skal gøre at det nemmere for boligejere at energirenovere deres bolig. BedreBolig ordningen tilbyder boligejere at få en BedreBolig rådgiver til at gennemgå boligen for mulige rentable energiforbedringer.  

BedreBolig ordningen er frivillig og gør det muligt at få kvalificeret, helhedsorienteret energirådgivning i forbindelse med renovering. BedreBolig er baseret på one-stop-shop-tankegangen. Det betyder, at en BedreBolig rådgiver kan hjælpe hele vejen fra idé til færdig renovering.

BedreBolig rådgiveren udarbejder en plan over, hvilke renoveringer der er mest rentabel for dig og din bolig. Hermed kan du danne dig et overblik og finde ud af, hvordan du bedst kan renovere boligen.

BedreBolig gør det hele meget nemmere. Køb en BedreBolig plan hos en CB Group og få overblik over mulige besparelser på dit energiforbrug.

CB Group – kvalificeret rådgivning til boligejere

BedreBolig ordningen har til formål at få flere boligejere til at energirenovere deres boliger. Ideen er, at boligejere kan få en BedreBolig rådgiver ud til boligen, som kan afdække boligens muligheder og hjælpe dem i gang. Rådgiverne i BedreBolig ordningen er efteruddannede af Energistyrelsen, så de har de kompetencer og den ekspertise i energirenoveringer, som saglig rådgivning kræver.

CB Groups rådgiver har erfaring indenfor byggeri og renovering på den ene eller anden måde, og CB Groups rådgivere har fået en overbygning på deres uddannelse, som er meget helhedsorienteret. Derfor kan BedreBolig rådgiverne vejlede bredt om, hvilke behov alle typer huse har – Det gør også, at vores BedreBolig rådgiverne har kompetencer til at rådgive indenfor alle aspekter af energiløsninger i boliger.

Spar penge med BedreBolig ordningen

Ifølge Klima-, Energi- og Bygningsministeriets pressemeddelelse er det især folk, der bor i huse bygget før 1980, der kan spare penge ved at energirenovere. Projektleder på BedreBolig ordningen Line Kold bekræfter, at der kan være store energibesparelser ved ældre boliger:

”For eksempel har boliger fra 1960’erne og 1970’erne et stort potentiale, og der kan være mange penge at spare ved at energirenovere. Mange af dem er relativt nemme at energirenovere, og mange har gamle udtjente løsninger, der bør udskiftes.”

Det er dog ikke kun huse fra den periode, hvor der kan være penge at spare ved at energirenovere:

”Man kan sige, at alle boliger der ikke er renoverede inden for de seneste 5-10 år har potentiale i forhold til at spare penge på energiforbruget.”

Hvad koster en BedreBolig plan/rådgivning?

Prisen for planen aftaler du med CB Groups rådgiver. Ingen boliger er helt ens, og ingen boligejere har præcis de samme behov og ønsker. Derfor tager BedreBolig altid udgangspunkt i, hvad du gerne vil forbedre ved din bolig. BedreBolig.

Prisen vil være afhængig af hvilken opgave du ønsker rådgivning omkring. CB Group er et af de firmaer der har flest certificerede BedreBolig rådgivere. Så ring eller benyt vores kontakt rubrik og beskriv dit ønske og vi vil vender tilbage med et godt tilbud.

CB Group vil altid give dig en personlig rådgivning

CB Groups BedreBolig rådgiver kommer ud til din bolig, for at kunne give dig den bedst BedreBolig plan for at optimere din bolig. CB Groups BedreBolig rådgiver gennemgår boligen sammen med dig, for at finde de områder der vil være mest rentabel at energirenovere på din bolig, så som boligens klimaskærm, som omfatter isoleringen, vinduer, døre og varmeanlæg.

CB Groups BedreBolig rådgiver har mulighed for at supplere gennemgangen med termografisk kamera, samt lave en Blower door tæthedstest af boligen din bolig. CB Groups BedreBolig rådgiver oplever ofte at boligen er godt isoleret, men har et højt energiforbrug da boligens klimaskærm er utæt og derved har et højt varmetab. Det giver helt klart et forbedret indeklima, når det ikke trækker ind i din bolig og den kolde luft kommer ind gennem utæthederne.

Disse to ekstra muligheder kan tit være med til at give et bedre overblik på boligens energibesparelser.

En BedreBolig plan giver dig overblik:

Hvor skal Du starte, hvilke løsninger skal du vælge, og hvad betaler sig?

Alt dette kan en BedreBolig rådgiver fra CB Group hjælpe dig med.

Du behøver kun at gå ét sted hen for at få rådgivning, der kommer hele vejen rundt.

BedreBolig rådgiver fra CB Group hjælpe dig med:

  • At få en uvildig rådgivning af boligen
  • Giver dig fakta om dit hus og dit forbrug
  • Giver dig gode råd til energirigtig adfærd
  • At afklaring af, hvad du ønsker med dit hus
  • En prioriteret liste over, hvor du kan energiforbedre huset
  • Andre renoveringsønsker
  • Er samlet budget inkl. investeringer og besparelser
  • Hvad kan vi opnå i tilskud?

BedreBolig rådgiver til flerfamilieboliger (BedreBolig rådgiver II)

Energistyrelsen har udvidet BedreBolig ordningen til også at gælde etageejendomme og andre store bygninger. 10 virksomheder er godkendt og står klar med hjælp til energirigtig renovering af etageejendomme.

En BedreBolig rådgiver er en bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt eller håndværker, som har gennemført BedreBolig uddannelsen og energimærkningsuddannelsen til flerfamiliehuse.

BedreBolig ordningen er frivillig og gør det muligt at få kvalificeret, helhedsorienteret energirådgivning i forbindelse med renovering. BedreBolig er baseret på one-stop-shop-tankegangen. Det betyder, at en BedreBolig rådgiver kan hjælpe hele vejen fra idé til færdig renovering.

Rådgiveren kan både lave beregninger, lægge en plan, projektere og indhente tilbud – samt være den, der styrer byggeprojektet og kvalitetssikrer arbejdet. BedreBolig rådgivning kan tage udgangspunkt i ejendommens energimærke og kombinere det med andre renoveringsønsker. Det givet et helhedsorienteret renoveringsprojekt, som øger komforten og reducerer omkostningerne til varme.

CB Group har konsulenter der er certificeret til denne type opgaver.

Alle BedreBolig virksomheder er godkendt af Energistyrelsen og har et kvalitetsstyringssystem, som er godkendt af en uafhængig kontrolinstans.

Gør det nemmere at energirenovere

Det er kompliceret at renovere store bygninger. Og når det skal gøres energirigtigt, kræver det professionel viden om muligheder og løsninger.

BedreBolig rådgiveren kan give jer svar på alle de vigtige spørgsmål:

  • Hvornår kan det betale sig at energiforbedre ejendommen?
  • Hvordan kan energimærkets anbefalinger realiseres – og kombineres med andre renoveringsønsker?
  • Hvilke løsninger er bedst at vælge?
  • Hvordan øger forbedringerne komfort og indeklima?
  • Hvad kommer renoveringen til at koste, og hvor meget sparer vi på energiregningen?
  • Hvad kan vi opnå i tilskud?

Ønsker du at få udarbejdet et BedreBolig eller et energimærke

Du kan med fordel vælge en BedreBolig rådgiver eller energikonsulent fra CB Group.
CB Groups BedreBolig og energikonsulenter, har en håndværks-, ingeniør-, energiteknolog uddannelse.

Artikel fra Dagens Byggeri 2017 15.03.17

Af Dan Bjerring

BedreBolig ordning har skabt resultater

BedreBolig ordningen har til formål at effektivisere energianvendelsen i Danmark og at gøre det lettere for boligejere at gennemføre energirenoveringer.

Fra 2017 er der ikke afsat en særskilt bevilling på Finansloven til BedreBolig, og dermed vil statens opgave fremover kun være begrænset til at vedligeholde lovgrundlag og godkende virksomheder.

Der er nu foretaget en evaluering af BedreBolig ordningen i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor husejere, der har fået BedreBolig rådgivning gennem en BedreBolig plan, er blevet sammenlignet med andre husejere, som har fået rådgivning om renovering.

Niras har suppleret spørgeskemaundersøgelsen med dybdegående interview med BedreBolig husejere.

Større renoveringer

Overordnet virker det til, at BedreBolig rådgivningen bidrager til at effektivisere energianvendelsen i bygninger, ved blandt andet at føre til større renoveringer end ellers og mere kvalificerede renoveringer, hvor dårlige renoverings-overvejelser sorteres fra til fordel for mere energioptimale forbedringer.

Niras kommer blandt andet frem til, at husejere, der har modtaget BedreBolig rådgivning, udfører flere “skjulte” energirenoveringer – isoleret rør, kælder, gulv og hulmure, og i højere grad installeret varmepumpe og solfanger/solcelleanlæg. Desuden udfører de mere omfattende renoveringer, og BedreBolig rådgivning kan være med til at kvalificere og inspirere husejerens renovering.

Det konkluderes også, at husejere, der har modtaget BedreBolig rådgivning, ikke oplever en bedre og mere effektiv gennemførelse af selve renoveringen end andre – størstedelen har dog heller ikke benyttet BedreBolig rådgiveren til byggeledelse og projektstyring i forbindelse med gennemførelsen af renoveringen.

Anbefalinger

Niras har med afsæt i rapportens resultater sammenfattet en række anbefalinger, herunder at overveje, hvad der kan gøre BedreBolig rådgivningen attraktiv i forlængelse af, at det er en markedsbaseret ordning med en ydelse som husejere traditionelt ikke altid er villige til at betale for. Det gælder blandt andet ordningens samspil med kommuner, energiselskaber og eventuelle tilskudsordninger, samt hvordan BedreBolig kan tale til husejernes behov.

Det anbefales også at målrette ordningen eller at opdele den i forskellige dele – eksempelvis i to typer rådgivere, en BedreBolig rådgiver og en BedreBolig håndværker.

En anden anbefaling går på at præsentere husejere for BedreBolig i de situationer, hvor ordningen passer ind. Det kan blandt andet være ved køb af nyt hus – for eksempel i Energimærkningsrapporten – eller når børnene flytter hjemmefra.

Alt for få

Direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri erkender, at der er to sider af analysen – den ene at de boligejere, der har gjort brug af BedreBolig har haft nytte af det, mens den anden side er, at det er forsvindende få boligejere, der har benyttet ordningen.

– Vi har en ordning, der leverer værdi til dem, der gør brug af den, mens der er for få, i forhold til hvad man havde forudset, der gjorde brug af den, siger Michael H. Nielsen til Dagens Byggeri.

Han understreger blandt andet, at det gælder om at tænke sig godt om med henblik på, hvordan ordningen skal køre videre.

– Man lagde ud med store ambitioner og et stort markedsføringsbudget. Det sidstnævnte har ikke givet anledning til, at mange boligejere har villet bruge ordningen. Vi er blevet klogere i retning af, at det skal gøres mere målrettet, siger Michael H. Nielsen.

Andet end energiforbedring

Han mener, at den generelle holdning hos boligejerne er, at de ikke har tradition for at gøre brug af rådgivning på det pågældende område.

– Vi har uddannet boligvejledere blandt vore medlemmer med henblik på, at de, når de alligevel er ude på en opgave, kan give nogle gode råd til, hvad boligejerne kan sætte i gang af aktiviteter, men erfaringerne er meget blandede. Energiforbedringer er ikke det eneste, boligejerne tænker på. Det gælder også komfortforbedringer og værdiforbedringer af boligen, der skal bringes ind i det samlede regnestykke. Nu lukkes ordningen ned, og så må vi se, om den kan leve videre. Men måske kan nogle elementer indgå i det kommende energiforlig, siger Michael H. Nielsen.

Hvorfor vælge CB Group?

CB Group er først og fremmest 100% uvildige – Vi har ikke interesse i at yde andet en god og korrekt rådgivning til dig.

Virksomhed bruger mange økonomiske ressourcer for at uddanne vores folk til at udføre produkterne som reglerne foreskriver, og deltager aktivt i branchedage.

Der er stor fokus på kvaliteten af energimærkerne for tiden. Der er afsløret mange fejl i energimærkerne, som kan have alvorlige konsekvenser for det endelige resultat af mærket, og dermed direkte påvirke boligens værdi.

Vi gør vores yderste for at sikre at energimærket er gennemarbejdet og kontrolleret, så vi sikre at resultatet er korrekt og fyldestgørende.

Vi er ikke altid de billigste, men vi går til gengæld heller aldrig på kompromis med kvaliteten i vores arbejde.

Gør Det Selv Guide til boligkøb

 Guiden er et værktøj, der kan hjælpe dig, når du kigger på ny bolig.

Guiden hverken ud danner dig til byggesagkyndig eller overflødiggøre tilstands rapport, el-tjek eller energimærkningen, men den giver dig mulighed for at lære nogle af de overvejelser, teknikker og tricks, som de professionelle bruger, når de vurderer en bolig. Det kan spare dig for ubehagelige overraskelser senere og desuden komme dig til nytte, når du skal forhandle med sælger.

Guiden giver dig tjeklister til 9 vigtige områder, som det kan betale sig at undersøge nærmere under boligjagten. Tjeklisterne er overskuelige og nemme at bruge. De fortæller dig blandt andet, hvad du skal holde særligt øje med, hvilke spørgsmål du skal stille.

Husk at tilstands rapporten er ikke en garanti for, at ejendommen er fejlfri. En byggesagkyndig kan alene peget på det, der har været til at se.

Husk at tage forbehold i købsaftalen, for de fejl og mangler, der konstateres før overtagelsen, og skal bringes i orden af sælger for egen regning inden overtagelsen. Sælger betaler tilstands rapporten, og når køber har set denne sammen med et tilbud om en køber forsikring, er sælger fritaget for at yde erstatning for skjulte fejl og mangler efter handlen.

Køber man et hus uden en tilstandsrapport, kan sælger gøres ansvarlig i op til 20 år, hvis der dukker fejl, skader eller mangler op efter handlen.

Det gælder dog ikke, hvis man køber på tvangsauktion eller fra et dødsbo.

Derfor kan det være en god idé at tegne en køberforsikring mod fejl og mangler, der opdages efter handlen.

Guide til boligkøb.

Generelle forholdsregler mod op fugtning af tage.

Regn og smeltevand skal hindres i at trænge ind i tagkonstruktionen, som derfor skal være vandtæt. I tagkonstruktioner med undertag tillades det dog, at små mængder nedbør kan trænge gennem den primære tagdækning, inden de stoppes. Vandet skal herefter ledes bort fra taget og/eller undertaget hurtigst muligt, så underliggende konstruktioner ikke skades.

Tage – tagdækning og undertag – skal derfor altid udføres med et veldefineret fald mod afløb eller tagrende (tagkant). Faldet på tagdækninger på flade tage skal mindst være 1:40. Dog kan faldet i skotrender reduceres til 1:100 og i sammenskæringslinjer ved modfaldskiler til 1:165. Anvendelse af så små fald forudsætter, at underlaget er stift, dvs. svarende til en nedbøjning på højst 1:400 af spændvidden ved snelast.

Fugtig rumluft skal hindres i at opfugte tagkonstruktionen. Derfor udføres tage normalt med dampspærre, som skal

bestå af robust materiale, som tåler håndtering på byggepladsen.

  • bestå af damptæt materiale, som hindrer fugttransport ved diffusion af vanddamp.
  • udføres lufttæt, fordi fugt, der trænger op i tagkonstruktionen ved konvektion.
  • (luftstrømning), normalt ikke kan fjernes hurtigt nok. Da den termiske opdrift medfører større risiko for konvektion i tage end i ydervægge, er det her særlig vigtigt, at dampspærren er tæt. Elinstallationer mv. i lofter bør derfor trækkes under dampspærren, så det undgås, at den perforeres, fx ved at anbringe dampspærren 50 mm oppe i isoleringslaget.

Det skal undgås, at der indbygges byggefugt i tagkonstruktionen. Arbejdet bør derfor foregå i tørvejr og med afdækning af igangværende arbejder ved arbejdets ophør hver dag. Alternativt skal der være afdækning over byggepladsen; mest sikkert i form af totalinddækning. Tagkomponenter, som leveres med underpap, skal strimles over samlingerne – dvs. påsvejses en tagpapstrimmel – umiddelbart efter oplægning.

Guide til boligkøb.

Tjek tagkonstruktionen og loftrum.

Se efter om der er vandskader efter utætte heder i taget, som kan være lig med et miljø der tillader råd, trænede brydende svamp og skimmelsvampe, der kan trænge ned i boligen. Og samtidig er nyt tag en meget stor investering.

  • Tjek tagets alder, og hvad levetiden er for denne tagtype?
  • Har taget været repareret – hvorfor, og har der eventuelt været følgeskader her af?
  • Se efter løse/manglende tagsten eller plader, skorstenens tilstand, buler i taget, skader på nedløbsrør/tagrender eller indvendige skjolder og pletter på loftpuds. Har tagsten eller tagplader revner eller brud?
  • Tjek om tagstenene sidder godt fast. Det er allerbedst at se tagbelægningen indefra (fra loftsrum eller skunk), hvis det er muligt.
    Tjek om et eventuelt undertag er intakt? Er undertag, så langt ud, at vandet løber ned i tagrenden og ikke ned i hulmuren?
  • Tjek om loftrummet er tilstrækkeligt udluftet.
  • Tjek om der er dampspærren i loftkonstruktionen.
  • Tjek om der er tegn på fugt i tagkonstruktionen, fortag eventuelt en fugtmåling i træværket.
  • Tjek om der er tegn på råd og svampeskader.
  • Tjek spor efter skadedyr som f.eks. borebiller. Hvis der ligger fin savsmuld under træværket, kan det være spor af træødelæggende skadedyr.
  • Ligger isoleringen pænt og ensartet på loftet? Der bør være min. 250-300 mm. (ved en isoleringstykkelse over 150 mm. anbefaler videncenteret at der etableres en tæt dampspærre).
  • Er loftrummet etableret med gangbro, bør der være luft mellem isolering og undersiden af gangbroen, så eventuel fugt kan ventileres bort.

Guide til boligkøb.

Facader og ydervægge generelt.

Opfugtning af facader udefra skyldes normalt defekter i facaden, fx utætte fuger eller revner i murværk. Besigtigelse udefra skal derfor især rettes mod revner og nedbrudt fugemørtel i murede facader – især i de øverste etager med ringe murtykkelse – og defekter, fx defekte fuger eller manglende to-trins tætning i lette facader. Endelig er der potentiel risiko for opfugtning ved altaner mv., hvor facaden er gennembrudt. Utætheder i facaden kan medføre opfugtning af etageadskillelsen indenfor.

Guide til boligkøb.

Tjek Facader og ydervægge.

  • Tjek ydermure for revner, og udfaldene fuger.
  • Tjek ydermure for frostsprængninger. Frostsprængninger skyldes opfugtning af murværket (kan skyldes fejlisolering af hulmuren).
  • Tjek ydermure for misfarvninger, begroning og belægninger. Skyldes opfugtning af murværket (kan testes med en fugtmåler).
  • Tjek eventuelt bindingsværk for råd- og svampeskader i træværk. Træværket kan testes med en fugtmåler.
  • Tjek ydermuren for huller i murfuger som følge af murbier.
  • Tjek om udluftningsriste fra kældre og krybekældre er rene/blokeret.
  • Tjek ydermuren for hvilket materiale er der inde bag en eventuelt pudset facade? Er der træ bag pudsen, kan træet rådne (er du i tvivl kan du eventuelt få lavet en termografi af muren).
  • Tjek om ydermuren er hulmursisolering. Hvis muren er efterisoleret kan man ofte se, om der har været taget en sten ud i facaden. Hvis du ikke kan se om hulmuren er isoleret, så bor et hul i en murstensfuge udefra, og før en pind ind i hullet.
    Hvis muren er isoleret kan du få pinden 12 – 15 cm ind, før du møder modstand. Hvis du kan få pinden længere ind, er muren ikke isoleret. (er du i tvivl kan du eventuelt få lavet en termografi af muren).

Guide til boligkøb

Fundament og sokkel generelt.

Boligens fundament er et af de mest udsatte steder på et hus. En revne i soklen kan forvolde stor skade, da fugt fra jorden kan trænge op i huset.

Fundamentet er den nederste del af huset, der afgrænser huset fra jorden under det. Den del af fundamentet, der stikker over jorden, kaldes for husets sokkel.
Fundamentets opgave er at bære vægten af husets bærende og stabiliserende vægge og tagkonstruktionen, så huset ikke synker sammen (sætter sig). Samtidig skal fundamentet forhindre fugt fra den underliggende jord i at trænge op i husets vægge.

Danske huse, der er bygget efter 1910, har normalt et betonfundament, der er støbt på stedet.

I huse, der er bygget i perioden fra 1850-1910, er fundamentet ofte bygget op af hårdtbrændte mursten. Og i endnu ældre bindingsværkshuse fra før 1850 er fundamentet normalt bygget af sten (syldværk) med hårdt pakket jord og mørtel imellem.

Tjek Fundament og sokkel.

Udvendig:

  • Tjek fundamentet for revner. Hvis undersiden af fundamentet ikke når ned i frostfri dybde, kan fundamentet få revner i frostvejr, eller hvis jorden under fundamentet ikke kan bære vægten af huset, hvilket også kan forudsætte sætningsrevner i fundamentet, fordi huset synker sammen.
  • Tjek for begroninger og belægninger eller mørke områder, som kan være tegn på fugtskader.
  • Tjek for fald på terræn bor fra boligen. Faldet skal mindst 1:40 de første ca. 3 m fra bygningen. På arealer med fast, tæt belægning, fx fliser på terrasser og gangstier, kan faldet eventuelt reduceres til 1:50.
  • Tjek sokkel højden, de skal mindst være 150 mm for at undgå opfugtning af fugtfølsomme dele i ydervæggens nederste del.

Ved kold krybekælder skal der være mindst en ventilationsåbning for hver 6 meter ydervæg, og hver åbning skal være mindst 150 cm2. Åbningerne skal anbringes, så der ikke opstår ‘lommer’ med stillestående luft. Ventilationsåbningerne i krybekælderen skal have underkanten mindst 100 mm over terræn.

Guide til boligkøb.

Kælder generelt

Kældre er fugtteknisk set komplicerede, bl.a. fordi der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn.

Kældergulve vil i fugtteknisk henseende i princippet fungere som terrændæk. Kældervægge over terræn vil fugtteknisk fungere som ydervægge. Kældervægge under terræn udsættes for fugtpåvirkninger både indefra og udefra, og desuden er temperaturforholdene under jorden anderledes end over jorden. Disse forhold kan have indflydelse på fugtforholdene i konstruktionen, herunder hvordan og i hvilken retning fugten vil transporteres.

Fugt I kælderen kan medføre,

  • at puds og maling skaller af,
  • at der opstår fugtskader på kælderydervægge, kælderindervægge, etageadskillelser og kældergulve,
  • at opbevarede genstande skades og
  • at der er en ubehagelig lugt i kælderen.

Tjek kælderen

  • Tjek om kælderen er tør.
  • Tjek kælderen for revner i gulv, vægge og lyskasse.
  • Tjek kælderen for saltudtræk. Saltudtræk. Saltudtræk kommer ved længere tid fugtbelastning.
  • Tjek kælderen for tidligere oversvømmelser fra kloak eller kraftigt regnvejr?
  • Tjek kælderen for indsivning vand fra tagnedløb/kloak.
  • Tjek om der lugter af ”kælder”. Kælderlugten skyldes næsten altid fugt og skimmelsvamp i kælderkonstruktionen. Mange skimmelsvampe afgiver den karakteristisk kælderlugt. Tjek eventuelt om lugten kommer fra kloakkerne der ikke er forsynet med en vandlås (eventuel tør vandlås).
  • Tjek kælderen for indvendig fortsatvæg mod ydersokkeler. Indvendig fortsatvæg er fagteknisk meget problematisk da den ofte opfugtes af den fugt der trækker ind i gennem sokkel og gulv, og derved skaber et miljø for råd, svamp og skimmelsvamp. Indvendig efterisolering af ydersokkelser bør ikke indholdet organiske materialer (f.eks. træ, gipsplader).
  • Tjek kælderen for revner i gulvet. Revner kan tillade Radon indtræk i boligen. Radon er i stand til at trænge ind i boligen fra jorden under og omkring huset. Det sker både gennem kældervægge og -gulve og gennem terrændækket i huse uden kælder eller krybekælder, hvis der er utætheder i konstruktionerne. Radon kan hverken lugtes, høres, ses eller smages. Radon øger risikoen for lungekræft.

 Guide til boligkøb.

Generelt om fugt og skimmelsvamp i boligen.

  Der må ikke være fugt og skimmelsvamp i en bolig, og det gælder, uanset om der er tale om synlig eller skjult svampevækst.
Fugt og svamp forringer indeklimaet, ødelægger bygnings materialer og kan i yderste konsekvens gøre boligen ubeboelig.
Hvis skimmelsvampe skal kunne vokse, forudsætter det fugtighed i de materialer, de skal vokse på. Skimmelsvampesporer vokser kun i bygninger, hvis der er fugtigt. Dvs. hvis konstruktionerne er fugtige, eller luftfugtigheden i rummene er høj.

Skimmelsvampesporer kan være generende. De kan give en ubehagelig lugt og afgive sundhedsskadelige stoffer. Skimmelsvampe kan være årsag til sygdomme hos beboerne, hvis der i længere tid er store områder med skimmelsvampvækst i boligen.

Fugt og skimmelsvamp kan i hovedtræk opdeles i to grupper: Bygningsrelateret og brugerrelateret

 Bygnings relateret fugt og skimmelsvamp i boligen

Når vand trænger ind i vore bygninger, enten ved brud på bygningsdele, (f.eks. skyldes utætheder i tag eller facader, op stigende grundfugt, utætheder i dampspærre) ved lækager fra vand- og afløbsrør eller ved kondensering af vand på kulde broer, er det risiko for, at det vil give et fugtigt miljø der skaber grobund for skimmelsvampe og bygningsnedbrydende svampe.

Brugerrelateret fugt og skimmelsvamp i boligen.

Forkert brug af boligen kan som være årsag til fugt og skimmelangreb. Med forkert brug menes der bl.a. at der ikke er taget de nødvendige forholdsregler ift. at bibeholde et sundt indeklima og et normalt fugtighedsniveau:

  • Luft ud flere gange dagligt. Særligt i rum, der har et højere fugtighedsniveau såsom badeværelse og køkken. Husk også de rum du sjældent bruger.
  • Aftør vindueskarme samt ruder hver morgen, hvis disse dugger til i løbet af natten. Hvis du ikke gør dette, kan der dannes mug og skimmel i og omkring dine vinduer.
  • Tør ikke vasketøj indendørs.
  • Undlad at slukke helt for varmen. Også i de rum, du måske ikke bruger. En lav rumtemperatur kombineret med et ubrugt rum er et paradis for skimmelsvampesporer.
  • Brug em fanget når der laves mad.
  • Brugt mekanisk udluftning af badeværelset.
  • Stil møbler ikke op af kolde ydervægge.
  • Sørge for at der er varmt i boligen.

Den relative luftfugtighed indendørs varierer meget over året. Men den bør ligge på mellem 30 og 60 %.

Tjek for fugt og skimmelsvamp

Brug næsen og læg mærke til, om der lugter muggent. Ved at lugte i skabe, paneler, ved stikkontakter og rørgennemføringer kan I måske opdage skjult skimmevækst.

  • Tjek om boligen lugter muggent eller af gammelt sommerhus. Lugten kan være tegn på fugt og/eller skimmelsvamp på eller i bygningens konstruktioner.
  • Tjek boligen for skjolder og misfarvninger der kan skyldes fugtindtræk.
  • Tjek for misfarvninger bag billeder, skabe, og andre møbler, som er placeret tæt op ad af ydervægge.
  • Tjek boligen for tidligere haft vandskader, spørg om der tidligere haft problemer med svamp og råd i boligens konstruktioner.
  • Tjek boligens vinduer fugt/råd og skimmelsvamp.

Tjek ligeledes:

  • På eller bag tapetet.
  • På eller bag glasvæv.
  • På eller bag Gipsplader.
  • Bag træpaneler.
  • Under trægulve.
  • På eller under linoleumsgulve.

Skimmelsvamp gror typisk på fugtige steder med en organisk overflade, og synlig skimmelvækst, ses oftest som grønne, sorte eller hvidt støvende begroninger på organiske overflader.

Hvis du finder tegn på fugt og svamp, bør du bestille en professionel rådgiver hos CB-GROUP.

Guide til boligkøb.

El-installationer generelt.

Der er og har været massevis af ulovlige og farlige elinstallationer rundt omkring i de danske hjem. De kan være svære at få øje på.

For at sikre køber ved en bolighandel blev der i 2012 ændret i lovgivningen, så sælgeren skal udover tilstands rapport og tilbud om ejerskifteforsikring nu også give køberen en el-installationsrapport.

Eleftersynsordningen er indført for at give en bedre beskyttelse af forbrugerne, når de handler fast ejendom. Formålet med en elinstallationsrapport er, at den skal give køber og sælger et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige.

Det er kun autoriserede elinstallatørvirksomheder, der kan udarbejde linstallationsrapporter, og elinstallatørvirksomhed må ikke modtage bestilling af linstallationsrapport fra sælgers ejendomsformidler, som typisk er ejendomsmægler.
Forbuddet mod at modtage bestillingen fra ejendomsmægleren hænger sammen med kravet om uvildighed. Det betyder i praksis, at det er sælger selv, der bestiller elinstallationsrapporten.

Hvad indeholder el-tjekket?

Indholdet af et el-tjek er fastlagt af Sikkerhedsstyrelsen, og ifølge retningslinjerne består el-tjekket af en række relevante målinger og derudover blandt andet også:

  • Kontrol af eltavler, stikkontakter, relæ og sikringer.
  • Grundig gennemgang af den synlige del af installationen.
  • Stikprøve-adskillelse af faste installationer.
  • Kontrol og måling af forskellige typer belysning.

 Guide til boligkøb

Gulv generelt

Gulvbelægninger af træ, som udsættes for vand- og fugtpåvirkninger medfører stor risiko for skader. Gulvkonstruktioner kan blive angrebet af råd og svamp, og reparationerne kan være både dyre og omfattende.
Ved betongulve eller klaplaget under trægulve, kan der være risiko for sætningsskader med revner i betonen. I boliger uden Radon sikring vil der kunne være risiko for at der trænger Radon in i boligen.
Det er derfor vigtigt at undersøge gulvene grundigt.

Gennemtæring af skjulte rørinstallationer i gulve.

Tæring forårsages af, at rør og fittings af forskellige metaller bygges sammen: almindelige jernrør, varmforzinkede jernrør, messing fittings og kobberrør. Alle typer af metaller tærer med tiden, men består en installation af flere forskellige rør og fittingstyper, er det oftest den del, der er lavet af det mindst ædle metal, det der tærer først.

Skaderne sker oftest på brugsvandsrør og kun sjældent på varmerør, som fx i radiatoren.

 Gulv tjek

  • Tjek gulve for fugt, råd og svampevækst.
  • Tjek paneler for fugt, råd og svampevækst. Vær opmærksom på muggen lugt langs panelerne.
  • Tjek trægulvet for buler og ujævnheder.
  • Tjek, om linoleum, vinyl og lignende gulvbelægninger buler op.
  • Tjek om gulvet er stabilt, eller om det giver efter og knirker.
  • Tjek for revner i fuger og fliser, løse fliser.
  • Tjek gulvet under tæpper og mærk om tæppet og gulvet er fugtigt.

Spøg til skjulte rørinstallationer (brugsvand/gulvvarme) (der kan være risiko for tæring ved ældre rør). 

Guide til boligkøb

Badeværelse

Badeværelset er boligens fugttekniske mest komplicerede rum. Det er også et af de steder i boligen, der oftest giver anledning til omfattende skader, som kan være dyre at udbedre.

Ved undersøgelse af badeværelser fokuseres på detaljerne, hvor der er størst risiko for utætheder og vandindtrængning, fx tilslutning til gulvafløb, overgang mellem gulv og vægge og rørgennemføringer.
Hvis et badeværelse har utætheder i gulv, vægge eller rør, kan der sive vand ud i tilstødende bygningsdele.

tjek badeværelset

  • Tjek for løse fliser, hvis en flise giver en mere hul lyd end de andre, sidder den sandsynligvis løs.
  • Tjek for utætheder i fuger, fliser, rør og vinyl.
  • Tjek om gulvet falder hen mod afløbet.
  • Tjek om der er udsugning, og om den virker.
  • Tjek om der er brugt blød silikonebaserede tætningsfuger omkring afløb og i hjørner. Silikonebaserede tætningsfuger, kan blive nedbrudt efter en årrække og kan derved blive utætte.
  • Tjek de sanitære installationer (håndvask, toilet, osv.).

Guide til boligkøb

Vinduer og yderdøre

Langt det største energitab i bygninger sker gennem vinduerne. Som regel vil udskiftning eller opgradering af vinduer med f.eks. enkeltglasruder tjene sig hjem allerede efter to til fem år. Nye velisolerede vinduer med energiruder giver en stor komfortgevinst i boligen.

Vinduer og døre udføres i dag både som traditionelle trækonstruktioner og som plast-, aluminium- eller hybridløsninger – sidstnævnte med træ indvendig og en aluminiums regnskærm udvendig.

Vinduerne er sædvanligvis det koldeste sted i rummet, og i praksis kan der regnes med, at der skal luftes så meget ud, at der ikke kommer kondens på vinduernes inderside.

Dårligt vedligeholdte vinduer kan medføre råd og svamp, og utætte vinduer har storbetydning for varmeregningen. Det er derfor vigtigt, både af økonomiske og indeklimamæssige årsager.

 Tjek vinduer og døre

  • Tjek vinduer og døre, det koster kun din arbejdstid og materialer, men den investering er hurtigt tjent hjem. Utætte vinduer og døre kan nemlig øge varmeregningen med op til 20 %.
  • Tjek om det trækker ind mellem vinduesrammer og karm. Fugt huden på oversiden af hånden – så bliver den mere følsom over for træk – og mærk efter, om det trækker langs vinduer og døres rammer. Det er bedst at gøre en dag, hvor det blæser.
  • Du kan også tjekke om vinduet lukker ordentligt til ved at sætte et stykke papir fast i vinduet og lukke til. Hvis der ikke er stor modstand, når du trækker papiret til dig, er vinduet utæt. Utætheden kan være i alle 4 sider.
  • Tjek hængsler og beslag. Er hængslerne meget skæve, bør du rette disse, eller overveje, om det bedre kan betale sig at udskifte vinduet helt. Hvis hængslerne er løse, vil vinduet lukke skævt og dermed være utæt.
  • Tjek om der råd i vinduer og døre. Nedbrudt træværk kan være årsag til utætheder. Du kan tjekke træets tilstand ved forsigtigt at stikke en kniv eller syl ind i vindues rammen. Går kniven mere end 2-5 mm ind i træet, ved et forsigtigt tryk, viser vinduet tegn på at være fugtigt og råddent. Fugt og råd i vinduet vil ofte medføre skimmelsvamp eller trænedbrydende svampe.
  • Tjek fugen der sidder mellem vindue/dør og murværket, har den funktion, at den skal udfylde mellemrummet mellem selve vinduet eller yderdøren og væggen, så der ikke kommer fugt eller vindtræk ind. Fugen her skal være tætsluttende og fast, i modsat fald trænger fugt og vind ind i konstruktionen og vild nedbryde træværket, og tillade vindindtræk i boligen. Den udvendige fuge skal være diffusionsåben.
    Den indvendige fuge bør være en diffusionstæt fuge, fx en akrylfuge, som holder vind/træk ude fra boligen.
  • Tjek tætningslisterne, disse kan være elastiske og tætsluttende. Kontrollér at disse ikke er håre, møre, overmalede eller helt manglende, i alle tilfælde vil det medføre vindindtræk i boligen.
  • Tjek om termoruden punkteret. Er termoruden dugget eller ser “kalket” ud, og du ikke kan pudse det væk, så er termoruden sandsynligvis punkteret. Når du kan se dug eller “kalk” mellem glassene, så har ruden allerede været punkteret i et stykke tid, og den gas der er inde i ruden, er derfor væk, og ruden bør udskiftes.
Copyright © 2019 CB Group, CVR: 38978039. Website af Web-Sites ApS, hostet hos Internet 123